Spurgeons hjørne

Han synger for menneskene og siger...
Charles Haddon Spurgeon
Solstraaler paa veien

Han synger for menneskene og siger: Jeg havde fundet og gjort det lige kroget, men det blev mig ikke gjengjældt; han har forløst min sjæl fra at fare hen i graven, og mit liv ser lyset med lyst. (Job. 33.27-28.)

Dette er sandhedens Ord, som en Guds mand af egen erfaring har prøvet ægtheden af. Hvad Herren har gjort og gjør, vil han ogsaa fremdeles gjøre, saalænge verden staar. Herren vil modtage enhver, der kommer til ham med oprigtig erkjendelse af sine synder, ja hans øine ser altid ud over jorden for at opdage nogen, som er bedrøvet over sine misgjerninger.

Godkjender vi nu det sprog, som her er brugt? Har vi syndet? Er vi villig til af ganske hjerte at sige: "Jeg har syndet, syndet med velberaad hu, syndet ved at undlade at gjøre det gode, syndet ved at gjøre det onde, syndet ved at søge det, som ikke var mig til gavn, men til skade? Lad os da med denne erkjendelse i vore hjerter gaa til ham og bekjende vor synd. Han forlanger ikke mere, og vi kan ikke gjøre noget mindre.

Lad os i Jesu navn paaberaabe os hans egne forjættelser. Han vil befri os fra helvedes afgrund, som aabner sit gab mod os, han vil give os liv og lys. Hvorfor skulde vi fortvivle? Herren forkaster ikke ydmyge sjæle. Han mener, hvad han siger. Den skyldige kan frikjendes. De, som har fortjent forbandelse, kan modtage fri tilgivelse. Herre, vi bekjender, og vi beder dig at tilgive!