Artikler

Spurgeons hjørne

Thi ikke skal den fattige glemmes for altid.....
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Thi ikke skal den fattige glemmes for altid; de sagtmodiges forventning skal ikke gaa tilgrunde for evigt. (Salme 9.19)

Det er haardt at være fattig; men de fattige, som stoler paa Herren, er alligevel rige i troen. De ved, at Gud ikke glemmer dem, og skjøndt det maa synes, som om han behandler dem stedmoderlig ved uddelingen af sine jordiske goder, ser de hen til den tid, da de skal blive erstattet for alle sine mangler hernede. Lazarus vil ikke altid blive liggende blandt hundene ved den rige mands dør; han vil tilslut faa hvile ud i Abrahams skjød.

Men ikke nok hermed; endnu hernede tænker Herren paa sine fattige, sine dyrebare børn. "Jeg er elendig og fattit; Herren vil tænke paa mig," skrev en af de gamle troshelte, og saaledes er det. De fattige, der har sat sit haab til Herren, kan forvente store ting. De kan forvente, at Herren skal skjænke dem alt, hvad der hører til dette liv, og hvad der hører til Gudfrygtighed; de kan vente, at alle ting skal tjene dem tilgode, som elske Gud; de kan forvente et inderligere samfund med ham, som ikke havde noget, hvortil han kunde hælde sit hoved; de kan forvente sin Herres andet komme, samt forvente at faa regjere med ham i herlighed.

Disse forventninger kan ikke skuffes; thi de er bygget paa ham, som lever evindelig; han lever, og de, som tror paa ham, skal ogsaa leve. Den fattige troende synger mangen sang, som den rige synder ikke kan forstaa. Lad os derfor, om udkommet er os knapt tilmaalt hernede, tænke paa det kongelige taffel deroppe, hvor vi engang skal sidde tilbords med Abraham, Isak og Jakob.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media