Artikler

Menighedsledelse

Lad mit folk gå: Målet at finde ballance

1 Kor 16.16 Også I skal underordne jer under sådanne mennesker og under enhver, der er med i arbejdet og slider i det.

Dette kan være for nogle et ømtåleligt emne, ja måske begge veje.

Dem i menigheden kan føle det intimiderende at nogle vil bestemme over dem, og nogle tjenere går måske stille med dørene, for ikke at træde på nogen. Men begge tager fejl.

Menigheden behøver ikke at være bange for at nogen vil tage magten fra dem, for Jesus, Paulus, Johannes og Peter taler alle imod dette (læs link nederst).

Og lederne har slet ikke mandat til at tage magten over folk, de skal tjene, altså være under, men bibelen taler klart om at man skal adlyde ens ledere, men hvordan kommer man så til det? Og hvad indebærer det?

Heb 13.17
Adlyd jeres ledere og ret jer efter dem, for de våger over jeres sjæle, da de ved, at de skal stå til regnskab; lad dem kunne gøre det med glæde og ikke med suk, for det ville være ulykkeligt for jer.

Lad os først og fremmest påpege, at de våger over vore sjæle, vor sjæle, altså det er det emnet drejer sig om, ikke om vi bruger vores penge på den ene eller den anden måde eller andre verdslige forhold, ting, som ikke har med vor frelse at gøre.

De våger over vor sjæle, at vi må adlyde Ordet, at vi vandrer på vejen, og fører et helligt og godt levnet uden anklage.

Men vi skal også underordne os hinanden, hvad er nu det? Er vi ikke vor søskendes vogter? Er vi ikke i en vis omfang hyrder for hinanden i kraft af næstekærlighedsbudet?

Ef 5.21
I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus

Dette har med at ære Kristus ved at tjene, elske, ærende, hjælpende hverandre.

De unge synes at være en kategori for sig selv i dette. De er under oplæring i troen, indtil de kan stå på egne ben, indtil de selv kan søge og lære Guds røst at kende og adlyde ham.

1 Pet 5.5
Ligeså skal I unge underordne jer under de ældste

Her kommer ældstene særligt ind, til undervisning, vejledning, vidnesbyrd om det liv de har levet, og de fejl de har gjort, for at andre må lære af dem.

Lad mit folk gå

2 Mos 10.3
...Lad mit folk gå, så de kan dyrke mig!

Som almindelige kristne, og ledere, må vi ikke binde folk til befalinger der intet har med lydighed mod Gud og frelsen at gøre, vi skal sætte folk fri ved Guds Ord, og ikke sætte os til herre over andre.

Om folk gør det ene eller det andet er op til den enkelte, så lang tid folk har fred fra Gud i det de gør, skal ingen blande sig, hvad jeg frygter alt for mange gør.

At være hyrde berører de åndelige forhold, ikke de verdslige.

Jak 4.7
I skal altså underordne jer under Gud

Vær ikke menneskers trælle, gør ikke mennesker til trælle, sæt dem fri til at adlyde Gud.


Læs også: Den lære Jesus hader

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media