Artikler

Tro

Jeg troede, derfor talede jeg

2 Kor 4.13 (1907)
13. Men efterdi vi have den samme Troens Ånd, som der er skrevet: "Jeg troede, derfor talte jeg," så tro også vi, og derfor tale vi også,

Der står ikke, jeg talte, derfor troede jeg, men vi har Troens Ånd i os, så vi kan tro, og derfor sige.

Med hjertet tror vi, og med munden bekender vi.

Dette er hvad der forløser troen, bekendelsen i bøn.

Faktisk er det det der skal ske i bønnen, i bønnens atmosfære, når vi søger Gud.

Gud har skrevet sit Ord i os, og vi taler det ud, ikke at vi skaber noget, men vi bruger troen, forløser den ved vor bekendelse, troen får lov at bruges så at sige, og derved gribes vi af samme og giver os noget at stå på.

Esajas 45.22 siger også:

Esajas 45.22
Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen.

Men King James siger "look unto me", se hen til mig.... Selvsamme vers var det som unge Charles Haddon Spurgeon blev frelst på, da han som ung i 1850 hørte en fattig skomager talte over samme vers.

Se hen til Gud, SE.

Troens banebryder og fuldender, SE GUD, SE HEN TIL GUD, troen bæres af Gud, og Han venter på at du giver troen luft ved at bekende den.

Gud virker i os troen, så vi kan derved høre Hans røst der siger: Her er vejen du skal gå, her er bønnen du skal bede, her er min vilje.

Men vore bønner skal kredse omkring at herliggøre Jesus, ikke os selv, da vi er korsfæstet med Jesus, og skal ikke søge tilgiften, men Guds rige først.

At søge Guds rige først, er jo netop dette, at søge at Jesus må herliggøres i vores liv. Når vi får øje på det, får vi travlt nok med at bede for Guds vilje i vores liv, så det bliver vort et og alt når først det tager fat i os, og korset gør sin gerning.

Jeg troede, derfor talte jeg, med blikket rettet på Gud, seende kun på Ham, og ikke på denne verden.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media