Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. VIII. Retfærdighed!

Det er skrevet om vor velsignede Herre: "Du elskede Retfærd og hadede Uret, derfor har, o Gud, din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre." Det er Guds Hensigt, at vi, naar vi er fyldt med den samme Aand, i lige Maade skal elske Retfærd og hade Uret. Jeg kan se et Sted for os i Kristus, hvor vi ikke længere er under Fordømmelsen, men hvor Himlen altid er aaben for os. Jeg kan se, at Gud har et Rige af guddommeligt Liv, som han aabner for os, og at der i dette Rige er ubegrænset Kraft, og bundløse Muligheder, og at vi i dette Rige har Sejr over al Mørkets Magt.

Jeg tror, at naar vi er fyldt af et Ønske om at trænge os fremad, saa kan vi indtage dette Rige af sand Hellighed, og hvor alt giver Herren Ære, da er der intet, som kan hindre os i at indtage Riget.

Peter begynder sit andet Brev med disse Ord: "Simon Peter, Jesu Kristi Tjener, til dem, som har faaet samme dyre Tro som vi, ved vor Gud og Frelser Jesu Kristi Retfærdighed. Det er ved at tro, at vi oplyses om denne velsignede Forening vi har med vor opstandne Frelser. Da han var paa Jorden, sagde han: "Jeg er i Faderen, og Faderen i mig," og: "Faderen, som bliver i mig, gør sine Gerninger." Han bad til Faderen, ikke blot for sine Disciple. "Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som ved deres Ord tror paa mig, at de alle maa blive et ligesom du, Fader, er i mig, og jeg i dig, at de alle maa blive ét i os, for at Verden skal tro, at du har udsendt mig.”

O, hvilken Arv dette er for os, naar Naturen, Retfærdigheden, Kraften, Faderen og Sønnen er bleven Virkelighed i os, Det er "Guds Hensigt, at naar vi i Tro griber og fastholder dette, da skal vi kende det Faktum, at ,han, som er i Eder, er stærkere end den, som er i Verden." Hensigten med Skriften er at føre os fremad til denne dyrebare og velsignede Højde i Troen, hvor vore stadige Erfaringer er Guds Aabenbarelse af sit eget Liv og sin egen Kraft gennem os. Peter skriver videre til dem, som har faaet den samme dyre Tro som ham: "Naade og Fred vorde eder mangfoldig til del, idet I kender Gud og Jesus Kristus, vor Herre." Vi kan alene besidde denne Overflod af Naade og Fred, naar vi lever i "Troens Rige", Abraham var kommen til et Sted, hvor han var Guds Ven, og til dette Sted var han gaaet paa Troens Vej. Han troede Gud, og Gud regnede ham det til Retfærdighed. Retfærdigheden kom ikke til ham paa nogen anden Maade, end at han troede paa Gud. - Kan dette blive Sandhed for alle? Ja, for enhver i den hele vide Verden, som er frelst ved Tro, thi de bliver velsignet med den troende Abraham. Det Løfte, som han fik, fordi han troede paa Gud, var dette, at i ham skulde alle Jordens Slægter velsignes. Naar vi tror paa Gud, da er der heller ingen Ende paa Troens Velsignelse. Nogen har givet fortabt, fordi at det, de bad om, ikke blev besvaret den samme Dag. De siger, de tror, men alle kan se, at de befinder sig i et Uføre af Vantro. Abraham troede paa Gud, og du kan høre, hvordan han talte med Sara: "Sara, der er intet Liv i dig, og der er intet i mig, men Gud har lovet os en Søn, og jeg tror paa Gud." Den Slags Tro er til Glæde for vor Fader i Himlen.

En Dag havde jeg et Møde i Bury i Lancashire i England. En ung Kvinde, som var kommen fra et Sted ved Navn Rams-Bottom, var nærværende for at søge Helbredelse for Struma. Da hun rejste, sagde hun til sin Mor: "Jeg rejser for at blive helbredet for Strumaen." Efter første Møde kom hun frem til Forbøn. Næste Møde rejste hun sig for at vidne om sin vidunderlige Befrielse for denne Sygdom, og sagde bl. a., at hun var saa lykkelig over at kunne gaa hjem til sin Mor og fortælle hende om sin vidunderlige Befrielse. Næste Aar havde vi en Konference paa samme Sted, og hun kom igen, For det naturlige Øje var Strumaen lige saa svær som før, men den unge Kvinde troede paa Gud, og saasnart Lejlighed gaves til Vidnesbyrd, rejste hun sig og sagde: "Jeg var her forrige Aar, og Herren helbredede mig i Tro for Struma, og jeg ønsker at fortælle eder, at dette Aar har været det bedste 1 mit Liv." Hun syntes meget velsignet i dette Møde, og gik hjem for at vidne mere sikkert end nogensinde, at Gud havde helbredet hende. Hun troede paa Gud. Tredie Aar kom hun til Konferencen igen. Nogen saa paa hende, og bemærkede, hvor stor Strumaen var blevet. Da Tiden kom for Vidnesbyrd, var hun straks oppe og vidnede: "For to Aar siden har Herren herligt helbredet mig for Struma. Jeg havde den mest vidunderlige Helbredelse, det er i Sandhed herlig at være helbredt ved Guds Kraft." Den samme Dag var der nogen, der irettesatte hende og sagde: "Folk vil tro du mangler noget, hvorfor ser du ikke dig selv i Spejlet? Der vil du kunne se, at Strumaen er saa stor som aldrig før." Søsteren gik til Herren med denne Sag og sagde: "Herre, du som saa vidunderligt har helbredt mig for to Aar siden, vil du ikke være saa god at vise Folk, at det er saadan?" Hun gik til Sengs, og i Tro paa Gud sov hun fredfuldt den Nat, og den næste Morgen, da hun kom ned, var der ikke engang et Tegn efter Strumaen.

Guds Ord er fra Evighed og til Evighed. Hans Ord kan ikke slaa fejl. Guds Ord er sandt, og naar vi hviler i denne Sandhed, da giver den et mægtigt Resultat. Troen ser ikke ind i Spejlet for at se Stillingen. Troen har et andet Spejl at se ind i, og det er Frihedens fuldkomne Lov. "Den, som ser ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Hører, men Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning." For den Mand, som ser ind i Guds fuldkomne Lov, spredes alt Mørke, og han kan se sin egen Fuldkommengørelse i Kristus. Der er intet Mørke i Troen. I Naturen findes Mørke, og naar Mørke sætter ind i Stedet for det guddommelige, da er der ogsaa mørkt paa Trosvejen. Det er ikke kun Naaden, som er blevet mangfoldiggjort for os ved Erkendelse af Gud og af Jesus Kristus, men ogsaa Freden. Naar vi virkelig kender Gud, og den han udsendte, Jesus Kristus, da vil vor Fred mangfoldiggøres, selv om vi befinder os i en mangfoldiggjort Ild for ti Tusind Nebukanezare. Den vil blive mangfoldiggjort for os, selvom vi kastes i Løvehulen. Freden sætter os i Stand til at leve med Fryd i alle Ting, Hvad var Forskellen mellem Daniel og Kongen den Nat, da han var i Løvehulen? Jo - Daniel vidste og var sikker i sin Sag, men Kongen spekulerede. Kongen kom den næste Morgen til Hulens Indgang og raabte: "Daniel, den levende Guds Tjener, har din Gud, som du bestandig tjener, magtet at frelse dig fra Løverne" Daniel svarede: "Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Gab." Sejren var vundet. Den blev vundet, da Daniel bad med Vinduet aabent mod Himlen. Alle vore Sejre maa være vundne, før vi gaar i Striden. Bønnen lænker os til vor elskede, rige og mangfoldiggørende Gud! O, jeg elsker ham! Han er saa dyrebar! Du vil mærke dig, naar du læser Peters 2. Brev, Kap. 1, at det er gennem Kundskaben om Gud at Freden og Naaden bliver mangfoldiggjort for os. Men det første, vor Tro, faar vi ved Gud og vor Herre Jesu Kristi Retfærdighed. Mærk, at Retfærdighed kommer først og Kundskaben bagefter. Det kan ikke blive anderledes. Hvis du forventer nogen Aabenbaring af Gud uden Hellighed, da vil du kun faa en Sammenblanding. Hellighed aabner derimod Døren til alle Guds Herligheder. Men først maa vi bringes til et Sted, hvor vi ligesom Jesus hader Uret og elsker Retfærdighed. Bevarer vi Uretten i vort Hjerte, da kan Herren ikke høre os, og det er bare, naar vi er retfærdiggjorte og rene og hellige gennem det velsignede Blod af Guds Søn, at vi kan gaa ind til et Liv af Hellighed og Retfærdighed i Sønnen. Naar hans Retfærdighed er blevet Sandhed i os, da har ogsaa vor Tro sit Fæste i ham.

Efter at jeg var døbt i den Helligaand, gav Gud mig en velsignet Aabenbaring. Jeg saa Adam og Eva kastet ud af Haven for deres Ulydigheds Skyld, og ude af Stand til at tage sin Del af Livsens Træ, fordi Engle med flammende Sværd bevogtede Vejen til Træet. Da jeg blev døbt i den Helligaand, fik jeg at se, at jeg havde begyndt at spise af Træet igen, og det flammende Sværd var rundt omkring mig, for at holde Djævelen borte. Hvilket Privilegium at være et Guds Barn! Hvor vidunderligt han bevarer os, saa den onde ikke rører os. Jeg kan se et Sted hos Gud, hvor Satan ikke kan komme. Gemt i Gud, Han indbyder os alle til at komme og dele dette Skjulested, hvor vort Liv er skjult med Kristus i Gud, til at være i Sikkerhed hos den Højeste, og skjult under den Almægtiges Skygge. Et saadant Sted har Gud givet dig og mig i dette velsignede Naadens Rige.

Peter siger: "Efter sin guddommelige Magt har han givet os alt, som tjener til Liv og Gudsfrygt ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin egen Herlighed og Kraft."

Gud kalder os ind til et Herligheds Rige, hvor vi hviler paa hans Løfter og faar Del i den guddommelige Natur. Tro er fuld Vished om det, som haabes, Det er i dette Liv, Gud vil, at vi skal modtage vor Del af den guddommelige Natur. Dette er ikke noget mindre end Jesu Kristi Liv, flydende ind i vor Personlighed, saaledes at ogsaa Legemet fornyes derved, saa hver Draabe Blod, Ben og Marv og Lemmer modtager det guddommelige Liv. Jeg tror Herren ønsker, at det guddommelige Liv skal tilflyde vore naturlige Legemer, saa at Livets Aands Lov, som var i Kristus, kan frigøre os fra Syndens og Dødens Lov. Gud ønsker at styrke vor Tro, saa vi kan gribe dette Liv - dette Liv af Guds Søn, saa at baade Sjæl, Aand og Legeme kan bevares fuldkommen og ulastelig i vor Herre Jesu Kristi Tilkommelse.

Da Kvinden helbredtes for Blodfloden, mærkede Jesus, at en Kraft udgik fra ham, Kvinden greb fat i ham i Tro, og øjeblikkelig strømmede der en Kraft til hende, som fortrængte al Svaghed. En Meddelelse af denne Kraft, frembringer alt, hvad du trænger til, men det sker kun, naar vi i Tro rækker os ud efter den. Tro er Sejr! Hvis du tror, er det dit!

I mange Aar led jeg af Hæmorroider, saa hele mit Legeme blev nedbrudt. En Dag tog jeg en Olieflaske for at salve mig selv, idet jeg sagde til Herren: "Gør hvad du vil - men gør det snart." Jeg blev helbredt 1 samme Stund. Gud vil, at vi skal have en virksom Tro. Der er Ting, som ligner Tro, men den virkelige Tro forlader sig paa Gud til det yderste.

Hvad var Forskellen mellem Zakarias og Maria? En Engel kom til Zakarias og fortalte ham, at hans Hustru skulde føde en Søn. Zakarias befandt sig paa det hellige Sted, men han begyndte at tvivle og at gøre Indvendinger, og sagde, at han var en gammel Mand, og at hans Hustru var langt oppe i Aarene. Gabriel irettesatte ham for hans Vantro og fortalte ham, at "han skulde være stum indtil den Dag, det skete, fordi han ikke troede paa Herrens Ord." Læg Mærke til, hvor meget anderledes det var med Maria, da Englen kom til hende, Hun sagde: "Jeg er Herrens Tjenerinde, mig ske efter dit Ord." Elisabeth hilste Maria med denne Hilsen: "Velsignet er hun, som troede det, der blev sagt hende af Herren."

Paa denne Maade er det, at Herren vil, vi skal modtage hans Ord. Han vil, at vi skal komme i ydmyg Tro og sige: "Herre, du har lovet det - indfri nu dit Løfte." Gud glæder sig over den Tro, der fastholder hans Ord. Har du en saadan Tro?

Jeg erindrer en Dag, jeg havde et Friluftsmøde, og min Onkel kom til Mødet og sagde: "Tante Mary ønsker at se dig, før hun dør." Jeg gik derhen, og hun var virkelig døende. Jeg sagde til Herren: "Kan du ikke gøre noget her?" Alt hvad jeg gjorde var at strække mine Hænder ud og lægge dem paa hende, og det syntes for mig, som om Guds Herligheds Kraft kom til hende med det samme, thi hun raabte: "Det gaar gennem hele mit Legeme." Den samme Dag blev hun fuldkommen rask. En Dag, da jeg prædikede, kom en Mand med sin lille Dreng i en Bandage af Jern, saa det var umuligt for ham at gaa og vanskeligt for nogen at faa ham frem til Talerstolen, og saa løftede de ham over 6 Bænkerader. Guds Kraft var der til Helbredelse, og denne Kraft gik lige til Drengen, da jeg lagde mine Hænder paa ham, saa han raabte: "Fader, det gaar helt igennem mig!" De løste Bandagen af ham og fandt, at han intet fejlede.

Herren vil, at vi skal være levende skrevne Breve, hvorpaa Jesus er Ordet og Kraften, og det er hans Ønske at virke i os og gennem os til sin egen Ære. Vi maa tro, at han bor i os. Der er store Muligheder, hvis vi hviler i Gud og tror, at det vidunderlige Liv fra vor levende Kristus skal aabenbares gennem os, idet vi lægger Hænderne paa den syge i hans Navn!

De store og dyre Løfter i Ordet er givet os, fordi vi ved disse skal faa Del i den guddommelige Natur. Jeg føler, at den Helligaand er bedrøvet over os, da vi ved dette og ikke udnytter disse Ting bedre til Guds Ære. Viser den Helligaand os ikke aabne Døre af Muligheder? Skal vi ikke lade Gud føre os frem til større Ting - til større Forstaaelse af hans Kraft? Han kalder os til at glemme det, som er bag os, og til at række os ud efter det, som er foran, til at jage mod Maalet, til den Sejrspris, som Gud har kaldt os til ovenfra, 1 Kristus Jesus. Amen!