Artikler

Spurgeons hjørne

Salige er de rene af hjertet.....
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Salige er de rene af hjertet; thi de skulle se Gud. (Math. 5.8)

Renhed, hjertets renhed, skulde være det store maal, vi jagede efter. Vort indre menneske maa renses ved Aanden og Ordet, og naar dette sker, da skal ogsaa vort ydre menneske blive rent i vandel og omgjængelse. Der er en meget nær forbindelse mellem vore følelser og vor forstand. Hvis vi elsker det onde, kan vi ikke forstaa, hvad der er godt. Hvis vort hjerte er urent, vil vort øie være dunkelt. Hvorledes kan de mennesker, som elsker vanhellige ting, se en hellig Gud?

O, hvilken fryd at faa se Gud allerede hernede! Et glimt af ham er himmel paa jord. I Kristus Jesus ser de rene af hjertet Faderen. Vi ser ham, hans sandhed, hans kjærlighed, hans vise planer, hans magt, hans villie, hans raadslutninger, ja ham selv. Men dette kan dog kun ske, naar vi vender vore hjerter bort fra synden. Kun de, som jager efter hellighed, kan sige: "Mine øine er altid til Herren." Mose bøn: "Vis mig din herlighed," kan kun blive opfyldt, naar vi renser os selv fra uretfærdighed. Vi skal "se ham, som han er," og "hver den, som har dette haab til ham, renser sig selv."

Den fryd, som samfundet med Herren bringer, og det herlige haab, vi har om engang at faa se ham, skulde være os en mægtig spore til at opgive synden og søge den renhed i hjerte og vandel, som ved Herrens naade kan blive vor. Barmhjertige Herre, gjør du os rene af hjertet, at vi maa se dig!

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media