Spurgeons hjørne

Den, som kommer til mig.....
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde støde ud. (Joh. 6.37)

Har vi noget exempel paa, at Herren har bortkastet nogen af dem, som er kommet til ham? Hvis der findes noget saadant, skulde vi gjerne ville vide det; men det har aldrig hændt og vil heller aldrig komme til at hænde. Blandt de fortabte sjæle i helvede er der ikke en, som kan sige: "Jeg søgte Jesus; men han forstødte mig." Der er heller ikke nogen rimelighed for, at du eller jeg skulde blive den første, lige over for hvem Jesus skulde bryde sit Ord. Lad os ikke nære en saa lav mistanke. Lad os gaa til Jesus nu og frembære denne dags modgange og skuffelser for ham. Han vil ikke negte os audients, heller ikke vil han støde os ud. Vi, som ofte har været hos ham, og vi, som aldrig før har gaaet til ham, lad os nu tilsammen søge ham, og vi skal faa se, at han ikke vil lukke naadens dør for ansigtet paa nogen af os.

"Dette menneske annammer syndere;" men han forstøder ikke nogen. Vi kom til ham, svage og syndige, fattige paa tro, vaklende i haabet, enfoldige og uforstandige, men Herren forstødte os ikke. Vi kom i bøn, og denne bøn var meget stammende, med bekjendelse af vore synder paa vore læber; men denne bekjendelse var meget ufuldstændig, med taksigelse, men denne taksigelse var meget mat i sammenligning med han uendelige kjærlighed, visdom og magt - og dog annammede han os. Vi kom nøgne, besmittede, udtrættede, jammerlige; men han stødte os dog ikke ud. Lad os derfor atter gaa til ham idag, til ham, som ikke vil støde nogen af os ud.