Spurgeons hjørne

Den, som seirer....
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Den, som seirer, ham vil jeg give at æde af livets træ, som er midt i Guds paradis. (Joh. Aab. 2.7.)

Vi maa ikke tage flugten paa slagets dag eller negte at gaa i den hellige krig. Vi maa kjæmpe, hvis vi vil regjere, vi maa fortsætte vort krigstog, indtil alle fiender er beseiret. I modsat fald gjælder denne forjættelse ikke os, da den kun er for de, 'som seirer.' Vi maa beseiree alle de falske profeter, som er kommen ind i verden, og alle de onder, der er en følge af deres lærdomme. Vi maa beseire vort eget hjertes svaghed og vankelmod samt dets tilbøielighed til at affalde fra sin første kjærlighed. Læs, hvad "Aanden siger til menigheden i Efesus."

Hvis vi ved Guds naade vinder det store slag, som vi har at udkjæmpe hernede, hvilket vi skal gjøre, om vi følger vor seirende leder, da skal vi faa betræde selve centret af Guds Paradis, passere Kerubim med det flammende sværd og føres hen til det bevogtede træ, som giver den et evigt liv, der æder af det.

Vi vil saaledes undgaa den evige død, som er syndens løn, og vinde det evige liv, som er en frugt af et liv, helliget Herren. Fat derfor mod, forsagte hjerte! Om du flygter fra stridens hede, taber du det nye og herlige Eden, om du kjæmper indtil seiren er vunden, skal du vandre med Gud i hans Paradis.

Børn af himlens konge hør,
Mens i reise, synge hans pris,
Vi vor Frelser prise bør;
Herlig er hans værk og vis.