Bøn i rette ånd

(Lk 9:54-56) 54 Da disciplene Jakob og Johannes så det, spurgte de: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?«* 55 Men han vendte sig om og satte dem i rette. 56 Så gik de til en anden landsby.

Hvad er bøn i den rette ånd? Bekymrer Gud sig ikke om vores karakter, eller ønsker han at vor karakter må være vægten på vægtskålen når vi beder og med hvilke motiv?

Disciplene spurgte om de skulle sende ild ned fra himmelen og fortære der der ikke ville tage imod dem, men Jesus går i rette med dem. I 1948 står der også, "i ved ikke hvad ånd i er af", men dette er måske ikke i de ældste tekster.

Gud ønsker at vi er drevet af kærlighed, for Gud er kærlighed, og vi skal være som ham, hvilket også betyder at når vi er formet og dannet som ham, kender vi også hans vilje i hvordan vi skal bede.

Der er den specifikke og den generelle vilje. Den specifikke skal åbenbares, den anden står i bibelen.

Når vi ved at Gud er kærlighed, må vore bønner også være farvet af dette, for den der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.

Kærligheden rækker ud til frelse, for Jesus rækte ud til os, altså må også vi række ud til frelse for vor næste. Før vi var troende, var vi jo fjender af Gud og evangeliet, så vi må også bede for vor fjender, så dette kærlighedsbud gælder også dette.

Men når vi rækker ud med frelse, så også forligelse, for dette er kernen i evangeliet, at vi alle må komme til Gud og blive forligte ved Jesus Kristus., som er fuld af nåde og barmhjertighed, men er Jesus sådan, så må også vi være det, også i vore bønnner.

Så lad os bede Jesus danne os, så vi kan kende hans vilje i alle ting, og være med til at bede for Guds sag og mennesker. Uden karakter kan vi ikke bede ret.

Det modsatte af en ret ånd er dette, som disciplene, at bede død og ødelæggelse ned over andre, selv vore fjender, men Jesus siger nej.