Vejen til åndelig velsignelse

Ef 1
v3 Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse.

Jeg tror ikke jeg er den eneste der har oplevet at mit kristenliv og bønsliv har været på må og få, at der ikke virkelig har været en forløsning, hvor det hele kører i Guds kraft.

Vi beder til Jesus, vi beder til Faderen, men alt synes at være det samme, uden ændring.

Det var først da jeg læste Michael Harrys bog "åndelig fornyelse", at det gik op fo rmig at jeg skulle anerkende Helligånden i mit liv, have Ham med i alle ting, give Ham råderum, ja jeg skulle have fællesskab med Helligånden i alt hvad jeg foretog.

Michael siger noget lignende med, at når han forkyndte at Jesus er den der døber med Helligånden, så ærer Gud det.

Det er lige præcist det jeg har manglet i mit liv, for jeg siger dig, det er ikke Faderen, eller Jesus der lukker op for den åndelige velsignelse, det er Helligånden, altså må jeg henvende mig til Ham.

Helligånden lukker op for al den himmelske verdens åndelige velsignelse, lukker op for skrifterne, for bønnen, for Kristuslivet.

Altså, hav Ham i tanke, hvorend du er, hvadend du laver, og Guds velsignelse vil være med dig hvor du end er, til velsignelse for alle dem omkring dig, og i din gerning.

Det skal siges, at jeg godt ved vi skal bede i Jesu navn til Faderen, men uden Helligånden nytter det ikke, hvad skulle vi bede? Hvordan ville vi kunne gå frem for Guds åsyn ved os selv og egne gerninger og ord? Det kan ikke lade sig gøre.

Vi må leve i Ånden, så får vi af Ånden.