Artikler

Hyrdetjenesten

Hyrder efter Guds hjerte

Hyrde embedet (Ef 4.11)

(Jn 10:11)
Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.

Jesus, vor gode hyrde og frelsermand, ja vor forbillede, ja vort liv, ja vort et og alt. Troens banebryder og fuldender.

Han satte sit liv til for at redde fårene, han gav sit alt, ja hans eget liv, gik i døden for at frelse os fortabte sjæle.

Det kostede ham ALT, hvordan kan vi bitte små mennesker regne med at vi kommer billigere til det end han? Er han kun et forbillede i liv, og ikke også i den pris det koster at følge ham?

Jesus søger hyrder efter hans eget hjerte, folk der er villige til at dø om nødvenidgt for fårene, at gå fårenes fjender i møde med oprejst pande.

(1 Sa 17:34–35)
Men David svarede Saul: »Herre, jeg har været fårehyrde hos min far. Kom der en løve eller en bjørn og tog et dyr fra hjorden, 35 gik jeg ud efter den, fik ram på den og rev dyret ud af gabet på den. Gik den så løs på mig, greb jeg den i manken og slog den ihjel.

David var sådan i en tidlig alder, han havde mands mod, trods hans unge alder, han måtte have haft et særligt syn på Gud Fader, han måtte have set ham ansigt til ansigt, selv om skriften ikke nævner noget om det, en Guds yngling, en af Herren så velsignet som ingen anden.

Det er som en udkårens kærlighed, imellem Gud og David, en særlig udvalgt, og derfor særlig velsignet.

Men det giver også et forbillede for, hvad Gud er villig til at gøre for os, om vi lader Gud være Gud, lader Gud føre os af hans egne veje. Og vi skal da opleve at være særlig velsignede til den opgave Gud har til os.

David anså ikke løver eller bjørne for nogen fare, hans Gud var større og stærkere, mægtigere, en stor og vældig Gud som kunne udfri ham af alle fare.

Det er dette hyrdehjerte Gud søger efter, ikke den let forskræmte, jo, måske i starten, men hvis du ønsker at være hyrde, er dette vejen du må gå, og endemålet du må gå efter.

(Ge 43:9)
Jeg står inde for ham; du kan kræve mig til regnskab for ham.

Vi har også forbilledet af den gode hyrde i Juda, som ville stå inde for Benjamin, da de skulle rejse til Ægypten for at hente korn. Ja, han stod inde for ham, som hans kød og blod. Tror du virkelig at du, hyrde, kan nøjes med mindre? Tror du virkelig at din overhyrde, som har betalt for fårene, ikke regner med at du som barn af ham, ikke også har en vis følelse af: De er mine, omend de er købt ved Jesu blod?

At være hyrde koster det hele, ja som Jesus, han betalte med sit liv, og så må det også koste dit liv at være hyrde, der er ikke nogen anden pris.

(Eze 34:10)
Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde

Gud kræver fårene af hyrderne, som deres eget kød og blod. Han kræver, at det mod, det liv, som bor i dem, får lov til at tjene, altså være træl for denne gerning, at redde, sætte sit liv til, for at fårene kan være trygge, være samlede til de ikke længere skal være her.

(Jn 10:12)
Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden

En fremmede, en daglejer, som ikke har dette forhold til fårene, som en der i lighed med overhyrden, har betalt med sit liv, kan ikke føle med fårene, men vil stikke halen imellem benene, og løbe hans vej.

Så kære hyrde, vil du være hyrde efter Guds hjerte? Så må du give dit liv for fårene, give dig selv, lade Gud råde, og være en tjener, ja en træl.

Men frem i dig vil vælde en frelsens kilde, som vil bære dig frem, og give dig et liv du ikke selv ville kunne leve op til.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media