Artikler

Gossners hjørne

Dersom de, efter at have undflyet...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Dersom de, efter at have undflyet verdens besmittelser ved erkendelse af vor Herre og frelser Jesus Kristus, igen lader sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første. (2 Pet 2.20)

De dybeste brønde kan blive tomme og uden vand, og den frommeste kan blive gudløs. Den, som er undflyet, kan igen blive fangen og overvunden, kan igen blive indviklet i det gamle væsen. Det godtgør Peter ved erfaringer og eksempler fra sin tid. Gid vi ikke maate have saadanne eksempler og erfaringer!

Der gives desværre kun altfor mange brønde, der har udseende af brønde, men som ikke giver nogen draabe af livets vand. De har ord nok, men ingen salvelse, ingen Aand. Vogt dig for saadanne brønde! Hvorfor vil du dvæle ved dem; du maa forsmægte, hvis du ikke selv søger kilden med levende vand hos ham, der sagde: Den, som tror paa mig, af hans liv skal der flyde levende vandstrømme (Joh 7.38). Ellers bliver du selv en brønd uden vand og vil igen falde i snavset, vil igen blive indviklet i verdens tomme væsen og vil blive værre, end du var.

Men vil du for alvor være salig og blive salig, saa kan du. Kilden er nær, og den er aaben for alle, som tørster og kommer dér og drikker. Er Jesus i dig, saa er den livsstrøm i dig, som aldrig tørres ud. Derfor bliv i ham og lad ham være i dig, saa vil du ikke blive nogen brønd uden vand. Din lille brønd vil altid give rigeligt vand, saa at du og dine daglig kan slukke eders tørst.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media