Spurgeons hjørne

Jeg vil lade dem bo tryggelig
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Jeg vil lade dem bo tryggelig. (Hos. 2.18)

Ja, Herrens hellige skal have fred. Det vers, hvorfra de ovenfor citerede Ord er hentet, taler om "fred med markens dyr og med himmelens fugle og med jordens kryb." Der er her tale om fred med jordiske fiender, med de mange smaa plageaander, der kan gjøre os saa megen fortræd. Alle disse dyr kan skade os, saa vi ikke faar "bo tryggelig;" men Herren skal alligevel hindre dem fra at gjøre os fortræd, Herren skal ødelægge alt det, som kan plage hans folk. "Han gjør ende paa krigene over den hele jord, sønderbryder buen og afhugger spydet" (Salme 46.10). Naar alle uroens og splidens redskaber bliver sønderbrudte, skal freden i sandhed blive os mangfoldig tildel.

Med fred følger hvile. "Jeg vil give eder hvile." Fuldt tilfredsstillende og med Herrens dybe fred i sjælen kan de troende tilegne sig de skjønne forjættelser, Herren har givet dem, og hvile ved dem.

Denne hvile vil være en tryg og sikker hvile. Det er een ting at hvile, en anden ting at hvile tryggelig'. Vi er ført til forjættelsens land, til Faderens hus, til kjærlighedens kammer, til Jesu Kristi hjerte, skulde vi da ikke kunne bo 'tryggelig'. Vi er mere trygge, naar vi i aandelig henseende lægger os ned og hviler, end naar vi 'sidder oppe' og er bekymrede.

"Paa grønne enge leirer han mig," og vi faar aldrig hvile i vore sjæle, før den Hellige Aand faar ført os til disse grønne enge og til hvilens stille vande.