Hyrdetjenesten

Hyrder efter Guds hjerte del 2: Med Moses i ørkenen

2 Mos3.1-2
Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden,

Hvad kan vi lære af Moses? Man kan jo sige at han virkede i hans kald for et øjeblik før han kom i ørkenen, hvor han måtte flygte til.

”hvem har gjort dig til en dommer og hersker over os?” Dette øjeblik synes for jøderne at afspejle en særlig status i jødernes øjne, siden de siger som de gjorde, de genkendte noget i ham, og på samme måde vil der være noget i os, som folk kan genkende, hvis de ellers er åndelige vågne.

Men efter dette åbenbarings øjeblik, måtte han ud i ørkenen, han kunne ikke blive i Ægypten, han måtte ud og alene med Gud, Gud måtte bearbejde ham, og gøre ham til den person som kunne indgå i hans vilje.

Ørkenens navn, Midjan, betyder på hebræisk, at stride. Moses måttte så og sige ud i ørkenen og stride med hans gamle natur, han måtte dø, han måtte klædes af, for at han senere kunne klædes på.

Til dette hører ørkenen arbejdet.

Og noget andet var, han passede får. Noget som kunne relatere til det ansvar han senere skulle indgå i.

Ørkenen, er dødens sted, det er der mødet sættes op af Gud, imellem ham selv, og den udvalgte.

Det er der den udvalgte iklædes Guds kraft, iklædes, bemyndigelse, så han ikke drives hid og did, ved enhver lejlighed der går imod.

Men det er også der, hvor man får ens karakter hærdet og prøvet, gjort til lighed med kaldelsen.

Som titlen siger: Hyrder efter Guds hjerte. Dette er vejen de må gå, for at gøre dem helstøbte, prøvede, og udrustede.