Artikler

Korset

Ligedannelse med en død der ligner Hans, erfaring og vandring

Kan man nøjes med at læse sig til evangeliet? Eller er der noget der skal følge med?

Hvis det hele er i hovedet, og ikke i hjertets erfaring, går det ikke særligt dybt.

Har man oplevet ens egen fortabthed, kan man nemmere prædike for andre mennesker.

De bedste prædikanter er de der selv har mærket på egen krop hvor fortabt de er, de som har erfaret hvor meget de har brug for Kristus, som med Paulus kan sige, ”Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?” Rom 7.24

Derfor er den bedste læremester det som du har oplevet på sjæl og legeme, dybt inde i hjertet. Derfor, selv om det ser ud til at være nederlag at du har fejlet, at du ser dit eget smudsige liv, så er det vejen frem.

Vejen frem er ikke at vokse i vejret, men at vokse nedad, blive mindre ved at man dør, for at Jesus må leve.

Paulus spørger: ”hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?”, ”Gud ske tak ved Jesus Kristus.”

Det er Kristus der har besejret synden ved at dø i dit sted, og med Kristus er du korsfæstet. Men hvorfor fylder det så så meget? Jo, vi erkender stykkevis, og stykkevis oplever vi at blive slået ihjel, og dø.

På denne måde oplever vi sejr over mere i vores liv som ikke er i overensstemmelse med Guds Ord og ligedannes med en død der ligner Hans.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media