Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. XII. Bibelens Tegn paa den Helligaands Daab.

Der er megen Strid i Dag med Hensyn til Ægtheden af dette Pinsens Under. Men der er intet saa overbevisende som det Faktum, at den Helligaands Vækkelse begyndte for over femten Aar siden og har siden vedvaret, Du vil finde, at under ethvert Himmelstrøg over den, hele Jord har Gud udøst sin Helligaand paa en ekstraordinær Maade, i en Retning parallel med den herlige Vækkelse, som Gud gav Forsamlingen i det første Aarhundrede. Folk, som ikke forstod, hvad Gud gjorde, naar han holdt dem sammen i Bønnen, undrede sig, naar disse Dage var ovre ved at finde sig selv i den samme Stilling, og med en Erfaring som Apostlene paa Pinsedagen.

Herren Jesus sagde til Disciplene: "Se, jeg sender over Eder det, som min Fader har lovet, men I skal blive i Byen indtil I bliver iklædt Kraft fra det Høje," Luk. 24,49. Gud har ogsaa lovet os gennem Profeten Joel: "Jeg vil udgyde min Aand over alt Kød - - ogsaa over Trællene og over Trælkvinderne vil jeg i disse Dage udgyde af min Aand."

Eftersom der gør sig en stor Misforstaaelse gældende angaaende Modtagelsen af den Helligaand, tror jeg, at Herren vil, vi skal undersøge Skriften herom. Du ved, elskede, der maatte noget solidt, noget virkeligt til for at bevæge mig. Jeg var saa sikker, som det var muligt, paa, at jeg havde modtaget den Helligaand, og var meget fast i min Overbevisning. Da Pinsens Arbejde begyndte i England, rejste jeg til. Sunderland for at møde det Folk, der var forsamlet i den Hensigt at modtage den Helligaand. Jeg fortsatte med at gaa til disse Møder og voldte adskillig Forstyrrelse, indtil Folk ønskede, at jeg aldrig var kommet der. De sagde, at jeg forstyrrede alt. Men jeg var hungrig og tørstig efter Gud, og jeg var kommen til Sunderland, fordi jeg havde hørt fortælle, at Gud udøste sin Aand paa en ny Maade. Jeg havde hørt, at Gud besøgte sit Folk og havde stadfæstet sit Ord, og at Folket talte i Tunger som paa Pinsedag.

Da jeg kom til Stedet, sagde jeg til dem, at jeg ikke forstod deres Møder. Jeg havde forladt et Møde i Bradford, hvor alle var brændende for Gud. Ilden faldt den foregaaende Aften, saa ingen kunde blive staaende for Guds Herlighed. Men her var jeg kommen for Tungerne, men jeg hverken hørte eller saa noget til dem.

De sagde til mig, at naar jeg blev døbt i den Helligaand, vilde jeg nok tale i Tunger."Aa, er det dette," sagde jeg, "da Guds Kraft kom over mig, blev min Tunge løst, jeg følte virkelig, at jeg havde en ny Tunge, da jeg gik til Friluftsmødet for at prædike der." "Aa nej," sagde de - ,det er ikke dette. "Hvad er det da?" spurgte jeg. De svarede: "Naar du bliver døbt i Aanden - - ". "Jeg er døbt i Aanden, og der er ingen her, som kan bevise, at jeg ikke er døbt i den Helligaand." Saaledes var jeg imod dem, og de var imod mig.

Jeg erindrer en Mand, som rejste sig og sagde: "I ved, Brødre og Søstre, at jeg var her for tre Uger siden og at Herren døbte mig i den Helligaand, og jeg begyndte at tale med nye Tunger." Jeg sagde: "Lad mig høre - det er det, jeg er her for." Men han vilde ikke tale i Tunger. Jeg gjorde, hvad saa mange gør i Dag, jeg sammenblandede 1. Kor, 12 med Ap. G. 2. Disse to Kapitler omtaler to vidt forskellige Ting. Det ene omhandler Aandens Gave, og det andet Daaben i den Helligaand med medfølgende Tegn. Jeg forstod ikke dette, og sagde derfor til Manden: "Lad mig høre, at du taler i Tunger,"" men han kunde ikke tale, netop fordi han ikke havde modtaget "Gaven", men Daaben i den Helligaand med Tungerne som "Tegn".

Som Dagene gik, blev jeg mere og mere hungrig. Jeg havde været en stærk Modstander paa Møderne, dog var Herren naadig, og jeg vil altid erindre den sidste Dag, den Dag jeg maatte forlade disse Møder. "Gud virkede mægtigt paa mig den sidste Aften. De havde deres Møde, og jeg gik ogsaa derhen, men jeg havde ingen Ro. Jeg gik til Pastorens Hus, og inde i Biblioteket traf jeg Fru Boddy og sagde til hende, at jeg havde ingen Ro - og at jeg maatte have disse Tunger. Hun sagde: Broder Wigglesworth, det er ikke Tungerne du behøver, men Daaben i den Helligaand. Hvis du vil tillade Gud at døbe dig, vilde alt det andet blive godt." "Min kære Søster, jeg ved, at jeg er døbt i den Helligaand," sagde jeg. - "Du ved, at jeg maa rejse herfra Kl. 4, vær saa god at lægge dine Hænder paa mig, saa jeg kan faa Tungerne." Hun rejste sig, lagde sine Hænder paa mig, Ilden faldt - og jeg raabte: "Ilden falder!" I det samme hørtes en Banken paa Døren, og hun maatte gaa. Det var det bedste, der kunde ske, for da blev jeg alene med Gud, og han gav mig en Aabenbaring. O, det var dejligt! Han viste mig det tomme Kors og Jesus i Herlighed. Jeg takker Gud, fordi Korset er tomt, og fordi Kristus ikke mere er der. Det var der, han bar Forbandelsen, for det er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ." Han blev gjort til Synd for os, for at vi i ham skulde blive retfærdiggjorte for Gud. Siden saa jeg, at Gud havde renset mig, Jeg saa et fuldkomment Liv inde i mig, der med aaben Mund raabte: "Ren - ren - ren!" Naar jeg begyndte at gentage det, fandt jeg mig selv talende i Tunger. Glæden var stor, og jeg begyndte at tilbede Gud i andre Iunger, alt eftersom Aanden gav mig Mæle. Det var saa herligt og fredfuldt, naar Jesus sagde: "Ii, og vær stille," - og Herligheden i den Stund og Glæden overgik enhver Ting, jeg vidste af i det Øjeblik. Men, Halleluja! Disse Dage er blevet større, mægtige og herligere i guddommelig Stadfæstelse og Pragt. Dette var kun Begyndelsen, og der er ingen Ende paa den Slags Begyndelse. Du vil aldrig komme til Ende med den Helligaand, før du lander i Herligheden, og du for altid er i Guds Nærhed. Hvad havde jeg modtaget? Jo, jeg havde modtaget Bibelens "Tegn" og dette "Tegn" er dyrebart for mig. Jeg ved, at jeg har modtaget ,, Tegnet" paa, at den Helligaand er kommet til mig paa samme Maade som til Apostlene paa Pinsedag. Jeg ved, at enhver Ting jeg havde indtil den Dag, var den forudgaaende Istandsættelse for at kunne modtage Velsignelsen. Men nu ved jeg, at jeg har den bibelske Daab i den Helligaand. Jeg har Skriften som Grund, Alt vil være rigtigt, hvis du har Skriften som Grundlag, men intet vil blive rigtigt, hvis du har et andet Grundlag.

I mange Aar har jeg søgt efter en Person, som kunde bevise for mig, at han er døbt i den Helligaand uden at tale i Tunger eftersom Aanden giver ham at tale, og at kunne bevise af Skriften, at han er blevet døbt i den Helligaand uden det bibelske ,, Tegn", men endnu har ingen meldt sig, som har kunnet dette. Jeg siger dette, fordi mange er ligesom mig selv. De har den faste Idé, at de har modtaget Daaben i den Helligaand uden det bibelske ,, Tegn". Den Herre Jesus vil, at disse, der prædiker Ordet, skal have Vished i Ordet. Lad intet forlede dig! Hav bibelsk Bevis for alt, hvad du siger og gør, og ingen vil kunne rokke dig.

Jeg var saa fyldt af Glæde, at jeg sprang hjem for at berette, at nu havde jeg modtaget den Helligaand. Med det samme jeg kom hjem, kom min Dreng mig i Møde og sagde: "Far, har du faaet den Helligaand?" Jeg sagde: "Ja, min Dreng." Han sagde: "Lad mig høre, hvordan du taler i Tunger." Men det kunde jeg ikke, Hvorfor? Jo, jeg havde modtaget Daaben i den Helligaand med Tungerne som Tegn" efter Ap. G. 2,4, men jeg havde ikke modtaget Tungemaalsgaven efter 1. Kor 12. Jeg havde modtaget Giveren af alle Gaver.

Nogen Tid senere, da jeg var i Færd med at hjælpe nogen, der søgte en Daab i den Helligaand, gav Gud mig Tungemaalsgaven, saa jeg kan tale i Tunger til enhver Tid. Jeg kan tale til hver Tid, men jeg vil ikke - nej, aldrig! Jeg maa lade den Helligaand bruge denne Gave. Det maa være saadan, at vi har den guddommelige Tale, kun naar den fremdrives af Aanden. Det vilde ikke glæde mig at bruge en Gave, men Giveren har ret til at bruge alle ni Gaver. Jeg ønsker fra Skriften at bevise min Paastand for Eder.

Der er Forretningsmænd her, og de ved, at efter Loven er to sande Vidner nok til at vinde en Sag for enhver Domstol i Australien, Paa et klart Bevis fra to Vidner vil enhver Dommer give en Erklæring. Hvad har Gud givet os? Tre klare Vidnesbyrd om en Daab i den Helligaand, og det er mere end hvad der er nødvendigt og hvad der kræves i Domssager.

Det første er i Ap. G. 2,4. "De blev alle fyldte med den Helligaand og begyndte at tale med Tunger, alt eftersom Aanden gav dem at tale." Her har vi Originalen! Gud gav i dette Tilfælde Peter et evigt Ord, som kobler denne Erfaring til et forud givet Løfte hos Profeten Joel - "dette er det." Gud vil, at du skal have "dette," intet mindre end dette, Han vil, at du skal modtage en Daab i den Helligaand efter dette Pinsens Mønster.

I Ap. G. 10 har vi et andet Bevis. Det er Peter i Corneli' Hus. Cornelius havde set et Syn af en Engel, og havde saa sendt Bud efter Peter. En Person sagde til mig en Dag: "Du indrømmer ikke, at jeg er fyldt og døbt med den Helligaand. Jeg har ligget for Gud i 10 Dage og 10 Nætter, og han fyldte min Sjæl med Fryd." Jeg sagde: Pris ske Gud, Søster, det er nok en Begyndelse, men Disciplene ventede en Tid og var stille, og Guds Kraft kom over dem, og Bibelen fortæller os, hvad der hændte, da Kraften faldt." Det er det, som hændte ogsaa i Corneli' Hus. Den faldt paa dem, som hørte Ordet, og de af Omskærelsen, som troede, var forundret, fordi den Helligaands Gave blev givet ogsaa til Hedningerne, Hvad overbeviste disse Jøder om, at den Helligaand var kommen? "De hørte dem tale i Tunger og højlydt prise Gud."De kunde ikke vide det paa nogen anden Maade. Dette "Tegn" skulde ikke blive modsagt. Det er det bibelske "Tegn".

Hvis nogen fik en Engel paa Besøg for at tale til sig ligesom Cornelius, da vilde de nok sige, at de vidste, de havde modtaget en Daab i den Helligaand. Bliv ikke daaragtig. Modtag det efter Skriftens Ord!

Her har vi hørt to Vidnesbyrd, og det er nok efter Verdens Krav om Vidner i en Sag, men Gud er større.

Lad os se paa Ap. G., 19,6, "og da Paulus lagde sine Hænder paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte med Tunger og profetiske Ord." Disse Efesere modtog det bibelske "Tegn", og de profeterede ogsaa. Tre Gange viser Skriften os dette "Tegn" paa Daaben i den Helligaand. Jeg tilbeder ikke Tungerne. Nej, ved Guds Naade tilbeder jeg Tungernes Giver, og overalt tilbeder jeg ham, som den Helligaand er kommen for at forklare os - vor Herre Jesus Kristus. Det er ham, som sender os den Helligaand, og jeg tilbeder ham, fordi han ikke gør Forskel paa os og dem i Begyndelsen.

Hvad er Tungerne for? Læs 1. Kor. 14,2, og du vil se en velsignet Sandhed. O, Halleluja! Har du været der, min elskede? Jeg kan fortælle dig, at Gud vil føre dig did. "Den, som taler med Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud, thi ingen forstaar det, men han taler Hemmeligheder i Aanden." Ja, der siges videre: "Den, som taler med Tunger, opbygger sig selv",

Gaa ind i Guds Løfter, det er din Arv! Du vil kunne udføre mere i et Aar, hvis du virkelig er fyldt med den Helligaand, end i halvtreds Aar uden Aanden! Amen!