Spurgeons hjørne

Naar hans sjæl bragte skyldofferet....
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Naar hans sjæl bragte skyldofferet, skulde han se sæd. (Esa. 53.10.)

Den Herre Jesu død var ikke forgjæves. Hans død var et offer for synden; han døde som en stedfortræder. Døden var syndens straf, men den Herre Jesus led døden i vort sted, og da dette offer blev annammet af hsns Fader, frelste han dem, for hvem hans sjæl bragte skyldofferet. Ved sin død blev han lig det hvedekorn, der bærer megen frugt. Han er 'Faderen fra evighed,' og han kan sige: "Se, her er jeg og de børn, som Gud har givet mig" (Hebr. 2.13).

En mand æres i sine sønner, og den Herre Kristus har sig kogger fuldt af disse den Almægtiges pile. En mand er repræsenteret i sine børn; saaledes er ogsaa Kristus repræsenteret i de kristne. Et menneskes liv bliver paa en maade forlænget og fortsat i hans efterkommere; saaledes ogsaa her - Kristi liv bliver fortsat i de troende.

Jesus lever; thi han ser sæd. Han ser paa os, han fryder sig over os, han anerkjender os som frugt af sin sjæls smerte.

Lad os glæde os over, at vor dyrebare Frelser fryder sig over resultaterne af sit saa dyrt kjøbte offer. Han vil aldrig ophøre at fæste sine øine paa frugten af sin død. De øine, som engang græd over os, betragter o snu med glæde. Ja, han skuer ned til dem, som skuer op til ham. Vore øine mødes. O, hvilken fryd.

Jesu kors og død og blod
Gjør min sag fuldkommen god.