Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. VII. Vor opstandne Kristus!

Ap. G. 4.

I Dag priser vi Gud, fordi vor herlige, elskede Jesus er den opstandne Kristus. Den af os, der har smagt Kraften af den Aand, som boede i ham, kender lidt til den Brand, som var i de to Disciples Hjerter, da Mesteren var i Følge med dem paa Vejen til Emaus.

Mærk Ordene i Vers 31, "da de havde bedt, bevægedes Stedet." Der er mange Forsamlinger i Dag, som ikke kan bede den Slags Bøn, som her tales om. Men den Forsamling, som ikke forstaar at bede og lovprise højlig, vil aldrig kunne opnaa at rystes. Hvis du tilhører et saadant Sted, da kan du gerne skrive over dets Dør:

"Isbod!!! Herrens Herlighed er forsvunden!"

Det er alene, naar man har lært Hemmeligheden i Bøn og Lovprisning, at Herren aabenbarer sig. Nogen siger: "Jeg priser Gud inde i mig," men hvis der er en Overflod af Lov og Pris i dit Hjerte, da kan din Mund ej heller lade være at stemme i med.

Der var en stor Forretningsmand i London, som var en flink Kirkegænger. Kirken, som han besøgte, var udmærket dekoreret, og Pladsen, han sad paa, var godt udstyret med Puder - rigelig til at faa ham til at sove under Prædikenen. Han var en fremgangsrig Mand i Forretningen, men han var uden Fred i Hjertet. Derimod var der en Dreng i hans Forretning, som altid var lykkelig, og som til enhver Tid sprang og fløjtede, En Dag sagde han til denne Dreng, at han skulde komme ind paa hans Kontor. Da Drengen kom ind, spurgte Chefen ham, hvordan det kunde være, at han altid fløjtede og var saa lykkelig. "Jeg kan ikke gøre for det," sagde Drengen, "Hvor har du faaet fat paa det gode Humør?" spurgte Chefen. "Jeg har faaet det i Pinse-Missionen." "Hvor er den da?" spurgte Chefen. Drengen fortalte ham det, og det næste var, at Manden blev længselsfuld og gik derhen. Herren mødte med ham der, og paa en ganske kort Tid var han forandret.

Lovprisning kan ikke komme ud, uden at den eksisterer indvendig. Der maa først være en indre Virkning af Guds Kraft. Det er den, som forandrer Hjerte og Liv, og før noget ydre Tegn vises, maa der komme et tilflydende guddommelig Liv for det indre i Stand. Enkelte Gange kan jeg sige til Folk: "Du var ikke til Møde den Aften?" De svarer: "Jo, jeg var der i Aanden." Jeg plejer da gerne at sige dem, at de næste Gang maa være der med deres Legeme ogsaa, for vi ønsker, at de skal komme og blive fyldt med Gud.

Naar alt Folket vil komme med Bøn og Lovprisning, som de første Disciple gjorde, da vil der ogsaa blive noget udrettet, Folk, som kommer, vil faa Føling med Ilden, og da vil de komme igen, men de søger ikke et Sted, hvor alt er blevet formelt og tørt og dødt. Pinsekraften, saadan som den kom i Begyndelsen, kom for at løse Mennesket. Gud vil, at vi skal være fri i enhver Retning. Mænd og Kvinder er trætte af Efterligninger, de søger Virkeligheder. De ønsker at se Mænd og Kvinder, som har den levende Kristus inde i sig, og som er fyldt med Kraften af den Helligaand.

Jeg modtog flere Breve og Telegrammer en Gang angaaende et Tilfælde, men da jeg kom derhen, fortalte de mig, at det var for sent. "Det kan ikke være muligt," sagde jeg. "Gud har aldrig sendt mig for sent til noget Sted." Gud havde vist mig, at noget ekstra vilde ske. Folket der var alle fremmede, og jeg blev forestillet for en ung Mand, som laa hjælpeløs, og for hvem der intet Haab var. Lægen havde været der den samme Morgen, og han havde udtalt, at han ikke kom til at leve Dagen over, Han laa med sit Ansigt mod Væggen, og da jeg talte til ham, hviskede han til Svar: "Jeg kan ikke vende mig." Hans Mor fortalte, at de havde maattet løfte ham til og fra Sengen i ugevis, og at han var blevet saa svag, at han maatte holde én Stilling. Den unge Mand sagde: "Mit Hjerte er saa svagt." Jeg forsikrede ham, at "Gud var hans Hjertes Styrke og hans Del for evig, og om han vilde tro Gud, da skulde han faa det at se i Dag."

Vor Kristus er opstanden, han er den levende Kristus, som bor i os. Vi maa ikke have denne Sandhed bare som en Teori, men Kristus maa opstaa i os ved den Helligaands Kraft. Den Kraft, som oprejste Kristus fra det døde, maa gøre os levende og gennemsyre hele vort Væsen, saa at vi kan befries fra al Svaghed og blive stærke i Herren og hans Vældes Kraft. Det er denne Opstandelseskraft, Gud vil, du skal have i Dag. Hvorfor ikke modtage din Del her og nu?

Jeg sagde til Folkene i Huset: "Jeg tror, at jeres Søn vil staa op i Dag." De lo bare, Folk venter ikke at se Tegn og Undere i Dag, som Disciplene saa det de første Dage. Har Gud forandret sig, eller er vor Iro blevet saadan, at vi ikke forventer de store ting, som er lovet? Vi maa ikke slaa en lavere Tone an. Vore Budskaber maa naa den højeste Tone, og vi maa intet udelade af det, som staar 1 Bogen.

Det var Vintertid, og jeg sagde til Forældrene: "Vil De ikke tage Drengens Tøj herind?" De vilde ikke høre paa mit Ønske, de ventede kun, at Drengen skulde dø. Men jeg var her i Tro paa den levende Gud. I Rom. 4,17 læser vi om Abraham: "til mange Folks Fader har jeg sat dig for Guds Aasyn, hvem han troede, han, som gør de døde levende og nævner det, som ikke er til, som om det var til." Gud hjælpe os til at forstaa dette.

Jeg kommer over nogle, der kunde blive Helte i Guds Kraft, men de har intet Sejersraab i Tro, Jeg finder overalt Folk, som gaar nedover, endog mens de beder, bare fordi de aander Sætninger i Stedet for aabenbar Tale, og paa den Maade kan de ikke faa Sejr, De maa lære at tage Sejren og juble i Tro, lige i Ansigtet paa Djævelen, "at det er gjort!" Der er ingen Mand, som kan tvivle, dersom han lærer ret at juble, for da vil alle Ting forandre sig, og store Ting vil da ske. I Vers 24 læser vi: "De opløftede Røsten i en Akkord" (engelsk Oversættelse). Visselig havde det været et højlydt Bønnemøde. Vi maa huske paa, at Gud vil, vi skal have Liv. Er der noget i Verden, som har Livet i sig, saa er det denne Pinsevækkelse, som vi lever i. Jeg tror paa en Daab i den Helligaand, med Talen i Tunger, og jeg tror, at enhver, som er døbt i den Helligaand, taler i andre Tunger, eftersom Aanden giver ham at tale. Jeg tror paa den Helligaand. Hvis du er fyldt med den Helligaand, vil du have Overflod af Liv og levende Vand vil strømme ud fra dit Liv.

Tilsidst overtalte jeg Forældrene til at komme med Drengens Tøj. Fra et naturligt Synspunkt var Drengen døende, og jeg sagde til ham: "Gud har sagt til mig, at naar jeg lægger mine Hænder paa dig, vil Stedet blive fyldt med den Helligaand, din Seng vil blive rystet og du vil rystes, og du vil blive kastet ud af Sengen, og i den Helligaands Kraft vil du klæde dig selv paa og blive stærk."" Jeg sagde dette til ham i Tro. Jeg lagde mine Hænder paa ham i Jesu Navn, og Guds Kraft faldt øjeblikkelig og fyldte Stedet. Jeg følte mig ganske hjælpeløs og blev liggende paa Gulvet. Jeg huskede intet uden dette, at straks efter at Huset blev rystet, hørte jeg den unge Mand gaa frem og tilbage, bedende: "For din Ære, Herre - for din Ære, Herre!"

Han klædte sig selv paa og sagde: "Gud har helbredet mig." Fader, Moder og alle andre nærværende faldt paa deres Ansigt. Gud aabenbarede sin Kraft den Dag til Frelse for hele Huset, og til Helbredelse for den unge Mand. Det er Kraften af den Opstandne, vi behøver. Den unge Mand er Prædikant i Dag.

I Aarevis har vi længtes efter en større Aabenbarelse af Kristus, og priset være ham, den kommer. Der er en Opvaagnen overalt. Jeg var i Schweitz for ikke længe siden og prædikede paa mange Steder, hvor Pinsens herlige Evangelium ikke havde været prædiket før, nu findes der 9 nye Forsamlinger i de forskellige Dele af Landet, som alle lever og gaar frem med stor Velsignelse for Herren, Over hele Verden er det ligesaa, Dette store Pinsens Værk er tiltagende. Du vil knapt finde et Sted nu, hvor Gud ikke udøser af sin Aand over hungrige Hjerter. Gud har lovet at udgyde af sin Aand over alt Kød, og hans Løfter slaar aldrig fejl. Vor Kristus er opstanden. Hans Frelserværk var ikke udført i en Hytte. Sandelig, han var en Mand af Herlighed, som gik til Golgatha for at befri os fra alt det, som vil hindre ham i at forvandle os ved sin Naade, og bringe os ud af Satans Magt og til Herrens Herligheds Kraft. En Berøring med vor opstandne Frelser kan levendegøre de døde - Halleluja!

O, denne vor dyrebare Jesus! Han kommer og bor i os, han kommer for at blive. Det er ham, som døber i den Helligaand og gør, at alt forandres. Vi er en Slags Førstegrøde for Gud, der skal blive ligesom Kristus - som jo er Førstegrøden - idet vi følger i hans Fodspor og lever i hans Kraft. Hvilken Frelse er vel ikke dette, en levende Kristus inde i os. Jeg føler, at alt andet maa blive tilintetgjort - ja, blive Ruin. Ja, til og med de bedste og helligste Tanker maa henlægges for Tilintetgørelse, for at Kristus maa vokse, saa vi kan leve i den Stilling, at alt er under Aandens Kraft.

Drister du dig til at modtage din Arv fra Gud? Tør du tro Gud? Tør du staa paa Ordets Grund? Hvis du vil tro, skal du se Guds Herlighed. Du vil blive sigtet som Hvede. Du vil blive prøvet, som om noget mærkeligt hændte dig. Du vil komme paa Steder og i Stillinger, hvor du ene og alene har Gud at forlade dig paa, men at du vil blive prøvet over Evne, forekommer aldrig. Der vil ingen Fristelser komme, medmindre Gud vil det, og han vil selv være med dig midt i Fristelsen for at befri dig, og naar du er blevet prøvet, vil han lade dig komme ud, blankere end Guld. Enhver Vanskelighed er for at bringe dig nærmere Gud, til en større Fylde af ham selv. Den Vanskelighed, der prøver din Tro, vil løfte dig til et Sted, hvor du ved, at i den næste Vanskelighed vil Guds Tro komme dig til Hjælp. Ingen er i Stand til at vinde en Sejr uden gennem Kraften af den Opstandne, der lever i os. Du vil aldrig blive i Stand til at sige: "Jeg gjorde dette eller hint." Du vil ønske at give Gud Æren for al Ting.

Hvis du har en sikker Grund, hvis du regner med den levende Guds Nærvær, da kan du le, naar Ting synes umulige. Gud vil rodfæste og grundfæste dig i Kristus, og det blot, hvis du er fyldt med den Helligaand, saa du kan være fast og urokkelig i ham.

Den Herre Jesus sagde: "Jeg har en Daab at døbes med, o, hvor jeg ængstes til den er fuldført." Han ængstedes ganske sikkert for denne Vej - over Gethsemane til Domshallen, og derefter til Korset, hvor han ved en evig Aand bar sig selv frem som et fuldkomment Offer for Gud. Gud vil føre os paa den samme Vej, og den Helligaand vil lede os hvert Skridt paa den. Gud ledede ham gennem den tomme Grav til sin Herlighed, til en Plads paa sin Trone, og Guds Søn vil aldrig blive tilfredsstillet, før han har os hos sig selv, for at dele Herligheden paa sin Trone! Amen!