Artikler

Nees hjørne

Herre, vor Herre...
Watchman Nee
Brød i ørkenen

"Herre, vor Herre, hvor herligt er Dit navn på den vide jord." Salme 8:2 og 10.

I en tid, hvor mennesker spotter Herrens navn, kan salmisten kun bryde ud i undren over dets storhed.

Skønt han selv var digter, manglede han ord til at udtrykke dets værdi. Han kunne blot råbe: "Hvor herligt!"

Og denne uudsigelige herlighed er "på den vide jord", her er en genklang af 1. Mosebog 1, hvor alt, hvad Gud så, var "såre godt".

Men efter at være begyndt på denne måde, slutter salmisten med den samme hyldest til det herlige navn uden så meget som at nævne syndefaldet. Havde vi skrevet, ville vi have følt os tvunget til at nævne det.

Men Gud er uforanderlig, og for salmisten kunne ikke engang Adams synd forandre Guds plan om, at til slut skulle mennesket få herredømmet.

På dette punkt er det, at Herren Jesus kommer ind i billedet. Det er Hebræerne 2, som belyser Salme 8.

Han er det menneske, og Han har allerede taget sig af synden. I Ham er alle Guds ønsker blevet til virkelighed, og Han er beslægtet med os.

Der findes ingen afvigelser fra Guds veje; de går lige frem. "Åh, Herre, hvor herligt!"

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media