Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. X. Livet i Aanden.

1. Kor. 3.

Vi er formanet til at forlade Barnelærdommen om Kristus og skride frem mod det fuldkomne, ikke atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og tro paa Gud, med Lære om Daab og Haandspaalæggelse, om dødes Opstandelse og evig Dom, samt andre Ting, henhørende til de første Grunde.

Hvad vilde du tænke om en Grundejer, som altid var beskæftiget med at rive sine Huse ned for at lægge ny Grund?

Se aldrig tilbage, hvis du vil have Guds Kraft i dit Liv. Du vil finde ud af, at i det Maal du har tilladt dig selv at se bagved dig, har du mistet det som Gud har holdt frem til dig.

Den Helligaand viser os, at vi ikke maa se tilbage til Syndens og Dødens Lov, fra hvilke vi engang er befriet. Gud har bragt os ind til noget nyt, ind til et Liv af Kærlighed og Frihed i Kristus Jesus, som er over alle menneskelige Begreber. Mange er ført ind til dette Liv ved Aandens Kraft, for saa ligesom Galaterne at "løbe godt i Begyndelsen" og siden prøve at fuldføre Arbejdet paa Gerningens Vej. De forlader Livet i Aanden, og begiver sig ind paa den naturlige Vej. Dette behager ikke Gud, han har ikke Plads til en Mand, der har mistet Synet af den Almægtige. Den eneste Ting i dette Tilfælde er at omvende sig og ikke forsøge paa at skjule noget. Hvis du kommer til kort i nogen Retning, da bekend, og se op til Gud, saa vil han bringe dig til en mere stabil Plads, og din hele Vandring vil blive i Aanden.

Vi burde alle have en klar Forstaaelse af, at Frelsen er af Herren. Det er mere end et menneskeligt Produkt. Hvis Fjenden kan føre dig fra en Trosstilling, da kan han ogsaa føre dig ud af Guds Plan. Det Øjeblik et Menneske falder i Synd, da holder den guddommelige Livsstrøm op med at flyde, og Livet bliver et hjælpeløst Liv, Men dette er ikke Guds Tanke med nogen af sine Børn, Læs det 3die Kapitel af Johs. 1ste Brev, og tag din Plads som Guds Barn. Tag Plads der, hvor du ved, at du er et Guds Barn, og kom ihu, at naar du sætter dit Haab til Kristus Jesus, da har det en rensende Virkning paa dit Liv. Guds Ord siger: "Den, som er født af Gud kan ikke synde, fordi hans Sæd bliver i ham, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud." Der er Liv og Kraft i dette Ord, som er saaet 1 Hjertet. Gud er i dette "kan ikke", og der er mere Kraft i dette Ord end i nogen menneskelig Indsigelse. Guds Tanke med enhver af os er, at vi her i Livet skal regere med Jesus Kristus. Maatte du faa at se, hvor godt du er stillet i Jesus Kristus, og hvor hjælpeløs du er i dig selv.

Gud har vist sig mere mægtig end enhver ond Magt, da han kastede den onde Magt ud fra Himlen. Jeg ønsker ogsaa at vise Eder, at den samme Kraft, som kastede Satan ud fra Himlen, bor i hvert eneste Guds Barn, Vilde du tro det, da skulde du regere i dit Liv. Naar du ser Folk under Indflydelse af en ond Magt, spørg dem saa: "Kom Jesus i Kød?" Jeg har aldrig set en ond Aand svare bekræftende paa dette Spørgsmaal. Naar du ved at du har med en ond Aand at gøre, da har du ogsaa Kraft til at kaste den ud. Tro det, og sæt din Tro i Virksomhed , for den, som er i Eder, er stærkere end den som er i Verden."

Gud vil, at vi skal blive i en overvindende Stilling, og netop derfor har han givet os dette indre Liv, for at vi ved det skal overvinde det Onde. Fristelser vil komme. Er du ikke en Prøvelse værd, saa er du heller ikke Sejrsfryd værd. Job sagde: "Naar han har prøvet mig, da skal jeg skinne som Guld." I enhver Fristelse, der kommer, vil Herren lade dig fristes til det yderste, men han vil aldrig tillade, at du overvindes, thi midt i Fristelsen vil han altid finde en Vej; ad hvilken du kan undslippe, Tunger og Tydning: "Gud kommer, og med sin Kraft fejer han af Vejen al Løgnen og Mørkets Magt, og hjælper dig til altid at kunne triumfere i den Herre Jesus Kristus. Herren elsker de hellige og skjuler dem under sine Vinger."

Maa Gud hjælpe os til at se dette. Vi kan ikke leve til hans Ære, før vi er rede til Prøvelser og er mægtige til at triumfere i disse. Vi kan ikke komme væk fra det Faktum, at Synden kom ind ved Naturen, men Gud kom ogsaa ind i vor Natur og fortrænger Synden indtil Dødsomraadet, for at Guds Aand kan faa Plads i Templet med al sin Kraft og Frihed, saaledes at Satan kan overvindes af den troende her i den nærværende onde Verden. Satan er altid i Virksomhed for at bringe de retfærdige i ondt Rygte, rejsende imod dem grove Beskyldninger. Men den Helligaand kommer aldrig med Fordømmelser, den forklarer altid Kristi Blod og bringer Hjælp. Den Herre Jesus omtalte den Helligaand som en Trøster, der vilde komme og altid være forhaanden til Hjælp i Prøvelser og Fristelser. Den Helligaand er den løftende Kraft i Jesu Kristi Kirke, og Paulus siger os, at "vi er levende skrevne Breve - ikke skrevet med Blæk, men med den levende Guds Aand, ikke paa Stentavler, men paa HJjertets Kødtavle." Den Helligaand begynder i dybet af den menneskelige Natur. Den gør Hjertet rigt, idet den forklarer Kristus - indprenter Renhed og Hellighed - for at der ud af Dybet maa udspringe Lovprisning uden Ende, Den Helligaand vil gøre os til et Jesu Kristi Brev, der for stedse kan fortælle, at Jesus, vor Herre, er vor Forløser, og at han er for Gud som et nylig ofret Lam. Gud har aldrig borttaget den Ting, og paa Grund af det fuldkomne Offer af det slagtede Lam er der Frelse, Helbredelse og Befrielse for alle. Nogle tænker, at det er nok de renses én Gang, men idet vi vandrer i Lyset, er Lammets Blod altid i rensende Virksomhed. Kristi eget Liv er kommet ind i os, og dette fører os frem til et fuldkomment Liv. Maa Herren hjælpe os til at se Kraften i dette Liv. En Mands Tid er 70 Aar, saadan er det i det naturlige Liv, men jeg har begyndt et nyt Liv, som aldrig faar Ende. "Fra Evighed til Evighed er du, Gud!" Dette er det Liv, jeg er kommen ind til, og der er ingen Ende paa dette Liv. I mig virker en Kraft, der er stærkere end alle andre Kræfter. Kristus, Guds Kraft, har taget Form inde i mig. Jeg kan godt forstaa, hvorfor vi maa overklædes fra det Høje. Det er fordi det Liv, som er inde i mig, er Tusind Gange stærkere end jeg er i det ydre, Der maa blive en kraftig Udfoldelse. Jeg ser, det kan ikke hjælpe, at jeg ser, disse Ting kan ikke forstaaes paa naturlig Maade, det naturlige kan ikke fatte den guddommelige Plan.

"Vi er ikke i Stand til at forstaa noget af os selv, men vor Duelighed maa være af Gud." Gaar du tilbage til det naturlige, da gaar du ud af Guds Plan. Vi forlader de gamle Ting, vi kan ikke forlade os paa Kødet, vi kan ikke røre det, fordi vi er kommen ind i nye Ting - aandelige Ting. Der er et nyt Liv i absolut Tro til Forsorgen fra vor Gud med Hensyn til alt, hvad der tjener til Liv og til Gudsfrygt. Du kan aldrig gaa ind i disse Ting og blive en syvendedags Adventist. Loven har ingen Plads i dig længere. Du er sat fri fra enhver Ting, samtidig med at du ligesom Paulus er "bunden i Aanden," saa du ikke vil gøre noget, der mishager Herren.

Paulus fortæller os, at "han har gjort os duelige til Tjenere for en ny Pagt, ikke i Bogstav, men 1 Aand, for Bogstaven slaar ihjel, men Aanden gør levende." Det er én Ting at se dette, en anden Ting at have det levendegjort for sig, og saaledes se den aandelige Sandhed i det. Man kan leve i Bogstaven og blive tør og verdslig, begrænset i sin Kundskab om de aandelige Værdier, sysselsat med Kritik, men saasnart man kommer i Berøring med Aandens Liv, forsvinder Tørken og den kritiske Aand. Der er ingen Splittelse i Aandens Liv. Guds Aand bringer Enighed og Kærlighed. Der er ingen Kærlighed som Kærligheden i Aanden, den er hellig og guddommelig og udøst i vore Hjerter ved Aanden. Den elsker at tjene og ære Herren.

Det er vanskeligt for mig at forstaa, hvad en Daab i den Helligaand har været for mig i disse forløbne femten Aar. Det synes mig som om hvert Aar bestod af tre Aar, og at jeg saaledes har haft 45 Aar i en lykkelig Tjeneste siden 1907. Det er blevet bedre og bedre med al Ting. Det er et guddommeligt Overmaal at blive døbt i den Helligaand, og paa samme Tid er det et Paabud, ikke at blive fyldt med Vin, hvori der er Ryggesløshed, men at blive fyldt med Aanden.

Intet Menneske, der har smagt Pinsekraften, burde gaa ud af sin Seng om Morgenen, uden at faa sin Aand sat fri, i Lovprisning og Talen i Tunger, eftersom Aanden giver. Ingen af os burde gaa ind af en Dør til en Forsamling, uden at tale i Tunger eller have en Salme eller en Lovprisning. Vi maa forstaa dette, og den tilflydende Aand vil da fylde os saaledes, at selv det mindste Lem paa Legemet maa blive viet ham, og at ingen er døbt i den Helligaand, uden at han taler i Tunger, eftersom Aanden giver ham at tale. Jeg understreger dette, at ved en stadig Paafyldning vil du kunne tale i Tunger Morgen, Middag og Aften. Naar du lever i Aanden og gaar nedad Trappen i det Hus du bor i, da vil Djævelen flygte fra dig, og du vil være i Stand til mere end at overvinde ham.

Jeg ser at enhver Ting forfejles, uden det, som er udført i Aanden. Men hvis du lever i Aanden, da rører du dig, arbejder, spiser og drikker og gør enhver Ting til Guds Ære, og dit Budskab vil altid blive dette: "Bliv fyldt med Aanden!" Dette er Guds Sted for os, og det er saa højt over det naturlige Liv, som Himlen er over Jorden. Giv dig til Gud, saa fylder han dig.

Moses havde et stort Besvær med Folket. Det var ofte i Nød, Men da han kom op paa Bjerget og Herren gav ham de 10 Bud, fyldte Herligheden ham. Han frydede sig over at kunne bringe disse to Stentavler ned fra Bjerget. Hans Ansigt gav Genskin af Guds Herlighed. Han bragte det til Israel, som skulde bringe dem Livet - hvis de adlød det.

Jeg tænker paa min Herre, der kom ned fra Himlen. Kan tænke mig, at hele Himlen var bevæget ved det Syn. Bogstavens Lov blev givet ved Moses, og den var herlig, men den Herlighed var ringe imod den Herlighed, Jesus bragte os gennem Livets Aand. Herligheden paa Sinai veg for hans Herlighed fra Pinsen. Disse Tavler af Sten med sit: "Du skal - du skal ikke", er traadt ud af Kraft, thi de bragte ingen Livet, men Herren oprettede en ny Pagt, idet han har givet sin Lov ind i vore Sind og skrevet den i vore Hjerter, nemlig Livets Aands Lov. Naar denne Aand kommer ind, da fylder den os med saadan Kærlighed og Frihed, at vi jubler over disse Ord i 2. Vers: "det som svinder." Samtidig er der et nyt Raab i vort Hjerte: "Jeg ønsker at gøre din Vilje, o Gud!" Han tager det første væk, Dødens Tjeneste, som var indhugget i Stene, for at han kunde indsætte det andet, denne Tjeneste i Retfærdighed, dette Liv i Aanden.

Du spørger: "Skal den Mand, som er blevet fyldt med den Helligaand, lade være at holde Budene?" Paa dette vil jeg kun svare, hvad den Helligaand har sagt os, at denne Dødens Tjeneste, som var indhugget i Stene, "er det som svandt!" Den Mand, som blev til et levende Brev, beskrevet med den levende Guds Aand, er ikke mere en Horkarl, en Morder eller en tyvagtig Mand. Guds Vilje er bleven hans Lyst. Jeg elsker at gøre Guds Vilje, det er en let Sag, det er ikke vanskeligt at bede, ej heller at læse Guds Ord, og der er heller intet Bryderi med at komme hen til et Sted, hvor der tilbedes. Med Salmisten vil du kunne sige: "Jeg glæder mig, naar de sagde: Lad os gaa til Guds Hus!"

Hvordan virker saa dette nye Liv udadtil? Frugten kommer, fordi Gud indeni mig virker det at ville og at være til hans Velbehag. Der er en stor Forskel paa en Pumpe og et Kildevæld. Loven er en Pumpe, Kildevældet er Daaben i den Helligaand. Den gamle Pumpe er gaaet af Mode, Grunden er blevet tør, men Kildevældet bobler altid, og der er i det en ustandselig Strøm fra Guds Trone. Det er Livet,

Der er skrevet om Kristus: "Du elskede Retfærdighed og hadede Uret," og i dette nye Liv i Aanden vil du elske alt, der er ret, rent og helligt, og vende dig bort fra alt, der er vrangt. Jesus magtede at sige: "Denne Verdens Fyrste kommer, men han har intet i mig!" I det Øjeblik vi fyldes med Guds Aand, er vi kommen ind til en lige saa herlig Stilling, og hvis vi vedblivende søger denne Fylde, kan Fjenden ikke eje den ringeste Plads i os.

Kan du ikke tro, at det er mulig for dig at blive fyldt saadan med Aanden, at een, der ikke er med Gud, kan føle Dommen i din Nærhed? Hvis vi fortsætter i dette Aandens Liv, kan det blive sagt om os "- at vi ser med Ringeagt paa den Gudløse." Salm.15,4. Jesus levede og bevægede sig i denne Atmosfære, og hans Liv var en stadig Dom over Gudløsheden rundt om ham. Men han var Guds Søn, siger du. Gud har gennem ham bragt os ind i Barneskabet, og jeg tror, at hvis han har Magt over Materialet, kan den Helligaand gøre noget af os, og føre os til den samme Stilling.

Jeg vil ikke rose mig, men hvis jeg roser mig af noget, saa vil jeg rose mig af min Herre, som har været saa naadig imod mig.

Jeg erindrer en Gang, jeg steg ud af en Jernbanevogn paa en Station for at vaske mine Hænder og da havde en Bønnetime, hvordan Gud fyldte mig med sin Kærlighed til Overmaal. Jeg var da paa Vej til en Konference i Irland, og jeg syntes jeg kunde ikke komme der hurtigt nok. Da jeg kom ind igen, tror jeg at den Helligaand havde hvilet saadan over mig, at mit Ansigt straalede. Der var to gejstlige Mænd i Vognen, og da jeg steg ind, udbrød den ene: "Du overbeviser mig om Synd." I Løbet af 3 Minutter raabte alle i Vognen til Gud om Frelse. Dette har hændt adskillige Gange i mit Liv, og dette er denne Aandens Tjeneste, Som Paulus taler om. En saadan Fylde af Aanden vil gøre dit Liv virksomt, saa at dem, du kommer i Nærheden af, ønsker at du var fjernet, paa Grund af, at du fører dem til Kendskab om deres Synd.

Vi maa forlade Bogstavet, alt hvad vi gør, maa gøres under Aandens Salvelse. Det sørgelige er, at saa mange af os Pinsefolk lever i Bogstavet, tro hvad Helligaanden siger, at al den Fordømmelsens Tjeneste, som hindrer eders Frihed, er svunden i Kristus Jesus. Loven er svunden! Den Helligaand tager det for givet, at du er færdig med alt, som tilhører det gamle Liv, du er blevet en ny Skabning i Kristus Jesus, og i Aandens nye Liv har det gamle Element tabt sin Kraft. Djævelen vil møde dig ved hvert Skridt, men Guds Aand vil altid møde ham for dig.

O, om Gud havde sin Vej med os alle, da vilde vi blive ligesom Fakkelbærere, der rensede Atmosfæren, hvor vi gik, kastende al Ondskabs Magt tilside.

Tunger og Tydning: "Herren er Aanden. Han virker i dit Hjerte. Han viser, at den indre Kraft er stærkere end alle Mørkets Magter!"

Svundenl Hvad mener jeg? Vil du blive en ulydig? Du vil blive mere end lydigl Vil du knurre, naar du er prøvet haardt? Nej, du vil vende det andet Blad, det er, hvad du vil gøre, hvis Gud lever i dig. Giv dig selv i Guds Haand, og gaa ind til hans Liv. "Den, som er gaaet ind til Hvilen, har faaet Hvile for sine Gerninger, som Gud fra sine." Hebr. 4. Dette er en herlig Hvilel Hele Livet er en sabbat. Det er det eneste Liv, som kan ære Gud! Dette er et Liv i Fryd!

Enhver Dag er Himlen paa Jord! Der er en ustandselig Forvandling i dette Liv. ldet vi ser paa Herren og hans Herlighed, "bliver vi alle forvandlede til det samme Billede, fra Herlighed til Herlighed." Det er en vedvarende Aabenbaring og gentagen Overklædning fra det Høje. Jeg ønsker, at I alle vilde love mig, ikke at se tilbage paa det, om hviket Aanden siger: "Det er svundet!" Jeg har givet Herren det Løfte, at jeg ikke skal tillade mig selv at se mig tilbage eller tvivle paa hans Ord.

Der er en Ting med et Barn, og det er, at det tager imod alt, som kommer til det. En stolt Mand mister det bedste, Gud har tiltænkt ham.

Barnet tager alt det Moderen giver det, ja, det forsøger at sluge Flasken tilligemed Mælken. Barnet kan ikke gaa, men Moderen bærer det. Barnet kan ikke klæde sig paa, men Moderen gør det! Barnet kan ikke en Gang tale,

Saaledes ogsaa i Aandens Liv, Gud gør, hvad vi ikke kan gøre, han fører os, klæder os, og han giver os Ord at tale. Maatte vi alle være saa enfoldige som Barnet! Amen!