Hyrdetjenesten

Med David i selvransagelse

(Salme 19.13)
Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder!

Det er et studie værd, at læse salmerne igennem, bare for at høre David råbe på Gud, om at frelse ham, om at han må ransage sig selv, at han må være på vejen, at han må kende, at alt er vel med hans sjæl.

David beder mange gange, "frels mig fra mine synder."

Det er et råb, og en selverkendelse om, at han ikke kender sig selv ret, han kender ikke de skjulte synder og afkroge af hans sjæl, han kender ikke de farer der ligger foran ham, og derfor beder han Herren om at ransage ham, og lade ham kende hvor vejen går.

Han tager det ikke som en selvfølge at han er på rette vej, han råber til Gud, "frels mig".

Dette er virkelig et råb om at behage Gud, at Gud må få ret og vinde, at Gud må få sin vej med ham, og bevare ham på den lige vej til himmelen.

Hvis David var usikker, kan vi være det det mere? Jamen det var jo bare David, han var ikke perfekt, men er vi?

Vi er lige så svage som David, magtesløse, ude af stand til at bedømme os selv ret, ja Herren kender dybderne, og farerne der ligger foran os, og de sving vi vil gøre væk fra den lige vej, hvis ikke det var for at Gud ville advare os, og rette os ind på den lige vej.

"Ransag mig Gud, og led mig på evigheds vej."

Dette må være vort daglige råb. Der er en evighed på spil, vi er ikke i mål endnu, der er et stykke at vandre før vi kommer til den himmelske stad og bliver lukket ind.

Og indtil da, må vi vandre i frygt og bæven, og ikke tage noget for givet.

"Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder!"

Råb til Gud, det gælder din sjæls frelse.

Ransag mig Gud, og kend om jeg går på smertens vej, eller evigheds vej, og led mig af dine veje.