Artikler

Gossners hjørne

Men Moses skal alene komme nær til Herren...
Johannes Gossner
Gossners lille skatkiste

Men Moses skal alene komme nær til Herren, og de andre skal ikke gaa nær til, og folket skal ikke stige op med ham. (2 Mos 24.2)

Den, som vil nærme sig til Herren i sit indre, maa ikke komme med et adsprædt hjærte. Hjærtet maa ligesom Moses, alene stige op paa Herrens bjærg til bøn, og Aaron, de ældste og folket, d.v.s. alt, hvad der kan forstyrre os i det fjerne ved bjærgets fod. Herren vil have sjælen ganske alene og adskilt fra andre, for at han kan skrive sin levende lov i hjærtet, ikke paa stentavler som til Moses, men paa hjærtets kødtavler (2 Kor 3.3)

Maatte Moses være saa afsondret og ene for at modtage bogstavens dræbende lov (2 Kor 3.6), hvor meget mere maa sjælen da ikke være afsondret, naar den nærmer sig Gud og sin frelser for at modtage den levendegørende Aand i sig og lade loven, som gør levende, skrive i hjærte og sind. Skal Gud og Kristus være skriveren i din sjæl, saa maa du være stille og holde din sjæl fri for alle andre ting. Enhver urolig bevægelse i dit hjærte hindrer den hellige skriver, forstyrrer den sagte taler, saa at han intet kan skrive i dit sind og intet kan tale ind i din sjæl. Lad alle simple tanker, alle forfængelige ønsker, alle verdslige begæringer, lad den hele verden, lad alt staa nede i forglemmelsens og bortfjernelsens dal, og kom til Herren med et discipelhjærte, der kun lytter, der kun vil modtage, optage og lade sit indres tomme rum fylde!

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media