Artikler

Kirken

Hvem i kirken vil reddes?

Jeg tror ikke jeg behøver at citere verset om Laodikea, alle kender det vist. Men jeg spørger mig selv, er der nogen i kirken der vil reddes? Verden er ved at gå under, og kirken følger trop.

Jeg ved godt der er levende kristne rundt omkring som vil reddes fra alt det der sker, men jeg ser ikke kirken som en løsning mere, små grupper ja, men kirken, bygningerne hvor alle samles? No way, ikke en chance.

De minder for meget om klubber, hvor folk man kender kommer sammen.

Hvis kirken nogensinde skal have en chance i fremtiden, hvor kort den så end må være, må den sælge alle bygninger, og starte små grupper op, hvor alle opfordres til at tjene hinanden.

Det er prøvet før med små grupper, og med stor succes rundt om i verden og afspejler helt klart den første menighed.

Men det kræver at folk begynder at længes efter at se og tjene alle de andre, og som jeg ser det nu, så er det ikke der mange i kirken er.

Vi kan i kirken ligesågodt opgive med at være kirke hvis dette tjenersind ikke indtræffer.

Dette tjenerliv er typisk for dem der vil reddes, vil du reddes kære ven?

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media