Artikler

Spurgeons hjørne

Og det skal ske, naar jeg fører skyen over jorden....
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Og det skal ske, naar jeg fører skyen over jorden, og buen ses i skyen. (1 Mos. 9.14)

Der er nok af skyer paa vor sjæls himmel; men dette gjør os ikke bange for, at verden atter skal forgaa ved en syndflod. Vi ses regnbuen ofte nok til, at en saadan frygt skulde faa indpas hos os. Den pagt, som Herren, oprettede med Noah, staar fast, og vi kan ikke tvivle paa den. Hvorledes skulde vi da kunne tro, at de sorgens skyer, som nu formørker vor horizont, skulde bringe os fordærvelse? Nei, nei, lad en saa vanærende og grundløs frygt fare!

Der vor fornuft kun ser ødelæggelsens skyer, ser troen altid forjættelsens pagts bue. Herren har en bue, med hvilken han kunde udskyde sine ødelæggelsens pile; men denne bue er vendt opad. Den er en bue uden streng eller pile; den er udhængt til skue og bruges ikke i krig. Den har mange farver; den ene farver udtrykker fryd, den anden farve haab osv.; men ingen blodrøde mordpletter ses paa den, heller ingen sorte vredesmærker.

Lad os derfor være ved godt mod. Herren formørker aldrig vor himmel i den grad, at pagtens bue ikke ses som et vidne i skyen, og endelig om Herren skulde finde for godt ogsaa at skjule denne, vil vi stole paa ham; der er ingen forandring eller omskiftelse hos ham, han kan ikke bryde sin fredspagt.

Vi har ingen grund til at tvivle paa vor Gud, førend vandene atter gaar over jorden.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media