Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. XIII. Betydningen af de aandelige Gaver! Visdoms Tale.

I 1. Kor. 12,1 læser vi: "men om de aandelige Gaver, Brødre, vil jeg ikke, at I skal være uvidende!" Der er en stor Svaghed i Kristi Kirke, paa Grund af den store Uvidenhed angaaende Guds Aand, og de Gaver denne har bragt med sig. Gud vil, at vi skal være stærke paa alle Omraader. Han ønsker, at vi maa blive mere og mere hungrige efter at modtage mere af hans Aand. I den forløbne Tid har jeg arrangeret mange Konferencer, og jeg har fundet, at det er bedre at have en Mand paa Platformen, som ikke har modtaget den Helligaands Daab, men som er hungrig efter Gud, end at have en, som har modtaget den og er fornøjet dermed og er stagneret. Men selvfølgelig vil jeg foretrække en Mand, døbt i den Helligaand, som fremdeles er hungrig efter Gud. En Mand, som ikke er hungrig efter mere af Gud, han er uduelig for enhver Konference. -

Det er umuligt at overvurdere Nødvendigheden af dette, at blive fyldt med den Helligaand. Det er umulig for os at møde Dagens Krav og vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, og til at undertvinge Magter og fremelske Retfærdighed og at binde Satans Magt, medmindre vi er fyldt med den Helligaand. Vi læser, at i den første Kirkes Tid holdt de trolig fast ved Apostlenes Lære, ved Samfundet, Brødsbrydningen og Bønnen, og det er af stor Vigtighed for os at fortsætte med de samme Ting. I nogle Aar var jeg i Forening med Plymouthbrødrene, De er stærke i Ordet og sunde i deres Lære om Vanddaaben, og de forsømmer heller ikke Nadveren. De bryder Brødet hver Søndag Morgen, netop som de brugte det i Kirkens første Tid. Dette Folk synes at have alt, undtagen Ilden. De har Ved, men hvad de behøver er Ild, og enhver vilde blive Fyr og Flamme. Netop fordi de mangler den Helligaands Ild, er der intet Liv i deres Møder. En ung Mand kom til deres Møder og modtog en Daab i den Helligaand og talte i Tunger, eftersom Aanden gav ham at tale, Brødrene blev meget opbragt over dette, og de gik til den unge Mands Fader og sagde, at "han maatte tage den unge Mand til Side og bede ham holde op." De vilde ingen Forstyrrelse have. Faderen talte til sin Søn saaledes. ,,Min Dreng, jeg har været i denne Kirke i 20 Aar, men jeg har aldrig set noget saadant. Vi er blevet faste i Sandheden, og vi behøver intet nyt. Vi vil ikke have det!" Hertil svarede Sønnen: "Hvis dette er Guds Vej, da vil jeg lyde, men jeg kan ikke tænke mig, at det er det." Da de skulde køre hjem den Aften, stod Hesten fuldstændig stille, Vognhjulene var rustet fast. Faderen forsøgte at skubbe Vognen, men Hesten vilde ikke røre sig af Pletten. Han spurgte Sønnen: "Hvad kan det være?" Sønnen svarede: "Hjulene har fæstnet sig." Gud frels os fra at fæstne.

Jeg vil, at vi skal forstaa Betydningen af de aandelige Gaver, og stræbe alvorligt efter de bedste Gaver, og derved komme ind paa en bedre Vej. Vi maa bønfalde Gud om disse Gaver. Det er en skrækkelig Ting at have modtaget den Helligaands Daab og siden komme i Stagnation. Dette at leve to Dage paa samme aandelige Sted er farligt. Vi maa blive villige til at fornægte os selv enhver Ting, saa vi kan modtage Aabenbaringen om Guds Sandhed og Fylden af Aanden. Dette alene tilfredsstiller Gud, og intet mindre maa tilfredsstille os.

En ung Russer modtog den Helligaand og blev vældig fyldt med Guds Kraft fra det høje. Nogle Søstre ønskede gerne at vide Hemmeligheden med denne hans Kraft. Hemmeligheden var netop denne, at han altid ventede noget nyt fra Gud. Da den Helligaand fyldte ham, syntes det som om ethvert Aandedrag var Bøn, og derfor har ogsaa hans Arbejde haft stor Fremgang.

Jeg kender ogsaa en Mand, som var fyldt af den Helligaand, og som kun vilde prædike, naar han følte, at han var stærkt drevet dertil af Guds Kraft. Han blev engang bedt om at prædike i en Methodistkirke. Han boede tilfældigvis i Pastorens Hus, og da Mødetiden var inde, sagde han til denne: "Du kan gaa til Kirken, jeg kommer bagefter." Kirken fyldtes af Folk, men Manden kom ikke, hvorfor Pastoren blev lidt urolig og sendte sin lille Pige hen for at spørge ham, hvorfor han ikke kom. Da hun kom hen til hans Dør, hørte hun ham gentage tre Gange: "Jeg vil ikke gaa!" Hun gik tilbage til sin Far og fortalte, hvad hun havde hørt. Pastoren blev endnu mere urolig efter dette, men umiddelbart efter kom Manden. Men den Aften var Guds Kraft mægtigt stadfæstet, da han prædikede. Pastoren spurgte ham. "Hvorfor vilde du ikke komme?" Han svarede: "Jeg ved, naar jeg er fyldt! Jeg er en almindelig Mand, og jeg fortalte Herren, at jeg ikke ønskede at gaa og vilde heller ikke gaa, før han gav mig en frisk Paafyldning af Aanden. Det Minut, Aanden fyldte mig til Overflod, da kom jeg til Mødet."

Ja, der er Kraft, Velsignelse, Sikkerhed og Hvile i den Helligaands Nærværelse. Du kan føle dens Nærværelse og vide, at den er med dig, du behøver ikke at spendere en Time, uden at have denne indre Vished for, at den er med dig. Med denne Kraft over dig vil du overvinde alt!

Gud ved, at vi er Hedninger, og dette er Hedningernes Tid. Da Jøderne foragtede Guds Velsignelse, adspredte han dem, og han har podet Hedningerne ind i det Olietræ, hvoraf Jøderne er blevet knækket af. Der har aldrig været en Tid, hvor et Folk, som ikke er et Folk, har været saa yndet af Gud. Han har udvalgt Hedningerne til at udbrede Evangeliets Budskab til alle Nationer og til at modtage Kraften af den Helligaand. Det er Guds Naade, at han har vendt sig til Hedningerne for at give os Del i den Velsignelse, der oprindelig var tiltænkt Jøderne, og under denne Herlighed velsignes vi med den troende Abraham, fordi vi tror. "Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler i Guds Aand, kan sige: Forbandet er Jesus! Og ingen kan sige: Jesus er Herre, uden i den Helligaand." 2. Kor. 12,3. Der er mange onde Aander i Virksomhed i disse Dage, der forsøger at fravriste Jesus hans Stilling som Herre. Mange aabner villig deres Døre for disse sidste Djævle, saasom Nyteologien, Spiritismen m. fl. Disse onde Gudsdyrkelser fornægter de guddommelige apostolske Sandheder i Guds Ord, (Gal. 1 og 8).

De fornægter evig Fortabelse, og alle fornægter de Jesu Kristi Guddom. Du vil aldrig faa at se, at den Helligaand kommer over en Mand, som modtager disse Vildfarelser. Heller ikke vil du se en Katolik modtage Aanden. De sætter Jomfru Marie i den Plads, den Helligaand skulde have. Jeg. vilde synes om at se en Katolik, som vidste, han var frelst. Ingen kan frelses ved Gerninger, Hvis du taler til en Katolik, vil du snart faa at høre, at han kun har liden Rede paa det at fødes paany. Du vil heller ikke finde en Russelianer døbt i den Helligaand, og heller ikke et Medlem af en anden Trosbekendelse, som ikke sætter Jesus som Herre over alle Ting,

De aller vigtigste Ting er, at Jesus bliver Herre, "thi, dersom du med din Mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit Hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, da skal du vorde frelst." Rom. 10,9. "Thi, derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulde være Herre, baade over levende og døde." Rom. 14,9.

Man kan vokse sig skæv ved at trække Sandheden om Helbredelse for meget frem, og alt kan blive galt, hvis vi altid taler om Vanddaaben, men det bliver aldrig galt, naar vi ophøjer den Herre Jesus Kristus og giver ham hans ophøjede Plads, idet vi tilbeder ham som Herre og Kristus - ja, som Gud over alt! Bliver vi fyldt med den Helligaand, da er det vor eneste Attraa at tilbede ham, og det er nødvendigt for os, at faa denne Fylde, for at han kan undervise os. Guds Befaling er, at vi skal fyldes med Aanden. Det er ikke nok at,have et fuldt Begær, hvad vi behøver er et overflydende Begær til enhver Tid. Det er risikabelt ikke at leve i den overflødige Fylde, Se til, at du ikke lever der!

"Der er forskellige Gaver, men Aanden er den samme! Men Aandens Aabenbarelse gives enhver til det, som er gavnlig." Naar den Helligaand virker i Forsamlingen og Gaverne kommer frem, da vil enhver blive opbygget. Der findes ogsaa dem, der bliver forfærdelig skuffet. De tror paa den profetiske Gave, og de bruger Gaven i egen Kraft. Vi maa se hen til den Helligaand, for i Visdom at bruge disse Gaver, og forstaa, hvad disse er givet for, naar de skal bruges, og at vi ikke bruger dem uden Aandens Kraft. Jeg ved intet saa forfærdeligt som dette, at bruge Gaverne uden Aandens Kraft. Gør det aldrig! Gud frels os fra at gøre det! - - -

En Mand, der er fyldt med den Helligaand, kan have Aandens Gaver i Virksomhed i sit Liv, uden selv at ane det. Jeg har været flere Steder og set, at under den Helligaands Paavirkning er mange mærkelige Ting sket, medens Guds Herlighed hvilede over Folket. Hos enhver, der er fyldt med Gud og hans Aand, kan til enhver Tid en af de 9 Gaver være i aabenbar Aktivitet.

Jeg maa tit undre mig over, hvad der var bedst, enten dette, at have en stadig Fylde af Aanden og saaledes se Tegn, Undere og Mirakler, eller at vide, om man havde en bestemt Gave,

Hvis du har modtaget Aandens Gaver, og disse har været til Velsignelse, da skal du under ingen Omstændighed bruge disse, uden at Aandens Kraft var over dig og drev Gaverne frem. Nogen har brugt den profetiske Gave, uden at være drevet dertil af Gud, og Resultatet har været, at de er kommet ind paa det naturlige Omraade, og da har den bragt Ruin, Misforstaaelse, sønderknuste Hjerter og opsætsige Forsamlinger. Søg ikke Aandens Gaver, uden at du har til Hensigt at forblive i Aanden. De skal være i Virksomhed alene i Aandens Kraft.

Herren vil tillade, at vi er drukne i hans Nærhed, men han vil, at vi skal være ædrue blandt de Vantro. Jeg elsker at se Folk saadan fyldt af Aanden, at de er drukne, ligesom de 120 paa Pinsedag, men jeg elsker det ikke, uden paa det rette Sted. Det har voldt os meget Besvær, at Folk er blevet berusede af Aanden i et Møde, hvor mange kommer, der er helt uvidende om Ordet. Hvis du tillader dig dette, da vil du være Aarsag til, at Folk forlader Mødet, de ser paa dig, i Stedet for at se paa Gud. De fordømmer det hele, netop fordi du ikke er nøgtern i rette Tid, Paulus skriver i 2, Kor.5,13, at du kan blive helt fra dig selv, du kan ogsaa gaa et Stykke videre end dette at være beruset - du kan danse - blot du vil gøre det i rette Tid. Mange Ting er tilladelige, naar Folket er i Aanden, men ligesaa mange Ting er utilladelige, naar Folket omkring ikke er i Aanden. Vi maa unddrage os dette, at have en god Tid paa en andens Bekostning. Naar du er blevet velsignet, da maa du se efter, om du kan være dig selv til Nytte, eller om den aandelige Stilling er saadan, at du maa være Folket til Nytte, hvor du er.

Selvom det er paabudt at søge ihærdigt efter de største Naadegaver, saa maa vi ikke glemme, at det mest nødvendige af alt er at prøve at blive fyldt med Helligaandens Kraft, - med ham selv. Du vil aldrig komme i Vanskeligheder med den, der er fyldt med Helligaandens Kraft, men du vil faa en hel Del Vanskeligheder med dem, der har Gaverne og ikke Kraften. Herren vil ikke, at vi skal ligge under i Spørgsmaal om nogen af Gaverne, men han vil, at vi skal fyldes med den Helligaand, saa at Jesus kan æres gennem den. Der hvor Herrens Ære søges, der kan du forvente at se alle 9 Gaver i Aktivitet. Det at ære Gud er meget bedre end en daarlig Gave, Vi behøver Gud til at fremføre. enhver Gave, men vi kan se efter Treenigheden i dens Aabenbarelse, "Der er forskellige Gaver, men Aanden er den samme, der er forskellige Tjenester, men Herren er den samme, der er Forskel paa kraftige Gerninger, men Gud er den samme, som virker i alle." Kan du forstaa, hvad det vil sige, naar den treenige Gud bliver aabenbaret gennem Naadegaverne i hele sin Fylde i vor Forsamling?

Læg Mærke til Lokomotivkedlen, naar den er fyldt med Damp. Du kan se Maskinen slippe lidt ud, naar den staar stille - det er, som om alt skulde sprænges. Du kan se retfærdiggjorte Mennesker netop som dette. De begynder at skrige, men der er intet opbyggeligt i det. Men naar Lokomotivet sættes i Bevægelse, da tjener det den Hensigt, for hvilket det er bygget og drager meget med sig.

Det er herligt at blive fyldt af den Helligaands Kraft og udføre den Tjeneste for Herren, til hvilken han har sat os, - til at lade en Guds Strøm flyde ud af vor Mund fra et Hjertedyb, der er fyldt med Glæde og Fryd. Det er en indre Kraft, som kommer til synlig Udfoldelse. Jesus Kristus bliver da forherliget! Naar vor Tro paa ham er levendegjort, da vil der fra vort Indre flyde Strømme af levende Vand, og Tusinder vil blive velsignet paa Grund af, at vi er et helligt Rør, hvorigennem disse Strømme af Aanden kan flyde.

Den mest nødvendige Ting, den ene Ting, som er vigtigst, er dette, at se til at være fyldt med den Helligaand, fyldt til Overflod. Noget mindre end dette tilfredsstiller ikke Gud. Gud byder os, at vi skal fyldes med Aanden, og i den Grad du forsømmer dette, er du ude af Guds Plan. Herren vil, at vi skal gaa fra Tro til Tro, fra Herlighed og til Herlighed, fra Fylde til Overflod. Det er ikke godt altid at tænke paa de Ting, som hører Fortiden til, men at række efter det, som er foran. Han har lovet, at i og med den Helligaands Komme skal vi faa Kraft, saa der er et stort Forraad, bare vi vil række efter det.

Paulus skrev en Gang: "Jeg kommer nu til Syner og Aabenbaringer." Gud har sat os paa en Plads, hvor han forventer, at vi skal have hans sidste Aabenbaringer om det Faktum: "Kristus i os," og hvad det i Virkeligheden betyder. Vi kan ikke tilfulde forstaa dette, uden ved den Helligaands Fylde. Vor eneste Betryggelse for ikke at gaa tilbage til vort naturlige Standpunkt er dette, at blive fyldt og atter fyldt med Guds Aand, og at denne skal føre os ind til nye Syner og Aabenbarelser i alle Retninger. Aarsagen til, at jeg lægger saadan Vægt paa en Fylde af Aanden er den, at jeg ønsker, at I alle maa løftes over de menneskelige Tanker og Begreber og ind til en fuld Forstaaelse af Jesus Kristus. Behøver du Hvile? Den er i Jesus. Ønsker du at blive frelst fra enhver Ting, som Djævelen fører frem i den sidste Tid? Tag imod, og lev i Fylden af den Helligaand, og den vil altid forklare for os, at alt, hvad vi behøver til alle Tider er at finde i Jesus Kristus, vor Herre!

Jeg ønsker at betone Nødvendigheden af Aandens Tjeneste og af Aandens Aabenbarelse, som gives til enhver efter det, som er gavnligt. Dersom du helt hengiver dig til Guds Aand, da har den Kontrol ogsaa over dine Evner, saavel som over dit Hjerte og din Stemme. Den Helligaand har Kraft til at afsløre Kristus for dit indre Øje, og saa tager den din Tunge i Brug til at forherlige ham i en saadan Grad, som du aldrig vil kunne gøre uden Aandens Hjælp.

Sig aldrig, at naar du er fyldt med den Helligaand, da er du "tvungen" til at gøre dette og hint. Naar Folk siger at de er "tvungne" til at gøre dette eller hint, da ved jeg, at det ikke er Guds Aand, men deres egen Aand, som driver dem til at gøre Ting, der ikke er gavnlige.

En hel Del Mennesker ødelægger Møder, fordi de skraaler, men hvis du ønsker at gøre det, da er det bedre, du gaar ned i en Kælder, for Skraal er ikke til Opbyggelse. Jeg tror, at naar Guds Aand er over os, for at vi skal tale, eftersom den byder os at tale, da er det altid til Opbyggelse. Ødelæg ikke Bønnemøderne med at blive ved, naar Guds Aand siger "Stop". Hvem ødelægger Bønnemøderne? Den Mand, der begynder i Aanden og fuldender i Kødet. Intet er mere herligt end Bøn, og intet er mere forkasteligt end dette, at gaa paa i sin egen Aand, efter at Guds Aand har tysset. Du siger gerne, naar du kommer fra et Møde: "Det var et herligt Vidnesbyrd, bare Prædikanten havde sluttet en halv Time før." Lær at slutte, naar Aandens Ledelse ophører. Gud er nidkær! Dit Legeme er et Tempel - et Tempel for den Helligaand - men den fylder ikke Templet for menneskelig Ære, men alene for Guds Ære. Du har ikke Tilladelse til at fortsætte uden et: "saa siger Herren!"

Der er en anden Side af dette. Gud vil, at Forsamlingen skal være saa fri som muligt, og du maa forsøge at holde din Haand fra at hindre Aanden, for det vil bringe Vanskeligheder. Du maa være forberedt paa at taale ekstraordinære Ting af nydøbte Sjæle. Du maa erindre, at da du blev bragt ind i dette Liv, da havde du saa mange ekstraordinære Ting end mange andre, omend du nu er nøgtern og klar. Vi maa se hen til Gud efter Visdom, saaledes at vi ikke dæmper Aanden eller kvæler Guds Kraft, som han giver til Stadfæstelse i vore Møder. Hvis du ønsker at have en Forsamling fuld af Liv, da maa du have en Forsamling fuld af Stadfæstelser. Ingen vil komme, hvis der intet hænder. Vi behøver at se hen til Gud efter speciel Naade, og ikke gaa tilbage eller se paa Tingene fra et naturligt Synspunkt.

Naar den prædikende mister den Helligaands Salvelse, skulde Vedkommende øjeblikkelig omvende sig og blive rigtig for Gud, saa han kan faa Salvelsen tilbage, thi uden den duer vi intet til. Hvis du er fyldt med Guds Naade, da vil du holde dig fra at dømme enhver i Forsamlingen, da vil du hellere trøste. Da vil du ikke mistvivle om det, som er blevet gjort, men du vil have et Hjerte, der tror, og selv om ekstraordinære Ting skulde vise sig, saa vil du tro, at Gud kontrollerer det hele, saaledes at Jesus Kristus bliver ophøjet og forherliget, samt forklaret for hungrige Hjerter, der ønsker at kende ham. Herren vil, at vi skal være vise til det gode, fri for Mistro, og saaledes komme ind i en guddommelig Lighed med Jesus Kristus, idet vi forlader os paa, at den Almægtige vil vaage over alt. Helligaanden er den, der ophøjer den Herre Jesus Kristus og forklarer ham for vore Hjerter. Hvis man er fyldt med den Helligaand, da vil det være umuligt at holde sig tavs. Tal ikke om en , stum" aandsdøbt! Det findes ikke, hverken i eller udenom Skriften, thi netop derfor bliver vi fyldte, at vi skal ophøje Kristus, og der burde ikke findes et Møde, uden at de hellige ophøjer, ærer, priser og tilbeder den Herre Jesus i Aand og Sandhed.

Jeg ønsker at sige et Ord til Hjælp. Fejlen er den, at vi ikke altid har det klart for os, at vi er i Legemet. Vi vil være afhængige af vort Legeme, saalænge vi er her i dette Liv. Men vore Legemer er til for at blive brugte og kontrollerede ved Aanden. Vi skal fremstille vore Legemer som levende, hellige og Gud velbehagelige Ofre - dette er vor aandelige Gudstjeneste, Hver eneste Lem paa vort Legeme maa blive saa helliget, at det virker i Harmoni med Guds Aand. Øjnene maa blive hellige! Gud hader "Flirt" med Øjnene. Fra den Dag, jeg læste i Ordspr. 6,13 og 10,10 hvad Gud siger om dette, har jeg aldrig "blinket" med mine Øjne. Jeg ønsker, at disse maa blive saa hellige, at de altid kan bruges i Herrens Tjeneste, og Guds Aand vil give os en saadan Medynk for Sjælene, at den ogsaa kan ses i vore Øjne.

Gud har ikke forandret den Orden, at det naturlige kommer først, og saa det aandelige. Naar du f. Eks. vil bede, da begynder din Forstand, men maaske det næste Ord vil blive i Aanden. Du begynder, og Gud vil ende! Det er paa samme Maade med det, at tale, drevet af Aanden, Du kender Aandens indre Bevægelse, og saa begynder du at tale, og Guds Aand vil da sige dig, hvad du skal tale. Tusinder er gaaet tabt af en uendelig Velsignelse, fordi de ikke har Tro til at begynde i deres Forstand, i Tillid til, at Gud vil tage dem ind til sig og vise dem Ting i Aandens Rige. Naar du modtager den Helligaand, da faar du Guds Gave, og i ham er alle Aandens Gaver. Paulus formanede Tim. til at opflamme den Naadegave, som var i ham. Du har Kraft til at opflamme Guds Gerning i dig. Du maa begynde i Tro, om du vil have Naadegaven opflammet, og siden giver Aanden al den Hjælp, du trænger til i Tjenesten. Du vil ikke begynde, med mindre du er fyldt med Gud. Naar vi overgiver os til Tvivl og Frygt, da overgiver vi os simpelthen til Satan, og han hvisker til dig: , Det er altsammen af dig selv.” Men han er en Løgner, Jeg har lært dette, at hvis Guds Aand opflammer mig, da har jeg ingen Betænkeligheder ved at begynde at tale i Tunger, fordi Aanden giver mig baade Tale og Tydning! Jeg har erfaret, at hver Gang jeg hengiver mig til Herren paa dette Omraade, da modtager jeg en guddommelig Kraft, og med Aanden kommer nye Tanker, som løfter Folket, der hører mig, til højere Tro, Du kommer til et Møde i Tro, vidende, at Herren vil møde dig der, men saa kan det maaske hænde, at Evangelisten ikke er i Harmoni med Gud, og Folket i Forsamlingen har ikke faaet, hvad Gud havde at give dem. Herren ved det! Han ved ogsaa, at Folket er hungrig. Hvad sker? Jo, han vil maaske tage det simpleste Redskab, og paa denne vil han aabenbare sin Kraft, vedkommende hengiver sig til Aanden, og kommer gennem til Tunger, og en anden hengiver sig i lige Maade til Aanden og faar Tydningen. Guds Kirke vil faa Mad, og Herren vil bruge dette Middel til at tale til sit eget Folk. Pinsefolk bliver ikke tilfredsstillet med et naturligt Budskab, de er i Kontakt med himmelske Ting, og kan saaledes ikke nøjes med noget mindre. De føler, naar der mangler noget i Mødet, og de ser op til Gud med Bøn om, at han skal komme og hjælpe.

Naar en Mand er fyldt med Aanden, har han ingen Forstaaelse af, hvad han har. Vi er saa begrænsede i vor Forstaaelse af, hvad vi har modtaget. Det er kun gennem Tjenesten og Stadfæstelsen af Guds Aand, at vi forstaar, at Kraften er givet os. Tænker du at Peter og Johannes vidste, hvad de havde den Dag, de gik op til Templet for at bede? De var begrænsede baade i Tanke og Handling, Jo nærmere vi kommer Gud, jo mere Forstaaelse faar vi af den menneskelige Fattigdom, og med Esaias raaber vi: "Jeg er uren - jeg er uren!" Men Herren vil lade det rensende Blod og det gloende Kul gøre sin Gerning, og saa sender han os i sine Ærinder, opholdt og inspirerede ved den Helligaand.

Gud har sendt sin Aand, for at vi skal faa en Forklaring paa vort Barneskab og være Mænd og Kvinder med Kraft, som skal blive ligesom Jesus, og som i Kraft af vort Barneskab kan tage os af det svage, for at opflamme det. Daaben i den Helligaand er givet os, for at vi som Guds Børn skal blive stærke. Vi vil forstaa vor menneskelige Begrænsning, men vi vil ikke begrænse den Hellige, som er kommen for at bo i os. Vi maa tro dette, at naar vi modtager den Helligaand, da er vi Guds Børn med Kraft. Sig aldrig "jeg kan ikke," alle Ting er mulig for den som tror, og tro at Gud har alt for dig, og du kan gøre alt ved ham, som styrker dig.

Peter og Johannes vidste, at de havde været paa den øvre Sal, hvor de havde faaet Herligheden og blev givet det guddommelige Sprog. De vidste, at de var kommen ind i noget mærkeligt, de havde set Vækkelse blandt Folk, De vidste ogsaa, at hvad de havde modtaget, stadig vilde vokse, saa de altid havde Brug for at bede: "udvid mit Kar, for at den Helligaand kan faa mere Plads inden i mig." De vidste, at alle de gamle Ting var forsvundne, og at de var kommet ind til en altid voksende Kundskab om Gud, og at det var deres Mesters Ønske, at de maatte fyldes med Aanden hver Dag og hver Iime,

Da de saa den lamme Mand ved den "skønne Dør", da fyldtes de med Medlidenhed. De mærkede, at Aanden bad dem standse og tale til ham, og saa sagde de til den lamme: "Se paa os!" Gud vilde, at Mandens Øjne skulde se op med Forventning. Da sagde Peter: "Sølv og Guld har vi ikke, men det vi har, giver vi dig, i Jesu Kristi Navn staa op og gaa!" Saa begyndte Gud at virke. Du maa begynde i Tro, og saa skal du se, hvad der vil hænde. Det er maaske skjult for os til at begynde med, men dersom vi har Tro til Gud, vil det komme tilsyne. Det er ikke af os, men af Gud, og der er ingen Grænser for, hvad han kan gøre.

Manden, som havde ligget i 40 Aar, stod op, begyndte at springe, gik ind i Templet og lovede og prisede Gud.

"For til en er givet Ord af Visdom ved den samme Aand." Jeg ønsker at bevare i Tankerne Nødvendigheden af, ikke at forvente Aandens Gaver foruden Aandens Kraft, Idet man søger den bedste Gave - søger man en saadan Fylde af Gud og af hans Herlighed, at Aandens Gaver i Virksomhed maa kunne forherlige ham, Vi ved ikke alt, og kan ikke vide alt, hvad der kan komme frem til Stadfæstelse af et Visdomsord fra Gud. Et eneste Lysglimt fra Guds Ord er nok til at frelse os fra at falde ind i mange Elendigheder. Folk har bygget, uden at have et Ord fra Gud, og de er kommet i det største Besvær. De har mistet det Visdomsord, som har kunnet bringe deres Liv ind til Guds Plan. Jeg har været mange Steder, hvor jeg har behøvet et "Ord af Visdom" fra Gud, og jeg har modtaget det.

Jeg vil fortælle et Eksempel. Der er en Ting jeg er Herren meget taknemmelig for, og det er, at han har givet mig Naade til ikke at søge efter Penge. Kærligheden til Penge er en stor Hindring for mange, og der er mange, som er blevet Krøblinge i deres Aand og i deres Tjeneste, fordi de i deres Hjerte drives af Pengespørgsmaalet. En Dag, da jeg var ude og spadsere, mødte jeg en Broder, der boede lige overfor mig, og han sagde: "Min Hustru og jeg har talt sammen om at sælge vort Hus, og vi vilde ønske, at vi kunde sælge det til dig." Han overtalte mig til at købe sit Hus, og før vi skiltes, havde jeg lovet at købe Huset. Vi gør altid store Fejlgreb, naar vi skynder os. Jeg fortalte min Hustru, hvad jeg havde lovet, og hun sagde: "Hvordan vil du ordne det?" Jeg sagde til hende, at "saadan noget havde jeg ordnet før," men i Virkeligheden vidste jeg ikke, hvordan det skulde gaa for sig. Jeg ligesom anede, at jeg var udenfor Guds Plan, og den, man som oftest gaar sidst til, er Gud. Jeg henvendte mig til en Arkitekt om Hjælp, men fik ingen. Jeg gik saa til mine Bekendte, men den ene efter den anden viste mig fra sig. Jeg forsøgte hos mine Venner, men det blev det ikke bedre af. Da sagde min Hustru til mig: ,,Du har vist ikke talt med Gud om det endnu?" Hvad skulde jeg gøre?

Jeg havde et Sted i vort Hus, hvor jeg plejede at bede. Da jeg gik dertil, sagde jeg til Herren: "Hvis du vil hjælpe mig ud af dette, skal jeg aldrig mere besvære dig paa dette Omraade." Som jeg nu ventede paa Herren, gav han mig et Ord. Det syntes umuligt for mig, men det var den bedste Hjælp. Der er guddommelig Visdom i hvert Ord, han taler. Jeg gik ned til min Hustru og sagde: "Hvad mener du?" Herren har bedt mig gaa til Br. Webster! Det synes jeg er meget mærkeligt, for han er en af de fattigste, jeg kender. Han var fattig, men han var rig, fordi han kendte Gud. Min Hustru sagde: "Gør hvad Gud siger, og alting bliver godt."

Jeg gik til ham med det samme, og da jeg hilste paa ham, sagde han: "Hvad er det, der bringer dig saa tidlig herhen, Smith?" Jeg svarede: "Et Ord fra Gud." Jeg sagde, at jeg for 3 Uger siden havde lovet at købe et Hus af en Mand, og jeg manglede 100 £. "Jeg har forsøgt at faa fat paa disse, men det synes, som om jeg har mistet Gud. "Hvordan kan det være, at du først kom her nu?" Jeg svarede: "Fordi jeg gik først til Herren med det i Gaar Aftes." "Nuvel," sagde han, "dette er en mærkelig Ting, for ca. 3 Uger siden fik jeg 100 £. I aarevis havde jeg sat Penge ind i en kooperativ Forening, og for 3 Uger siden kunde jeg hente 100 £ der, og dem har jeg gemt under Madrassen; kom her, saa skal du faa dem. Tag dem, og jeg ønsker, at de maa blive til saa megen Velsignelse for dig, som de har været til Besvær for mig." - Der ser I. Jeg fik et Ord af Visdom fra Gud, og al min Nød var forbi. Dette har gentaget sig flere Gange siden. Hvis jeg havde vandret i Aanden, havde jeg ikke købt dette Hus, og saaledes havde jeg ikke haft al den Elendighed. Jeg tror, Herren ønsker at løse os fra disse jordiske Ting, Dog er jeg taknemmelig for dette Ord fra Gud.

Der har været Tider i mit Liv, da jeg har gaaet store Kriser igennem, og været under Tyngde af Forbønner. Jeg har gaaet til Møder uden at vide, hvad jeg skulde sige, men paa en eller anden Maade har et Ord af Visdom, ved Guds Kraft, kommet til mig, og da har det netop været, hvad en Sjæl i Mødet har trængt til. Naar vi ser op til Gud, lærer vi hans Tanker at kende og hans Aabenbaring og hans Ord af Visdom vil blive os meddelt! Amen!