Ok, hvad gør i så ved det?

1 Korinterne 15:10
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.

Der er så mange ting, som vores hjerter er udberørte af, nådebevisninger, som Gud ville virke i os, men som bare ikke blev til noget, gaver, som fik lov at ligge ubrugte hen, åbenbaringer som bare ikke blev ført ud i livet.

Hvorfor kan du spørge? Jo, fordi det ikke blev fulgt op af bøn, ja meget bøn.

Tit og ofte oplever vi at få noget fra Gud, og alt er liv, men så syntes det ofte som om Gud træder et skridt tilbage, venter og ser hvad vi gør ved det.

Men hvis vi ikke ved at arbejdet netop starter her, så kommer der heller ikke til at ske så meget.

At være kristen er hårdt arbejde, bare spørg Paulus, han smed sig for Guds fødder igen og igen, at Guds nåde ikke måtte være forgæves imod ham, at det han var betroet måtte føres ud i livet.

Han var forvalter af de Gud havde givet ham, og derfor havde han ansvar for det.

Vi burde være nidkære for det Gud giver os, for det er enten alt eller intet, men resultatet, eller vejen dertil, er op til os, hvad vælger vi? Vælger vi at gå til Gud med det vi har fået, vil Gud gå med og virke i os både at ville og at virke.

Men hvis vi ikke gør dette, vil det hele være forgæves, for hvor det vi får givet ikke føres ud i livet, bliver det bare til dom, ja det er bare en død tro.

Bibelen siger: foragt ikke de små begyndelser. Start hvor du er, ja start i dag, når du hører Guds røst der siger: Her er vejen du skal gå, så grib Jesu hånd, følg ham, lad Ham lede dig, og du vil opleve, at når du velsigner andre, vil du også selv velsignes derved.

Enhver nåde må bedes for, bedes igennem, ja bedes for at blive vedligeholdt.