Spurgeons hjørne

Og det skal ske: Hver den, som paakalder Herrens navn.....
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Og det skal ske: Hver den, som paakalder Herrens navn, skal undkomme. (Joel 3.5)

Hvorfor paakalder jeg ikke Herrens navn? Hvorfor springer jeg til min nabo eller til min ven, naar Herren er mig saa nær og hører mit svageste suk? Hvorfor sætter jeg mig ned og lægger planer og foretager beregninger istedetfor at lægge mig slev og alle mine byrder paa Herren? Den bedste løber springer ret frem; hvorfor ikke springe lige frem til den levende Gud? Jeg vil forgjæves søge befrielse noget andet sted; men Herren vil udfri mig; han har udtalt sig kongelige 'skal' og det kan ikke forandres.

Jeg behøver heller ikke at spørge om, hvorvidt det er mig tilladt at kalde paa ham eller ei; thi de Ord 'hver den' er meget vidtomfattende. 'Hver den' vil ogsaa sige mig, thi disse Ord betegner alle dem, der paakalder Herren. Jeg vil derfor følge det raad, denne dags text giver mig, og strax paakalde den velsignede Herre, som har givet mig en saa herlig forjættelse.

Den nød, jeg er stedt i, er meget trykkende, og jeg forstaar ikke, hvordag jeg skal kunne blive udfriet; men dette vedkommer heller ikke mig. Han, som har givet forjættelsen, vil ogsaa udfinde maaden og midlerne til dens opfyldelse.

Jeg har at adlyde hans befalinger, men ikke at regulere hans planer. Jeg er hans tjener, ikke hans sagfører. Jeg vil paakalde ham, og han skal udfri mig.

Mens vi maa vandre ud i dette ørkenland,
Ny naade vil jo kræve ny lovsang.