Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. VI. Han tog vore Skrøbeligheder paa sig.

Math. 8, 1—17.

Her har vi et underbart Ord! Alt Guds Ord er underbart. Den velsignede Bibelbog bringer saadant Liv, Helse og Fred, ja, i saadan Overflod, at vi aldrig skulde blive fattige mere. Denne Bog er min himmelske Bank. Enhver Ting, jeg behøver, finder jeg her. Jeg ønsker at vise Eder, hvor rige vi kan blive, og at al vor Rigdom kan tiltage i den Herre Jesus Kristus. Han har en Overflod af Naade for Eder, en Gave af Retfærdighed, og gennem den overflødige Naade er alt muligt. Jeg ønsker at vise Eder, at I kan blive levende Grene paa det levende Vintræ, Jesus Kristus, og at det er Eders Privilegium at blive netop her i i denne Verden, hvad han er. Johannes fortæller os: "Som han er, er ogsaa vi i denne Verden." Ikke saa, at vi er nogenting i os selv, men Kristus i os er alt i alle.

Den Herre Jesus Kristus ønsker altid at vise os sin Naade og Kærlighed, i den Hensigt at drage os alle til sig, Gud er villig til at gøre Ting og til at stadfæste sit Ord og til fuldt ud at lade os vide hans Tanker for denne Dag og denne Time. Der er mange mødige, mange forkomne, uden at jeg kan tænke mig et Tilfælde halvt saa elendig som det første Tilfælde, vi læser om i Math. 8. Det var en spedalsk. Du kan lide af Tuberkulose, Kræft eller hvilkensomhelst anden Sygdom, men Gud vil vise sin fuldkomne Rensning og Helbredelse, hvis du har en levende Tro paa Kristus. Han er en underbar Frelser.

Den spedalske maatte have hørt om Jesus. Hvor meget er der vel ikke tabt, fordi Folk ikke beretter, hvad Jesus gør i vore Dage. Maaske nogen var kommet i Nærheden af den spedalske og sagt: "Jesus kan helbrede dig." Dette fyldte ham med Forventning, da han saa Jesus komme ned over Fjeldskraaningen, De spedalske havde ikke Tilladelse til at komme i Nærheden af Folk. De var udvist som urene. Paa den Maade kunde det være vanskeligt at komme nær Jesus, da Folkemassen som oftest omgav ham, Men da Jesus kom ned fra Fjeldet, mødte han ham. Jesus kom til den spedalske. O, denne frygtelige Sygdom! Der var ingen Hjælp for ham, menneskelig talt, men intet er umulig for Herren. Manden raabte: "Herre, om du vil, kan du rense mig!" Var Jesus villig? Du vil finde, at Jesus aldrig tabte sine Anledninger til at gøre godt, du vil finde, at han er mere villig til gøre os godt, end vi er til at give ham en Anledning dertil. Elendigheden er, at vi kommer ikke til ham og beder ham ikke om at gøre, hvad han er mere end villig til at gøre.

Jesus strakte sin Haand ud og rørte ved ham, idet han sagde: "Jeg vil - bliv du ren." og øjeblikkelig blev han renset fra sin Spedalskhed. Jeg holder af dette! Hvis du er bestemt i din Søgen efter ham, vil du aldrig blive skuffet, Det guddommelige Liv vil tilflyde dig, og du vil øjeblikkelig blive befriet. Jesus er den samme i Dag, og han siger til dig: "Jeg vil - bliv du ren!" Han har et overflydende Hjerte for dig, en Fylde af Liv i Overflod! Han vil møde dig i din absolutte Hjælpeløshed. Alle Ting er mulige, bare du tror. Gud har en virkelig og enkel Plan. Kom til Jesus, og du vil finde ham, som han var i gamle Dage.

Det næste Tilfælde, vi har i dette Kapitel, er Høvedsmanden, som kommer til Jesus for sin Tjener, der var værkbrudden og pintes forfærdelig. Denne Mand var saa greben, at han kom og søgte Jesus. Mærk dette, at der er en bestemt Ting, og det er: at søge Jesus uden at finde ham, kan aldrig forekomme. Den, som søger, han finder. Lyt til disse velsignede Ord af Jesus: "Jeg vil komme og helbrede ham." De fleste Steder, vi kommer til, er der saa mange Folk, at vi ikke kan bede for dem alle, Nogle Steder er der op til 2-300, som ønsker, at vi skulde besøge dem, men vi evner ikke at overkomme det. En Ting er jeg nu glad for, og det er, at den Herre Jesus altid evner at komme og helbrede. Han længes efter et Møde med de syge, han elsker at møde dem med Befrielse fra deres Plage. Herren helbreder mange i Dag ved salvede Lommetørklæder, netop som han gjorde i Paulus' Dage. Du kan selv læse om det i Ap. G. 19,12.

En Kvinde kom til mig i Liverpool og sagde, at hun ønskede, at jeg kunde hjælpe hende og forene mig med hende i Bøn. "Min Mand er en Dranker." sagde hun, "0g hver eneste Aften kommer han hjem under Paavirkning af Drik: Vil du forene dig med mig i Bøn for ham?" Jeg sagde til Kvinden: "Har du et Lommetørklæde?" Hun tog et frem, jeg bad over det, og saa bad jeg hende lægge det under den fordrukne Mands Hovedpude, Han kom hjem den Aften og lagde sit Hovede paa den Pude, hvorunder Lommetørklædet var gemt, men han lagde sit Hovede paa mere end en Pude den Nat, han lagde sit Hovede paa Guds Ord. I Mark. 11,24 læser vi: "Og alt, hvad vi beder om og begærer, tro bare, at I har faaet det, og det skal vederfares Eder."

Den næste Morgen stod Manden op, og under sin Vej til Arbejdet gik han ind paa den første Beværtning, han kom til, og bestilte Øl. Han kunde ikke drikke det, men gik til næste Restaurant og bestilte Øl ogsaa der. Han smagte saa paa det, og sagde derefter til Manden bag Disken: "I har gjort noget ved mit Øl - jeg tror I er blevet enige om dette i Dag. Jeg vil gaa et andet Sted hen." Saa gik han til et tredie Sted, og der gentog de samme Ting sig som paa de første to Steder. Her lavede han ogsaa en saadan Støj, at de kastede ham ud. Efter endt Arbejdsdag gik han til endnu en Restaurant, men ogsaa her troede han, at hans Øl var blandet, og da han tillige lavede en hel Del Støj, blev han kastet ud ogsaa der. Han gik hjem til sin Hustru og fortalte, hvad der var sket, og sagde, at det saa ud, som om de var blevet enige om dette. Hans Hustru spurgte ham, om han ikke kunde se Herrens Haand i dette, "det maa være ham som gør, at du ikke mere kan lide den Slags Stof, som i Virkeligheden er blevet din Ruin." Disse Ord bragte Overbevisning til Mandens Hjerte, og han gik til et Møde og blev frelst. Herren har endnu Magt til at løse de bundne.

Da jeg var i Australien, kom en Dame til mig, som var meget besværet over sin Søn, fordi han var saa doven. Jeg bad over et Lommetørklæde, som af Moderen blev placeret under hans Hovedpude. Han sov den Nat, og næste Morgen gik han ud og fandt et Arbejde, som han ogsaa tog fat paa. O, pris Herren, du kan ikke udelukke Gud, men hvis du vil tro ham, da kan han udelukke Djævelen fra dig.

Jesus var villig til at gaa og helbrede Høvedsmandens Tjener, men Høvedsmanden sagde: "Herre, jeg er ikke værdig, at du gaar ind under mit Tag, men tal bare et Ord, saa bliver min Dreng helbredet." Jesus var glad over hans Tale og sagde til Manden: "Gaa bort, det ske som du har troet." Hans Tjener blev helbredt i den samme Time. En anden Gang i Australien kom en Mand op til mig, lænende sig til en stor Stok, og sagde, at han vilde være glad, hvis jeg vilde hjælpe ham, "Det vil tage en halv Time at bede for mig," sagde han. Hertil svarede jeg: "Tro Gud, og i et Minut kan du blive rask." Hans Tro blev opmuntret til at modtage en øjeblikkelig Helbredelse. Guds Ord er nok i Dag. Han gik sin Vej, prisende Gud for en underbar Helbredelse, Hvis du vil tro Guds Ord, da vil du faa en underbar Stadfæstelse af det at se.

Her i denne Beretning om Høvedsmanden har vi et Udslag af Tro - en Tro, der ikke begrænser Gud. Faldet kommer, naar vi begrænser Israels hellige. Jeg vil opmuntre til levende Tro - Tro paa Guds Ord.

Den næste Helbredelse, vi læser om i dette Kapitel, er Helbredelsen af Peters Svigermoder, som laa syg af Feber. Luk. fortæller os, at Jesus truede Feberen, og den gik med det samme. Men om du vil tro Herren, er der en sikker og afgjort Befrielse for dig ved samme Metode, som blev anvendt lige overfor Peters Svigermoder.

Jeg modtog en Dag et Telegram med Opfordring til at besøge et Sted, ca. 200 (engelske) Mil fra mit Hjem. Da jeg kom derhen, fandt jeg en Far og en Mor sønderknust i deres Hjerter. De ledsagede mig op ad en Trappe og ind til et Rum, hvor en ung Kvinde laa paa Gulvet, og 5 Mennesker var beskæftiget med at holde hende i Ro. Hun var en lille ung Kvinde, men Kraften i hende var større end i de 5 Mænd, der vogtede hende. Da jeg kom ind, saa den onde Aand ud gennem hendes Øjne, og brugte hendes Læber til at sige: "Vi er mange, og du kan ikke kaste os ud!" Jeg sagde: "Jesus kan." Han er Mesteren ved ethvert Tilfælde. Han er altid ventende paa en Anledning for at kunne velsigne, han er altid rede til at befri Sjæle. Naar vi modtager Jesus, da bliver det sandt for os, at den som er i os, er stærkere end den, som er i Verden. Han er stærkere end alle Mørkets Magter. Intet Menneske kan møde Djævelen i egen Styrke, men enhver som er fyldt med Kundskaben om Jesus, fyldt af hans Nærvær, fyldt med hans Kraft, kan møde ham og mere end overvinde ham. Det levende Ord er mægtig til at ødelægge alle sataniske Angreb, Der er Kraft i Jesu Navn. Jeg kunde ønske, at Jesunavnet var skrevet paa ethvert Udstillingsvindue.

Gennem Troen paa hans Navn kom Befrielse til denne arme, bundne Sjæl, og 37 Dæmoner kom ud af hende, idet de tilkendegav deres Navne. Den kære Kvinde blev fuldkommen befriet, og de kunde give hende tilbage til sine Børn. Den Aften var der Himmel i det Hjem. Far og Mor, Søn og Hustru, alle var forenet i Lovprisning til Gud for hans underfulde Naade. Næste Morgen havde vi en underbar Stund, idet vi brød Brødet sammen. Alle Ting er underbare i Samvær med vor underbare Jesus. Hvis du bare vilde forlade dig paa ham, da skulde der ske Ting, som kunde forandre alt.

I Verden er altid nye Tilfælde af Sygdom, og Lægerne kan ikke bestemme dem, En Læge sagde til mig: "Den medicinske Videnskab er endnu i sin Barndom, og i Virkeligheden har vi Læger ingen Tillid til vore Mediciner, det er altid et Eksperiment af os." En Guds Mand eksperimenterer aldrig, han kender - eller han burde kende Forløsningens hele Fylde. Han kender - og bør kende den almægtige Herre Jesus Kristus, Han er ikke, eller skulde ikke blive bevæget af, hvad han ser, men skulde søge guddommelig Forklaring gennem Jesu Blods Kraft paa enhver Ting. Hvis vi øver vor Tro paa den Herre Jesus Kristus, vil han fremstaa og vinde Ære og Magt over alle Mørkets Magter.

Mod Aftenstide bragte de mange til ham, der var besatte af Djævle, han kastede dem ud med et Ord, og helbredede al Sygdom, for at det, som er talt ved Profeten Esaias, skulde fuldbyrdes: "Han tog vore Skrøbeligheder paa sig og bar vore Sygdomme." Værket er gjort, bare du tror det. Han tog ogsaa vore Skrøbeligheder paa sig. O, om du kunde se Guds Lam, da han gik op til Golgata! Han iklædte sig vort Kød, fordi han derved skulde være i Stand til at bære Byrden af vor Synd og alle dens Følger. Der paa Korset. lagde Gud alle vore Overtrædelser paa ham. Der paa Korset besejredes baade Synden og dens Følger. Som Børnene har Del i Kød og Blod, fik han ligeledes Del deri, for at han - ved Døden - kunde gøre den magtesløs, som havde Dødens Vælde, det er Djævelen, og udfri alle dem, som af Frygt for Døden var i Trældom al deres Livstid! Amen!