Gossners hjørne

Ser til, brødre...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Ser til, brødre, at der ikke nogensinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro hjerte, saa at han falder fra den levende Gud. Men formaner hverandre hver dag, saa længe det hedder "i dag", for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved syndens bedrag. (Hebr. 3.12-13)

Apostlen ansaa denne advarsel for nødvendig for de første kristne, der var vakte og ledede af ham eller af andre af Herrens apostle; hvor meget mere vil den ikke være nødvendig for os? Ak, hvor let falder man tilbage, bliver igen lunken og tilsidst uimodtagelig for alle følelser af naaden - hvoraf lidt efter lidt forstokkelse bliver født. Der er intet listigere end synden; den bedrager saa let igen dem, som vel har frasagt sig den, men ikke helt, eller som ikke bestandig frygter for den, som ikke bevarer hjærtet i ydmyghed og ikke barnlig hænger ved Herren. Der skjuler sig lidt efter lidt noget ondt og slet i hjærtet, som gør det vantro, og det falder fra den levende Gud og bliver hængende ved det døde bogstav, ved formen og tilvante ydre øvelser. Men den levende Gud, Kristus og hans Aand, hans fred og hans nærhed er veget ud af hjærtet.

Hvad kan og vil der blive af et saadans gudløst hjærte, der er tomt for Kristus? Der drager en anden ind, der kommer med syv, der er værre end den selv (Matth 12.45). Hvorfor siger apostlen: fra den levende Gud? Fordi Gud er en død Gud for os, naar han ikke lever i os. Synden maa dødes i det indre, og Kristus maa leve derinde. Ellers er du falden fra den levende Gud, og dine fromme øvelser bliver for dig til døde afguder, som forhærder dit hjærte.