Artikler
Gossners hjørne
Omvend du mig, så bliver jeg omvendt...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste
Omvend du mig, så bliver jeg omvendt; thi du er Herren, min Gud. (jer 31.18)
Der gives mange saakaldte vakte, men faa, der er omvendte af hele hjærtet. Du har en gang hørt den vækkende røst, og du er faret forskrækket op af søvnen, har bedet, sukket, grædt, er bleven rørt, trøstet og har en tid lang været meget from; men du er saa igen blevet efterladende i den indre iver og vedhængen ved Herren.
Til beroligelse vedbliver du med det ydre, at bede, læse, synge og høre Guds Ord; men dit hjærte hænger igen ved verden, ved pengene eller ved æren; du er endnu hengiven til vrede eller misundelse eller til andre lyster og lidenskaber. Den barnlige omgang med frelseren er dig fremmed eller til besvær. Du har besøgt de gamle guder eller igen opsøgt dem og blot givet dem et andet anstrøg eller hængt en anden kappe over dem. Du er ikke omvendt. Skynd dig og red dig, bed: omvend du mig, Herre, saa bliver jeg omvendt!
Derpaa skal du da erkende, om du er i sandhed omvendt eller ikke, om den levende Gud eller Kristus er i dit hjærte, om hans sind og væsen er indpræget i dig og lyser ud af dig; om egenkærlighedens, æresygens, forfængelighedens og havesygens afgudsbilleder er omstyrtede, og tro, kærlighed, ydmyghed, mildhed, troskab og taalmodighed er indtraadte i deres sted som en sand omvendelses frugter.
|