Spurgeons hjørne

Og han skal lægge sin haand paa brændofferets hoved...
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Og han skal lægge sin haand paa brændofferets hoved saa bliver det for ham velbehageligt til at gjøre forligelse for ham. (3 Mos. 1.4.)

Naar offerdyret blev et Herren velbehageligt offer ved, at den ofrende lagde sin haand paa dets hovede, hvor meget mere bliver da ikke Jesus vor derved, at vi griber fat i ham med troens haand.

Jeg bundet er af syndens baand,
O Gud, udfri du mig!
Min tro, det er den stærke haand,
Som gribere fat i dig.

Naar en buk kunde gjøre forligelse for synden samt være et velbehageligt offer for Herren, hvor meget mere er da ikke den Herre Jesus en tilstrækkelig forsoning? Nogle disputere om stedfortrædelsens store sandhed, men for os er denne vort haab, vor fryd, vor salighed, vort alt. Jesus er bleven antaget som et velbehageligt offer for os, og vi er derved blevne annammede i den elskede.

Læg derfor, kjære læser, din haand paa dette fuldkomne offer, for at du, ved at annamme det, kan blive i dets velsignelser. Om du har gjort dette engang, saa gjør det atter engang igjen. Og om du aldrig har gjort det, saa læg nu uden et øiebliks tøven din haand i tro paa dette levende, fuldkomne offer. Jesus kan blive din nu, om du blot vil modtage ham. Forlad dig paa ham af dit ganske hjerte, og du er forenet med Gud, dine synder er udslettede, og du tilhører Herren.