Gossners hjørne

Vaagn op, nordenvind og kom, søndenvind...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Vaagn op, nordenvind og kom, søndenvind! Blæs gennem min have, for at dens duft maa udstrømme! Min elskede komme til sin have og æde sin kostelige frugt! (Højs 4.16)

Kristi sande, levende kirke saa vel som ethvert medlem af samme, enhver sand kristen, er Guds lysthave, som Kristus har plantet og frugtbargjort, som han vander med Aandens levende vand, som er lukket, omgivet med guddommeligt værn, og som efter sin indre tilstand er ubekendt og skjult for denne verdens mennesker. Ofte raaber sjælen: Kom Helligaand! der snart straffer og tugter som den kolde nordenvind, snart varmer, opliver og trøster som den blide, milde søndenvind, for at dens vækster: anger, tro og kærlighed med alle dens frugter rigtig kan trives. Ja, sjælen sukker og bønfalder om selve gartnerens nærværelse, naar den savner ham, og han kommer og besøger sin have og velsigner og plejer den, som det er ret.

Hvorledes staar det til i din have? Hvad finder din gartner, naar han kommer? Har du ham kær? Ønsker du hans besøg? Blæser hans vind igennem din have? Trives dine planter? Kommer du vennen, den eneste gartner i sin art, i møde med hellig længsel, inderlig kærlighed og hjærtelig attraa for at behage ham, og rette alle blomsterne, alle din sjæls begæringer, sig mod hans? Ser han dette hos dig, o, hvor snart, hvor ofte vil han besøge din have, hvor omhyggelig vil han pleje den, hvor herlig vil han holde den