Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. IX. Dette Livets Ord!

Ap. G. 5. 1—20.

Mærk det Udtryk Herren her bruger om Evangeliets Budskab - "dette Livets Ord." Dette er det mest dyrebare Liv - Livet i Troen paa Guds Søn. Dette er et Liv, hvori Gud er alt, Han er rundt om, over og indeni. Dette er Livet med de mange Aabenbarelser og Stadfæstelser af Guds Helligaand, et Liv, i hvilket Herren fortsættende er set, kendt, følt og hørt. Det er et Liv foruden Død, "thi vi er overgaaet fra Døden til Livet." Guds eget Liv er inde i os, og hvor dette Liv findes i sin Fylde, kan Svagheder ikke eksistere. Det vilde tage Maaneder for mig at fortælle eder, hvad der findes i dette dyrebare Liv. Enhver af os kan gaa ind og indtage og blive indtaget i dette Liv.

Det er muligt for os at være kommen i Besiddelse af dette Liv, og alligevel miste det. Det er mulig for os at være paa et Sted, hvor Gud udgyder sin Aand, og alligevel gaa tabt af den Velsignelse, han er saa villig til at give. Aarsagen til dette er Mangel paa Aabenbarelse og Forstaaelse af Guds Naade og af "al Naadens Gud", som er villig til at give til alle, der vil række sin Haand ud i Tro. Dette Liv, som han saa frivillig har beredt, er en Gave. Nogen tænker at arbejde sig til dette, som, Gud saa frivillig tilbyder, Du kan umulig blive ordinær fra den Dag, du modtager dette Liv fra det Høje. Du vil blive ekstraordinær, fyldt med en ekstraordinær Kraft fra vor ekstraordinære Gud.

Ananias og Safira var kommen ind til disse Ting, men de mistede dem. De tænkte, muligt vilde disse Ting slaa fejl, og saa ønskede de at indrette sig med en Reservation for sig selv, i Fald det hele skulde gaa galt. De levede i den dyrebare Vækkelse, Gud gav til den første Kirke, og alligevel mistede de Velsignelsen. Der er mange ligesom dem i Dag, som har givet Gud Løfter i kritiske Øjeblikke i deres Liv, men de glemmer at betale disse, og Enden paa det hele er aandelig Fallit.

Velsignet er den Mand, som sværger sig selv til Skade og ikke bryder sit Ord (Salm. 15,4), men som betaler den Højeste sine Løfter, og som villig lægger alt for Guds Fødder. Den, som gør dette, han vil aldrig blive en tør Sjæl. Gud har lovet at "gøre hans Ben stærke." Der er ingen tør Plads for en saadan Mand, han er altid stærk og frodig, og bliver stærkere og stærkere, Det betaler sig at forlade sig paa Gud i alle Ting, uden Reservation.

Jeg vilde ønske, jeg kunde vise Eder, hvilken stor Gud vi har. Ananias og Safira var virkelig begyndt at tvivle paa Gud og paa, om det Værk, han havde begyndt, vilde gaa igennem eller ikke. De ønskede jo lidt Ære, fordi de solgte deres Ejendele, men paa Grund af Tvivl, holdt de en Del af Prisen de fik tilbage; det skulde de have, i Fald Guds Værk ikke gik igennem.

Mange tvivler paa, at Pinsevækkelsen vil gaa igennem. Tænker du, at den vil standse? Aldrig!!! I femten Aar har jeg levet i en stadig Vækkelse og jeg er sikker paa, at den aldrig standser. Da George Stephenson lavede sin første Maskine, tog han sin Søster Mary med sig, for at hun kunde se den. Hun saa paa den, og saa sagde hun: "George, den vil aldrig kunde gaa." Han sagde til hende: "Gaa ind, Mary," - men hun paastod stadig: "Den vil aldrig gaa." Han svarede: "Vi skal se, gaa du ind." Tilsidst gik hun ind - Fløjten peb - et lille Puf - en Raslen, og Maskinen begyndte at gaa. Men da raabte Mary: "George, den vil aldrig standse - den standser aldrig!"

Folk ser paa Pinsevækkelsen med stor Kritik og siger: "Den vil aldrig gaa!" Men naar de er kommet ind til denne Vækkelse, da siger de alle: "Den standser aldrig." Denne Helligaandens Vækkelse gaar stadig fremad, og der er intet, som kan standse denne Strøm af Liv - af Kærlighed - af Inspiration og Kraft. Det er det levende Ord, som har bragt dette. Lammet er dens Midtpunkt, det samme i Gaar og i Dag og i al Evighed.

Gud har givet ubegrænset Hjælp for enhver, tvivl ikke! Hør med Troens Øre! Gud er Midtpunktet, det er ham, som har gjort alt, hvad du kan se og høre i Dag.

Jeg ønsker at vise Eder, at i den første Kirkes Tid var det, ved den Helligaands Kontrol, umuligt for en Løgn at eksistere i Kirkens Midte. Det Øjeblik den kom derind, bragte den øjeblikkelig Død, og eftersom Kraften af den Helligaand tiltager i disse sildigregnens Dage, vil det blive umuligt for en Mand med en Løgnens Aand at kunne eksistere i vor Midte. Gud vil rense sin Kirke. Guds Ord vil blive aabenbaret i saadan Kraft, med Helbredelse og andre aandelige Stadfæstelser, at stor Frygt vil komme over alle, som ser det.

Det synes for den naturlige Tanke at være en uskyldig Ting dette, at Ananias og Safira ønskede en lille Del at falde tilbage paa, men jeg ønsker at fortælle Eder, at vi kan kun behage Gud og modtage Ting fra ham ad Troens Vej, Gud svigter aldrig! Gud kan ikke svigte!

Da jeg var i Bergen i Norge, kom der til et Møde en ung Kvinde, som var ansat som Sygeplejerske ved et Hospital. En stor Kræftbyld var vokset paa hendes Næse, og Betændelsen havde bevirket, at Næsen var stor og mørk. Hun kom forbundet, og jeg spurgte, hvad hun fejlede. Hun svarede: "Jeg kan ikke berøre min Næse, den bringer mig Smerter." Jeg sagde til Folk: "Jeg ønsker, at I alle skal se denne Søster og hendes ynkelige Stilling. Jeg tror, vor Gud er fuld af Naade og Barmhjertighed, at han er trofast, og at han vil tage denne Plage væk, som Djævelen har paalagt hende." Jeg vil true denne Sygdom i det almægtige Navn Jesus. Smerterne vil forlade hende, og jeg tror, at Gud vil give os en Stadfæstelse paa sin Naade, og jeg vil anmode denne Kvinde om at komme til Mødet i Morgen Aften, og da fortælle, hvad Gud har gjort for hende,

O, denne grufulde Ting - Synd! O, disse grufulde Følger af Faldet! Naar jeg ser Kræft, da ved jeg altid, at det er en ond Aand. Jeg kan ikke tro andet. Det samme er Tilfældet med en Svulst. Kan det være en Guds Gerning? Gud hjælpe mig til at vise Eder, at dette er Djævelens Værk, og samtidig vise Eder en Vej ud derfra.

Jeg fordømmer ikke Folk, som synder. Jeg klager ikke over Folk, fordi jeg ved, hvad der er bag Synden. Jeg ved, at Satan gaar omkring som en brølende Løve og søger, hvem han kan sluge. Jeg kommer altid i Hu den Medynk og Kærlighed, som den Herre Jesus Kristus udviste. Naar de bragte til ham en Kvinde, greben i Hor, og fortalte ham, at hun var grebet paa fersk Gerning, da bøjede han sig ganske stille ned og skrev i Støvet. Saa sagde han gånske stille: "Den af Eder, som er uden Synd, han kaster den første Sten." Jeg har aldrig set en Mand uden Synd, "Vi har alle syndet, og fattes Guds Ære." Men jeg læser i dette velsignede Evangeliets Budskab, at Gud lagde paa Jesus alle vor Misgerninger, saa naar jeg ser et Menneske i en ynkelig Stilling, da føler jeg, at jeg maa staa i mit Embede og i Jesu Navn forandre dennes Stilling.

Jeg lagde min Haand paa denne Søsters Næse og truede den onde Magt, som voldte hende saa meget Besvær. Den næste Aften var Huset tætpakket af Folk, saa det syntes, som om ingen flere kunde komme ind. O, hvor Guds Regn faldt paa os. Hvor Gud er god - saa fuld af Naade og Kærlighed. Jeg saa Sygeplejersken, og raabte: "Her er Kvinden, som havde Kræftbylden paa Næsen!" Jeg bad hende komme frem, og hun kom og viste enhver, hvad Gud havde gjort. Han havde fuldstændig helbredt hende. Og jeg vil fortælle Eder, at han er akkurat den samme Jesus i Gaar og i Dag og til evig Tid. Alle Ting er mulig, om du vil tro ham. Da Guds Kraft kom saa mægtig paa den første Kirke, som ved Ananias' og Safiras Død, kom der stor Frygt over alle, som saa det, Naar vi er i Guds Nærhed, naar Gud virker mægtig i vor Midte, da afsætter dette en Frygt, som befordrer mere Hellighed i Liv, og mere Renhed, en Renhed, som frygter for at mishage Gud, Vi læser, at ingen af de udenforstaaende vovede at holde sig til dem, men Gud lagde Mænd og Kvinder i Hobetal til Forsamlingen. Jeg vil hellere ønske, at "Gud maa lægge til Pinsemenighederne" end at hele Byen skal hylde dem. Gud lagde daglig til sin egen Kirke.

Den næste Ting, der hændte var, at Folket blev saa sikker paa, at Gud virkede, og at alle Ting var mulige, og derfor bragte de deres syge ud paa Gaderne i Senge og Puder, for at - om det var muligt - bare Skyggen af Peter kunde overskygge dem. Skarer af syge, og dem, som var besat af onde Aander, blev bragt til Apostlene, og Gud helbredte hver eneste en. Jeg tror ikke det var Peters Skygge, som helbredte dem, men Guds Kraft, som var saa mægtig til Stede, og Folkets Tro, som var saa fast i sin Tillid til Gud. Gud møder altid Folk paa Troens Vej.

Der er en Opvaagnen for Guds Værk over hele Jorden. Jeg havde prædiket i Stavanger 1 Norge, og var meget træt, hvorfor jeg ønskede nogle faa Timers Hvile. Jeg rejste til det næste Sted, og Klokken 9,30 om Morgenen kom jeg dertil. Mit første Møde skulde være om Aftenen. Jeg sagde til min Tolk: "Efter at have faaet os lidt Mad, skal vi gaa ned til Søen." Vi var omtrent 4 Timer dernede, og kom tilbage omtrent Kl. 4,30. Da fandt vi Gaden fuld af Køretøjer, fyldt med Invalider og Syge af enhver Art. Jeg gik ind i Huset ad en Omvej, og det blev mig fortalt, at Huset var fuldt af Syge. Jeg tænkte just paa, hvad der tales om i Ap. G. 5. Jeg begyndte at bede for de Syge ude paa Gaden, og Gud begyndte at helbrede Folk. Hvor underbart Gud helbredte disse, som var inde i Huset. Vi satte os ned for at faa lidt Mad, da Telefonen ringede, og nogen ved den anden Ende spurgte: "Hvad skal vi gøre? Lokalet er aldeles fuldt, og Politiet magter ikke Opgaven." I den lille norske By var Lokalet overfyldt af Folk. O, hvor Guds Kraft var virksom iblandt os, og et Raab steg op fra enhver: "Er ikke dette en Vækkelse? Vækkelse kommer - et Pust fra den Almægtige kommer, den bryder hver Hindring, og den kommer strømmende, lig en Elv. Enhver behøver en ny Salvelse og en ny Renselse i Blodet.

En Gang var jeg paa et Møde i Irland. Der kom mange Syge til Mødet, og hjælpeløse blev hjulpne derhen. Der var tillige mange, der søgte en Daab i den Helligaand. Nogle havde søgt i aarevis. Der var Syndere der, som var under en mægtig Overbevisning om Synd. Der kom et Øjeblik, da Guds Aand gik gennem Mødet, og paa en 10 Minutters Tid blev enhver Synder i Mødet frelst, og enhver, der havde søgt den Helligaands Daab, blev døbt, og alle Syge blev helbredt. Gud er en Virkelighed, og hans Kraft svigter aldrig. Naar vor Tro strækkes ud, vil Gud møde os, og den samme Regn vil falde. Det er det samme Blod, som renser, den samme Kraft, den samme Helligaand og den samme Jesus, virkeliggjort gennem Helligaandens Kraft! Hvad vilde ske, hvis vi troede Gud? Netop nu kan vor Herre Jesu Kristi velsignede Blod rense dit Hjerte og give dig dette Liv, dette underbare Guds Liv. Blodet kan rense dig helt igennem, dersom du bare vil tro ham, Bibelen er fyldt med Indbydelse til dig, saa du kan komme og tage din Del af Guds Naade og Kraft, Styrke, Retfærdighed og fuld Forløsning i den Herre Jesu Kristus. Han forsømmer ikke at høre paa dig, bare du vil tro ham. Paa et Sted, jeg var blev en lam Mand bragt til mig. Han havde ligget i sin Seng i 2 Aar og havde intet Haab om Helbredelse. Han var rejst 30 Mil for at komme til dette Møde, og paa sine Krykker kom han frem for at blive bedt for. Hans Dreng var ogsaa angrebet i Knæene. Mandens Ansigt bar Præg af Lidelse. Der er en helbredende Kraft i vor Herre, og han møder enhver, der tror ham. I Jesu Navn - dette Navn som er saa fuldt af Balsam - lagde jeg min Haand paa Foden, som var plaget, og øjeblikkelig kastede Manden sine Krykker, og Folket blev forfærdet, da de saa ham spadsere op og ned uden disse. Den lille Dreng raabte: "Pappa, jeg - Pappa, jeg - jeg!" Den lille var angrebet i begge Knæene, og han behøvede en lignende Berøring. Den Herre Jesus var der, rede til herlig at befri den lille Fange, han blev helt rask.

Disse Fødder blev berørte. Naar Gud saaledes rækker sin Haand ud for at hjælpe de hjælpeløse Fødder, hvilken Naade vil han saa ikke udvise mod din Sjæl, der skal leve evig? Hør, hvad han siger: "Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangeliet for de fattige, han har udsendt mig for at forkynde Fanger, at de skal faa Frihed, blinde, at de skal faa Syn, for at sætte undertrykte i Frihed." Han inviterer dig: "Kom til mig alle i, som stræber og har det ondt, og jeg vil give eder Hvile." Gud er villig i sin store Barmhjertighed til at berøre alle dine Lemmer med sin mægtige Kraft, og naar han er villig til dette, hvor meget mere ønsker han da ikke at befri dig fra Satans Magt, og gøre dig til Kongebarn. Hvor meget mere er det vel ikke nødvendig, at du læges af din sjælesygdom, end at du bliver lægt til dit Legeme. Men Gud er villig til at give dig en dobbelt Del.

Jeg gik gennem London en Dag, og Mr. Mundell, Sekretæren for "The Pentecostal Missionary Union," blev klar over, at jeg var der. Han bestemte, at jeg skulde møde ham paa et Sted Kl. 3,30 Eftermiddag. Jeg var gaaet ud for at besøge en Dreng, hvis Far og Mor boede i Byen Salesbury. De havde sendt denne unge Mand til London for at ordne nogle af deres Forretninger. Han havde tidligere været Søndagsskolelærer, men var blevet bedraget og var nu en frafalden. Synd er forfærdelig, og dens Frugt er Død - Guds Gave er evigt Liv.

Den unge Mand var i stor Nød. Han forstod, hvilken forfærdelig Tilstand, han var kommen i, og han frygtede for at sige det til nogen. Det var den sikre Død for ham, og da Forældrene fik det at vide, sørgede de dybt. Da vi kom ind i Huset, Mr. Mundell og jeg, foreslog Mundell, at vi skulde bøje os og bede til Gud. "Gud siger ikke saadan," sagde jeg, "vi skal ikke bede endnu. Jeg ønsker at standse ved et Guds Ord først." Og idet jeg læste om en Daares Vej, knugedes den unge Mand ned og sagde: "Jeg er Daaren." Saa fortalte han os Historien om sit Fald. O, om Menneskene bare vilde omvende sig og bekende deres Synd, hvor gerne vilde da Gud ikke række sin Haand ud til Frelse og Helbredelse. I det Øjeblik denne unge Mand omvendte sig, brast en stor Byld, og Gud sendte Balsam ind til den unge Mands Liv og gav ham en herlig Befrielse.

Gud vil ikke at nogen skal fortabes. Hvor mange er villig til aabenbart at bekende deres Synd? Jeg kan fortælle dig, at i det Minut du gør det, da aabner Gud Himlen over dig. Det er en let Sag for ham at frelse din sjæl og at helbrede dine Sygdomme, hvis du i Dag vil komme og tage Plads i Nærheden af den højeste Gud. Med et langt Liv vil han mætte dig og lade dig skue sin Frelse. Glædens Fylde er for hans Ansigt - Livsalighed er ved hans højre Haand evindelig. Der er fuld Frelse for alle gennem Jesu velsignede Blod! Amen!