Bøn

Velsignelsens tjeneste

Rom 12.14 (1907)
14 Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner og forbander ikke!

Hvordan kan det være at vi skal velsigne dem der forfølger os? Er det ikke at Gud lader solen skinne for de retfærdige og for de uretfærdige? At Gud er god ved alle?

Det kan være der kommer til at være en pris at betale for de uretfærdige, men det tilkommer ikke os at blande os i det.

At velsigne er at ønske at folk skal lykkes, at de må være fyldt af håb, kærlighed og tro, at det må gå dem vel.

At forbande, skælde ud, er at smidde sten i deres maskineri, at ødelægge dem, også når det sker i dine bønner.

Jeg har oplevet at folk har bandet mig og jeg gik til tælling, det er ingen spøg det her, det er ganske alvorligt.

Men vi skal ikke gøre fjendens gerninger, som er at ødelægge, men bygge op og være forligelsens tjenere, og bringe Guds velsignelse til alle mennesker, selv dem der ikke fortjener det pga det de har gjort imod os, men husk på, vi har også gjort Gud meget ondt, og alligevel velsigner Han os, ja vi fortjener det heller ikke.

Når vi påtager os velsignelsens tjeneste, så går vi i Jesu fodspor, for Han velsigner alle, de gode, de onde, og derved kommer vi til at ligne Jesus og bliver forvandlet i det vi gør, dersom vi har set at Jesus er sådan, og giver denne åbenbaring magt i vores liv, ved at leve det ud.

Denne hjemmeside © Alpha og Omega Ministries 2019 - design: O Madsen Media