Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. II. Frihed for de bundne

Vor velsignede Jesus har alt for enhver af os: Forladelse for synder, helbredelse for sygdom og en Fylde af Aanden, alt kommer fra en og samme Kilde, fra Herren Jesus Kristus. Hør ham, som er den samme i Dag og i Gaar og indtil evig Tid, naar han fortæller os om Hensigten med sit Komme til Jorden: "Herrens Aand er over mig, thi han har salvet mig for at prædike Evangeliet for de fattige, han har udsendt mig for at forkynde Fanger, at de skal faa Frihed, blinde, at de skal faa deres Syn, for at sætte de undertrykte i Frihed, for at forkynde et velbehageligt Aar fra Herren."

Jesus var blevet døbt af Johannes i Jordan, og den Helligaand var kommet over ham i Skikkelse af en Due. Fuld af den Helligaand blev han saa ledet af Aanden ud i Ørkenen, for at blive fristet der og i Aandens Kraft overvinde den store Fjende, Djævelen. Siden vendte han i Aandens Kraft tilbage til Galilæa og prædikede i Synagogen der, og til sidst kom han til sit gamle Hjemsted Nazareth, hvor han proklamerede sin Mission i det Ord, vi netop har citeret.

I lang Tid var han Tjener paa Jorden og gav saa sit Liv som Genløsningsbetaling for alle, men Gud oprejste ham fra Døden! Før han gik tilbage til Herligheden, fortalte han sine Disciple, at ogsaa de skulde faa Helligaandens Daab og saaledes eje Kraft til at fortsætte denne Tjeneste, som han havde begyndt paa Jorden. Den Helligaands Daab var ikke alene for de første Disciple, men ogsaa for dem, "som var langt borte", saa mange, som Gud Herren kalder. Ap. G. 2, 29, ogsaa for os i det 20. Aarhundrede. Nogen spørger: "Var denne Kraft ikke alene for disse, der havde Privilegium paa at følge Jesus i hans Køds Dage?" Nej. Læs Mesterens egne Ord i Markus, og du vil se,at det er for alle, som tror. Efter at jeg havde modtaget en Daab i den Helligaand - (og jeg ved om det, thi Herren gav mig det paa samme Maade, som han gav det til sine første Disciple i Jerusalem) - forsøgte jeg at forstaa Herrens Tanker med mig og hans Mening med at give mig den Helligaand. En Dag, da jeg kom hjem fra mit Arbejde, spurgte min Hustru mig: "Hvilken Vej kom du ind i Huset?" Jeg fortalte hende, at jeg kom ind ad Bagdøren. "Der er en Kvinde ovenpaa, som har bragt en 80 Aar gammel Mand hertil, for at der kan blive bedt for ham. Han er i de vildeste. Fantasier, og uden for Døren staar en hel Del Mennesker, der uafladelig ringer paa Dørklokken for at faa at vide, hvad der er paa Færde inde i Huset."

Da hørte jeg Herrens stille Hvisken: "Dette har jeg givet dig den Helligaands Daab for."

Jeg gik op og aabnede forsigtig Døren til den gamle Mands Rum, besluttet paa at adlyde, hvad Aanden maatte befale mig. Manden var meget højrøstet, idet han gentagne Gange raabte: "Jeg er fortabt, jeg er fortabt! Jeg har begaaet en utilgivelig Synd, jeg er fortabt, jeg er fortabt!" Min Hustru sagde til mig: "Far, hvad skal vi gøre?" Jeg kendte i samme Øjeblik, at Herrens Aand bevægede mig til at raabe: "Kom ud, du Løgnens Aand! I samme Øjeblik gik den, og Manden var fri. Frihed for de fangne! Herren sagde til mig: "Dette er, hvad jeg har givet dig den Helligaands Daab for."

Der findes et Sted, hvor Gud gennem Kraften af den Helligaand regerer som den højeste i vort Liv. Der kan Aanden forklare, ja, tage de Ting, som hører Kristus til, og vise det for os, og saaledes sætte os i Stand til at blive mere end Valplads for satanisk Kunst og Bedrag. |

Da Nikodemus kom til Jesus, sagde han: "Vi ved, at du er en Lærer, kommen fra Gud, thi ingen kan gøre de Ting, som du gør, uden at Gud er med ham." Jesus sagde til ham: "Sandelig, sandelig siger jeg dig, uden at nogen bliver født paany, kan han ikke se Guds Rige!" Nikodemus var forundret og tiltalt af Miraklerne, han havde set, men Jesus gjorde ham opmærksom paa, at det største og nødvendigste Mirakel var det, som kunde og maatte ske ved enhver, der ønskede at se Guds Rige, nemlig at de blev født paany. Naar et Menneske er født paany og derved bragt fra Mørke til Lys, da er et Mirakel fra Gud sket. Jesus saa enhver Berøring med Faderen som et Mirakel. Ogsaa vi maa forvente at se de samme Mirakler i Dag. Det er underbart at have Guds Aand over sig. Jeg vil langt hellere have Guds Aand over mig i 5 Minutter end at faa en Million Dollars.

Kan du se, hvordan Jesus mestrede Djævelen i Ørkenen? Han vidste, at Jesus var Guds Søn, og saa kom han til ham med et "hvis", Hvor ofte er ikke Satan kommet til dig netop ad den samme Vej? Han siger gerne: "Maaske du er bedraget, du ved, at du i Grunden ikke er et Guds Barn." Hvis Djævelen kommer med dette, at du ikke er frelst, da har du netop et sikkert Tegn paa, at du er frelst. Naar han kommer og fortæller dig, at "du nok ikke er helbredet," da kan du være sikker paa, at Gud har sendt sit Ord og helbredet dig. Djævelen ved, at hvis han kan tilfangetage vor Livstanke, da har han vundet en stor Sejr over os. Hans store Forretning er at indskyde Tanker, men hvis du er ren og hellig, vil du straks tage Afstand fra disse. Gud vil, at vi skal have det samme rene og hellige Sind, som Jesus havde, og den ydmyge Aand, som fyldte ham, maa ogsaa fylde os.

Jeg træffer over Folk, hvor som helst jeg færdes, som holdes bundne i en bedragerisk Stilling, og det er en Følge af, at de har ladet Satan virke 1 deres Tankeliv. Hvordan kan vi forebygge disse Ting? Jo, Herren har tilvejebragt Vaaben, der er mægtige til at ødelægge dette Satans Værk, og til at tilfangetage enhver Tanke under Kristi Lydighed. Jesu Kristi Blod og hans mægtige Navn er en modvirkende Kraft mod al den urene Sæd af Tvivl, som Satan ønsker at saa ind i ethvert Sind.

I Ap. G. 1. Kap. ser vi, at Jesus gav Befaling til Disciplene, at de skulde vente paa Faderens Løfte, og at de skulde blive døbt i den Helligaand om faa Dage. Lukas fortæller os, at han har skrevet sin første Bog om alt det, Jesus begyndte at gøre og lære. Den Herre Jesu Gerning endte ikke paa Korset, men baade Evangelierne og Ap. G. giver os et Indblik i og en Vished for, at han vedholdende baade lærer og arbejder gennem dem, som han lever i. Vor elskede Herre Jesu er endnu i Live, og hans Gerning fortsætter gennem dem, som er fyldte med Aanden. Han læger endnu disse, som er nedbøjede i Aanden, og gør de sønkerknustes Hjerter levende.

Jeg rejste en Dag med et Jernbanetog i Sverige. Ved en Station kom en ældre Kvinde og hendes Datter ind i Toget. Den gamles Tilstand var saadan, at jeg spurgte, hvad der var i Vejen med hende. De fortalte mig, at hun var paa Vej til et Hospital for at faa sit ene Ben amputeret. Hun begyndte at græde, da hun fortalte, at Lægen havde sagt, at der intet Haab var for hende uden dette at amputere Benet. Hun var 70 Aar gammel. Jeg sagde til min Tolk: "Fortæl hende, at Jesus kan helbrede hende." Da dette blev sagt hende, var det, som om et Forhæng blev fjernet, og hendes Ansigt lyste. Da vi standsede ved næste Station, blev Vognen fuld af Folk. Der var en Tilstrømning til dette Tog, og Djævelen hviskede i mit Øre: "Nu er du underlegen." Men jeg vidste, at nu havde jeg den bedste Anledning, thi vanskelige Tilfælde giver altid den største Ære til Jesus, naar hans Kraft stadfæstes. Enhver Prøvelse er en Velsignelse. Der har været Tider, da Omstændigheder har tvunget mig til bestemte Handlinger, men jeg har erfaret, at den haardeste Ting er det, som bringer os i Besiddelse af hans velsignede Naade. Vi har saadan en herlig Jesus, han viser sig altid som den, der er mægtig til at befri. Han undlader aldrig at lægge de bedste Planer for os.

Toget begyndte at køre, jeg bøjede mig ned, og i Jesu Navn befalede jeg denne Sygdom at fjerne sig. Den gamle Dame raabte: "Jeg er helbredet, jeg ved, ieg er helbredet!" Hun traadte paa sin Fod og sagde: "Nu vil jeg prøve det." Da vi holdt ved næste Station, spadserede hun op og ned og raabte: Jeg skal ikke paa Hospitalet!"

Endnu en Gang havde vor underbare Jesus vist sig selv som en, der er mægtig til at løse de bundne.

En Tid var jeg ogsaa bunden, saa ingen menneskelig Magt kunde hjælpe mig, og min Hustru ventede kun Døden. Der var ingen Hjælp. I den Tid havde jeg kun haft et kort Syn paa Jesus som Læge. I 6 Maaneder var jeg plaget af Blindtarmsbetændelse. Jeg gik til Forsamlingen, hvor jeg var Præst, men jeg blev kastet i Gulvet i frygtelig Lidelse og maatte derfra bringes hjem og gaa i Seng. Hele Natten raabte jeg om Befrielse, men ingen Kom. Min Hustru var sikker paa, at det var paa det sidste med mig, og sendte derfor Bud efter en Læge. Han sagde, at der var ingen Redning for mig, da mit Legeme var altfor svagt til en Operation. Han forlod min Hustru med et sønderknust Hjerte, men efter at Lægen var gaaet, kom en gammel Kvinde og en ung Mand til vor Dør. Disse kom op ad Trappen til mit Soveværelse. Jeg vidste, at denne Kvinde var stærk i Bønnen. Den unge Mand lagde sig over min Seng og kommanderede den onde Aand at forlade mig. Han raabte: "Kom ud, du Djævel, jeg befaler dig at komme ud af ham i Jesu Navn!" Der var ingen Anledning for mig til at argumentere med ham om, at der ingen Djævel var inde i mig. Ethvert Spor af Sygdom forlod mig i Jesu Navn, og jeg var aldeles fri. Jeg stod op og klædte mig paa og gik ned ad Irappen. Jeg arbejdede i en Smedeforretning, og jeg sagde til min Hustru, at nu var jeg helt rask, og at jeg gik for at arbejde. Der var et Job for mig, og jeg fandt saa mine Sager frem og begyndte at arbejde.

I det samme, jeg var gaaet, kom Lægen, han hængte sin Hat fra sig og gik op ad Trappen til mit Soveværelse. Men Invaliden var der ikke. "Hvor er Mr. Wigglesworth?" spurgte han. "O, Doktor, han er gaaet paa Arbejde," svarede min Hustru. "Du vil aldrig mere se ham i Live, de vil snart bringe ham hjem som Lig," sagde Lægen.

Nuvel, jeg er Liget!!!

Siden den Tid har Herren givet mig Naade til at bede med Folk over den ganske Jord, som har været plaget af Blindtarmsbetændelse, og jeg har set mange staa op og klæde sig paa i Løbet af et Kvarters Tid efter, at der har været bedt for dem. Vi har en levende Kristus, som er villig til at møde Folket paa alle Omraader.

For omkring 8 Aar siden mødte jeg Broder D. W. Kerr, han gav mig et Brev, hvori han forestillede mig for en Broder Cock. Jeg tog Brevet og gik til denne Broder. "Gud har sendt dig," sagde han. Han gav mig Adressen paa 6 Personer og bad mig gaa og bede med dem, for saa at møde ham igen Klokken 12. Jeg kom tilbage omkring 12, og da fortalte han mig om en ung Mand, som skulde holde Bryllup næste Mandag. Hans Forlovede var døende af Blindtarmsbetændelse. Jeg gik til Huset, hvor hun var, og bragte i Erfaring, at Lægen nylig havde været der og udtalt, at der intet Haab var for hende. Moderen, som var overvældet af Sorg, spurgte, om der ingen Befrielse var. Jeg sagde til hende: "Kvinde, kan du tro Gud, da vil din Datter være helbredet og fuldt paaklædt inden 15 Minutter." Men Moderen havde ikke Tanke for andet end Sorg.

De fulgte mig ind til Sengen, jeg bad for den syge Pige og befalede den onde Aand at forlade hende i Jesu Navn. Hun raabte: "Jeg er helbredt!" Jeg sagde til hende: "Er du helbredt, da staa op." Hun sagde: "Hvis du vil gaa ud, da vil jeg staa op." Efter 10 Minutters Forløb kom Lægen. Han vilde vide, hvad der var hændt, hvortil Pigen svarede: "En Mand kom ind og bad for mig, og jeg blev rask." Lægen pressede sin Finger paa det ømme Sted, uden at hun mærkede noget ondt. Da sagde Lægen: "Dette er Gud!"

Vor Gud ér en virkelig frelsende og helbredende Kraft i Dag. Han er den samme i Gaar og i Dag og til evig Tid, og han vil blive din Frelser og Helbreder. Om du vilde tro Gud! Hvad vilde vel ikke ske? De største Ting. Nogen har aldrig smagt Guds Naade og har aldrig haft Fred med Gud, Vantro frarøver dem Velsignelsen. Det er mulig at høre Sandheden og ikke modtage den, det er mulig at læse Ordet og samtidig forblive uberørt af det Liv, det giver. Det er nødvendig for os at have den Helligaand til at forklare Ordet og til at meddele os Kristi Liv. Vi kan ikke tilfulde forstaa denne underbare Forløsning, før vi er blevet fyldt af den Helligaand.

Jeg var engang til et Eftermiddagsmøde. Herren havde været forunderlig nær, og mange var blevet helbredt ved Guds Kraft. Størsteparten af Folket var gaaet hjem, og jeg var alene tilbage, da jeg fik Øje paa en ung Mand, som syntes at ville blive tilbage, for at nogen skulde tale til ham. Jeg spurgte ham: "Hvad vil du?" Han sagde: "Jeg undres, om jeg kan bede Dem om at bede for mig." Jeg spurgte, hvad han savnede, hvortil han svarede: "Kan De ikke lugte?" Den unge Mand havde befattet sig med Synd, og nu led han under Følgerne. Han fortalte mig, at han var blevet udskrevet fra to Hospitaler. "Det har slaaet ud over det hele, jeg har Svulster over hele mit Legeme." Jeg kunde se, at der var et rindende Saar ved hans Næse. Saa sagde han: "Jeg har hørt Dem prædike, men kunde intet forstaa af denne Helbredelse, De taler om, men jeg tvivler om, at der er noget Haab for mig?" Jeg spurgte ham: "Kender du Jesus?" Men han kendte ikke engang de første Grunde for Frelse. Alligevel sagde jeg til ham; "Staa stille!" Jeg anbragte mine Hænder paa hans Hovede og paa hans Lænder og forbandede denne forfærdelige Sygdom i Jesu Navn. Han raabte: "Jeg ved, jeg er helbredet, jeg kan føle en Varmebølge gaa over mit Legeme!" Jeg spurgte: "Hvem gjorde det?" Hertil svarede han: "Deres Bønner." "Nej," sagde jeg, "det var Jesus." Da sagde han: "Var det ham, o Jesus, Jesus, frels mig!"" Den unge Mand gik frelst og helbredet bort.

O, hvilken barmhjertig Gud, vi har. Hvilken underfuld Jesus! Er du forsagt, raab da til Gud. Det er altid godt for os at raabe til Gud. Den Helligaand og Guds Ord vil bringe frem i Lyset enhver skjult Ting. Der er altid Befrielse i dette, at lade Gud rense alt det ud, som ødelægger dit Liv, og saa fylde det med sin Glæde.

Den onde Aand, som var i Manden i Synagogen, raabte: "Hvad har vi med dig at gøre, Jesus fra Nazareth? Du er kommen for at ødelægge os, jeg ved, hvem du er, du Guds Hellige!" Den onde Aand havde Intet sagt, før Jesus kom i dens Nærhed. Jesus truede den onde Aand, sigende: "Ti stille, og far ud af ham," og Manden blev befriet.

Han er den samme Jesus, han fordriver den ondes Magt, befrier de bundne, idet han renser deres Hjerter.

Disse onde Aander, der havde fyldt Manden, som havde en Legion, var ikke villig til at blive sendt til Afgrunden før Tiden, de bad derfor om at blive sendt til Svinene. Helvede er et saadant Sted, at til og med de onde Aander hader den Tanke at komme der, hvor meget mere skulde ikke Menneskene søge at blive frelste derfra.

Gud er medynksfuld og siger: "Søger Herren, mens han findes," og han har ydermere sagt, at: "Enhver, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst." Søg ham nu, paakald hans Navn nu, og du vil finde Forladelse, Helbredelse, Forløsning, Befrielse og enhver ting, du behøver her og nu, og tillige det, som vil tilfredsstille dig i evigheden. Amen!