Din hjælper i bøn: Spurgeon om Helligånden Af Jenny-Lyn de Klerk

Oversat af Ole Madsen

Når jeg tænker på Charles Spurgeon, så går mine tanker til en historie før nogen anden. Jeg hørte engang at når Spurgeons depression hærgede, så ville hans kone Susanna læne ham og skubbe ham tilbage i hans stol så han kunne fortsætte med at arbejde. Jeg blev også taget tilbage ved min fantasi til denne scene - det fik mig til at tænke på alle disse tider jeg og de andre kvinder i familien havde haft det så hårdt pga depression. Spurgeons svaghed gik dybere end arbejdsrelateret stress, og var ikke bare et symptom for fysisk udmattelse.

Denne slags svaghed er svær at komme sig over. Spurgeon taler om denne dybe svaghed i hans forklaring om Helligåndens hjælp i bøn. Årsagen at Faderen giver os hans Ånd til hjælp fo rbøn er fordi vi er svage; vi ved ikke hvordan vi retteligt skal bede, vi har ofte ikke lyst til bøn, og vi kæmper med at sætte vore værste smerte i ord.

Spurgeon bringer ud skønheden af denne doktrin ved at forklare at Gud ikke er vred pga vore fejl i bøn, men har barmhjertighed overfor os som hans børn. Istedet for at vise os mangel på interesse som en konge som siger, "hvis du ikke har nåede nok til selv det at bede ret, så vil jeg lukke nådens porte imod dig," så siger Gud, "jeg vil skrive bønnen for dig, jeg vil sætte det i rette ord og bruge passende sætninger så at din bøn skal blive acceptabel."

"Hvis du ikke kan sætte to ord sammen i almindelig tale til mennesker, så vil Helligånden alligevel hjælpe dig med at tale til Gud; ah! og hvis for nådestolen du forfejler i ord, så skal du ikke fejle i virkelighed, for dit hjerte skal sejre. Gud læser aldrig vore bønner i forhold til det ydre, men i henhold til den indre stønnen. Han lægger mærke til længslen, det dybe ønske, sukkene, gråden...."

Gud kender vore behov uden at høre ord, ligesom en moder kender hendes barns behov når det gør "meget mærkelige og beklagende lyde, kombineret med tegn og bevægelse, som er næsten meningsløs for en fremmede" men er forstået af moderen som "forstår de uforståelige lyde". Hvis det ikke var fortroligt nok, så tager Ånden selv vor dybe stønnen "som hans egen særlige skabelse".

Bøn er for vor egen fordel og trøst - det er et "udløb for sorg" og en "lotion" til at "bade vor sår i." Gør dig afhængig af Helligåndens hjælp når det angår hvad du skal sige i bønnen, og i de værste tider, når du ikke har ord eller styrke til at sige noget, kend da at Ånden læner dig tilbage i din stol så du kan presse fremefter.

Your Helper in Prayer: Spurgeon on the Holy Spirit By Jenny-Lyn de Klerk Feb 22, 2018