Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. XIV, Kundskabstale og Tro!

"en anden Kundskabstale ved den samme Aand, til en anden Tro ved den samme Aand!" 1. Kor. 12, 8-9. Vi har ikke passeret denne Vej hidtil. Jeg tror, at Satan har mange Opfindelser, og det er værre i Dag end nogensinde før, men jeg tror ogsaa, at der vil blive en fuld Stadfæstelse paa Jorden af Guds Herligheds Kraft, der vil afsløre alle Satans Kunster.

I Efs. 4 er vi formanede til at bevare Aandens Enhed i Fredens Sambaand, fordi de er - et Legeme og en Aand - en Herre, en Tro, en Daab, en Gud og alles Fader. Den Helligaands Daab forener os til ét. Paulus siger i 1. Kor. 12,13, at "vi er alle døbte i en Aand til at være et Legeme, og vi haf alle faaet en Aand at drikke." Det er Guds Tanke, at vi skal tale de samme Ting. Hvis vi har Aandens fulde Aabenbarelse om Gud, da ser vi de samme Ting.

Paulus spurgte Korintierne: "Er Kristus delt?" - Naar den Helligaand har fuld Kontrol, da er Kristus aldrig delt, i hans Legeme er ingen Partier - heller ingen Splid. Splittelse og Partier er Frugt af menneskelig Tanke.

Hvor nødvendig er vel ikke dette, at have Stadfæstelsen af Kundskabs Tale i vor Midte. Det er den samme Aand, der frembringer Ord af Visdom, som ogsaa frembringer Kundskabs Tale. Aabenbaringen af Guds Hemmeligheder kommer ved Aanden, og vi behøver et guddommeligt Ord af Kundskab for at kunne forklare for andre de Ting, som Guds Aand har aabenbaret. Guds Aand forklarer Kristus i hele hans Fylde, og fremstiller ham for os fra Skriftens Begyndelse til dens Ende. Det er Skriften, som gør os vise til Frelse, og som viser os Himmeriges Herlighed, og som aabenbarer for os Guds Tanker. Der er Tusinder, som læser og studerer Guds Ord, uden at det er blevet levendegjort for dem. Bibelen er et dødt Bogstav, uden ved Aanden. Ordene Kristus talte, var ikke døde Ord, men Aand og Liv. Saaledes er det Guds Tanke, at et levende Ord, et Sandhedsord, et Ord til os fra Gud, et guddommeligt Ord af Visdom skal komme fra os gennem Guds Aands Kraft. Det er den Helligaand, som taler gennem os, og en guddommelig Aabenbarelse af Guds Tanker vil da komme frem. Et Guds Barn burde tørste efter Ordet, og han skulde intet vide blandt Menneskene uden Jesus. Menneskene lever ikke af Brød alene, men af ethvert Ord, der udgaar af Guds Mund. Det er, naar vi lever af Ordet og grunder paa Guds Budskab, at Guds Aand kan anvende det, vi har modtaget, og frembringe ved os Kundskabs Tale, der er saa fuld af Aand og Liv, som da Guds Aand hvilede over de gamle Hellige og gav dem de inspirerede Skrifter. De var alle fyldte af Gud, da de kom frem 1 Begyndelsen, og ved den samme Aand skal de komme frem gennem os i Dag, levendegørende, oplivende, kraftige og skarpere end noget tveægget Sværd.

Med Aandens Gaver skal der komme Aandens Frugt. Med Visdom burde der følge Kærlighed. Ved Kundskab skal vi have Glæde, og ved den tredie Gave - Tro - skal der følge Fred. Tro efterfølges altid af Fred! Troen hviler altid! Troen ler ad Umuligheder. Frelsen er ved Tro, gennem Naade, og alt er Guds Gave, Vi er bevarede ved Guds Kraft gennem Troen, Gud giver Tro, og intet kan tage den væk. Ved Tro kan vi gaa ind til Guds Herligheder. Troen deles i 3 Slags: Frelsende Tro, der er en Guds Gave, Jesu Kristi Tro, og endelig: Troens Naadegave.

Du vil erindre det Ord af vor Herre Jesus Kristus til Paulus, til hvilket han refererer i Ap. G. 26, hvor han befaler ham at gaa til Hedningerne: for at aabne deres Øjne, saa de kan vende sig fra Mørket og til Lyset, fra Satans Magt og til Gud, for at de kan faa Syndernes Forladelse, og Arvelod blandt dem, som ere "helligede ved Troen paa mig."

O, denne herlige Jesu Kristi Tro! Din Tro faar Ende. O, hvor mange Gange har vel ikke jeg været i den Situation, at jeg har maattet fortælle Herren: "Nu har jeg brugt al den Tro op, jeg har," og da har han placeret sin Tro inde i mig. Ved en Julehøjtid sagde en af vore Arbejdere til mig: "Mr. Wigglesworth, jeg har aldrig været saa nær Enden af mine Ejendele i mit Liv." Jeg svarede: "Tak Gud, for da er du ved Aabenbaringen af Guds Ejendomme." Det er, naar vi kommer til Slutningen med vort eget, at vi kan gaa ind i Guds Rigdomme, det er, naar vi intet ejer, at vi ejer alt. Herren vil altid møde dig paa Troens Vej. Jeg var i Irland en Gang, og jeg gik til et Hus og spurgte efter Broder Wallace. Kvinden, som aabnede Døren, sagde, at han var gaaet til Bangor, men hun tilføjede: "Gud har sendt dig hertil for min Skyld. Jeg behøver dig, kom ind!" Hun fortalte mig, at hendes Mand var Diakon ved den presbyterianske Kirke. Hun selv havde modtaget en Daab i den Helligaand, imens hun var Medlem af samme Kirke, men de troede ikke dette var fra Gud. Folk i Kirken sagde til hendes Mand, at "dette kan ikke gaa an. Vi vil ikke, at du skal være Diakon længere, og din Hustru behøves ikke i Kirken mere." Manden blev rasende, og var ond mod sin Hustru. Det syntes, som om en ond Aand regerede ham, og Hjemmet, der før havde været saa fredeligt, var nu saa uroligt. Til sidst gik han hjemmefra, uden at efterlade Penge til Hustruen, og nu spurgte hun mig om, hvad hun skulde gøre.

Vi begyndte at bede, og inden vi havde bedt i 5 Minutter, var Kvinden mægtig fyldt med den Helligaand. Jeg sagde til hende: "Sid ned og lad mig tale lidt med dig. Er du ofte i Aanden, ligesom nu? Da er du Situationens Herre, thi Guds Ord siger, at du har Kraft til at hellige din Mand. Tro Guds Ord! Det første, vi maa bede om, er, at din Mand kommer tilbage i Aften." Hun sagde: "Jeg ved, at han ikke vil." Jeg sagde "Bliver vi enige om at bede om det, da kommer han!" "Jeg vil forene mig med dig," sagde hun. Jeg sagde til hende: "Naar han kommer, vis ham da al mulig Kærlighed. Overøs ham med Godhed, og hvis han ikke vil høre, hvad du har at sige ham, saa lad ham gaa tilsengs. Du er Situationens Herre. Gaa ind for Gud med ham, gaa ind i Aanden, som da vi nu bad i Dag, og medens Aanden beder gennem dig, vil du finde, at Gud giver dig, hvad dit Hjerte begærer."

En Maaned senere saa jeg denne Søster ved en Konference, Hun fortalte mig da, hvordan hendes Mand kom hjem den Aften, og hvorledes hun bad sig til Sejr, og da lagde sine Hænder paa ham i jesu Navn, saa han raabte til Gud om Naade, og Herren frelste ham og døbte ham i den Helligaand. Guds Kraft er stærkere end alle Magter. Vanskeligheden er, at vi ikke har Guds Kraft i sin fulde Stadfæstelse, paa Grund af vore afmaalte Tanker, men dersom vi lader Gud have sin Vej, er der ingen Grænser for, hvad Gud vil gøre.

En Dag jeg kom hjem fra et Friluftsmøde Kl. 11, fandt jeg, at min Hustru var ude, og det blev fortalt mig, at hun var nede hos Mitchels. Jeg havde været og set til Mitchel den Dag og vidste, at han var døende. Jeg vidste, at det var umulig for ham at komme gennem Dagen, uden at Herren greb ind. Der er mange, som kommer ind i Sygdom, uden at gribe fat i det Liv, som gaar ud fra Jesus Kristus og som er beredt netop for dem.

Jeg besøgte en døende Kvinde og spurgte, hvordan hun havde det. Hertil svarede hun: "Jeg tror, jeg tror!" Jeg sagde: "Du ved, at du ingen Tro har, at du er døende, det er ikke Tro, du har, det er Talemaader." Der er Forskel paa Tro og at tale om Tro, Jeg saa, at hun var i Dødens Haand, og jeg saa, at der var ingen Mulighed for Liv, uden at hun blev fravristet Djævelen. Jeg hader Djævelen, og derfor raabte jeg: "Kom ud, du Døds-Djævel! Jeg byder dig at komme ud i Jesu Navn!" I det samme Minut stod hun op paa sine Fødder.

Men lad os atter se paa dette Tilfælde med Broder Mitchel. Jeg skyndte mig ned til Huset, og da jeg var nær ved, hørte jeg ynkelige Udraab, hvoraf jeg forstod, at noget var hændt. Jeg gik ind og mødte Søster Mitchel paa Trappen og spurgte, hvad der var hændt. Hun svarede: "Han er død, han er død!" Jeg gik forbi hende og ind i Rummet, hvor han laa, og jeg saa, at han var død. Jeg kunde ikke forstaa dette. Jeg begyndte at bede. Min Hustru var altid bange for, at jeg skulde gaa for vidt, og hun lagde sin Haand paa mig og sagde: "Ikke bede, Far, kan du ikke se, han er død?" Jeg fortsatte med at bede, og min Hustru advarede mig. Jeg gik saa langt, som min Tro rakte, og saa kom Gud og hjalp mig. Det var en saadan Berøring med Gud, at jeg kunde tro enhver Ting, Jesu Kristus kom mig til Hjælp, en Fylde af Fred kom ind i mit Hjerte, og da raabte jeg: "Han lever - han lever - han lever!" Han lever i Dag! Der er Forskel paa vor Tro og Jesu Kristi Tro, det er Jesu Kristi Tro, vi trænger til. Vi maa forandre Tro fra Time til Time.

Vor Tro kan komme til den Plads, hvor den er usikker, men Jesu Kristi Tro er aldrig usikker. Naar du har Tro, saa har du det, du har bedt om, thi Troen ser aldrig paa Foreteelser. Det naturlige vil vige af Vejen for det aandelige, og, du vil se det timelige forsvinde i det evige.

Jeg var til et Teltmøde i Cazadera, Californien, for omkring 8 Aar siden, hvor en mærkelig Ting hændte. En Mand, som var stokdøv, kom derhen. Jeg bad for ham og var sikker paa, at Gud helbredte ham, men bagefter kom Prøven. Paa Møderne vilde han altid have sin Stol nær op til Platformen, og hver Gang, jeg skulde tale, kom han saa nær som det var mulig, og anstrengte sig for at høre hvert Ord, jeg sagde. Djævelen sagde: "Han er ikke helbredet," men jeg sagde: "Jo, han er!" Det gik saadan i 3 Uger, men saa stadfæstede Gud, at han var helbredet, og han var i Stand til at høre klart paa ca. 60 Meters Afstand. Da hans Øren blev opladte, var det saa stort for ham, at han afbrød Mødet for at kunne fortælle det for alle. Jeg mødte ham senere i Oakland, og hans Hørelse var god. Dersom vi staar sikkert paa Troens Grund, da skal vi se, at hvad vi tror, vil blive fuldkommen stadfæstet.

Folk spørger mig: "Ejer du ikke Troens Gave?" Jeg svarer, "at det er en vigtig Gave, men hvad der er mere vigtig for os, er, at vi til enhver Tid kan vokse i Kristus." Naar jeg ser i Guds Ord i Dag, finder jeg, at Ordets Realitet er større for mig i Dag end i Gaar. Det er den mest underbare og glædelige Sandhed dette, at Gud giver Væksten. Altid giver han Væksten, der er intet dødt, tørt eller ufrugtbart i Aandens Liv. Gud vil altid løfte os til noget højere, og eftersom vi løftes 1 Aanden, vokser vor Tro i Højde med de forskellige Omstændigheder, som kommer. Paa denne Maade bliver Troens Gave stadfæstet. Du ser et Tilfælde og du erkender, at din egen Tro ikke er tilsvarende. Jeg sad i en Vogn en Dag i St. Fransisco og saa en lille Dreng i stor Smerte paa Gaden, Jeg gik ud af Vognen og sprang hen til Drengen, som led af Mavekrampe, og jeg lagde mine Hænder paa hans Mave 1 Jesu Navn. Drengen sprang op og saa paa mig med Forundring, da han opdagede, at han var befriet. Det er, naar vi er i Aanden, at Gud vil virke og stadfæste denne Gave overalt og til enhver Tid.

Naar Guds Aand nedlægger denne Gave i et Menneske, da giver han ogsaa en Forstaaelse af, hvad der skal hænde. Da Manden, som havde den visne Haand, kom op til Synagogen, gjordes Jesus opmærksom paa, at der vilde hænde noget. Troens Gave kender Resultatet, derfor sagde han til Manden: "Stræk din Haand ud!" Hans Ord har skabende Virkning. Han var ingen Spekulant, han talte, og der skete noget. Han talte i Begyndelsen, og Verden blev skabt, han taler i Dag, og noget sker. Han er Guds Søn, og blev aabenbaret for at gøre os til Guds Børn. Han var den førstefødte af de døde, og han vil, at vi skal være en Førstegrøde, ligesom han selv.

Det er et vigtigt Punkt dette. Du kan ikke have disse Gaver efter menneskelige ønsker. Guds Aand uddeler de forskellige Gaver, som den vil. Gud kan ikke betro nogen anden Gave end den, som har et elskende og sønderknust Hjerte. En Dag var jeg i et Møde, hvor der var en hel Del Læger og Præster tilstede. Det var en Konference, og Guds Kraft aabenbarede sig i Mødet. En ydmyg lille Pige, som sad ved et Bord, aabnede sit Væsen for Guds Aand, og blev fyldt med den Helligaand, saa hun kunde tale i Tunger, Alle disse store Mænd rakte Hals for at se, hvad det var, idet de indbyrdes sagde: "Hvad er dette?" De saa, at det var en Tjener, som modtog det, ingen anden end en ringe Tjener. Disse Ting er skjult for de vise og forstandige, men Børnene - disse elskelige er dem, som modtager det. Vi kan ikke have Tro, hvis den ene modtager Æresbevisninger fra den anden. En Mand, som vandrer med Gud, vil ikke modtage Ære fra sine Medvandrere. Gud ærer den, som er sønderknust og nedbøjet i Aanden. Hvordan skal vi komme der? Mange ønsker at udføre store Ting, og at Folket skal se, hvem det er, som gør det, men den, som Gud bruger, er villig til at holde sig skjult. Min Herre Jesus sagde aldrig, at han skulde gøre store Ting, men han gjorde det alligevel.

Da Sørgetoget bevægede sig ud fra Nain, med Enkens eneste Søn paa en Baare, bad Jesus dem at sætte Baaren ned. Han talte det Ord: "Staa op!" og saa gav han ham tilbage til Moderen, Han havde Medynk med hende, og vi kan intet udrette, om vi ikke er fyldt af Medlidenhed, Vi vil ikke være i Stand til at fjerne en Svulst, uden at vi er saa dybt bøjet, at den Helligaands Kraft, og den Medynk, som var i Jesus Kristus, virker igennem os.

Jeg finder, at i alt hvad Jesus gjorde, nævnte han ikke, at det var ham, som gjorde det, men Faderen, som var i ham, gjorde Gerningen. Hvilken hellig Ydmyghed! Han var netop et Redskab for Guds Herlighed.

Har vi naaet den Plads, hvor Gud kan betro os Gaverne? Jeg ser i 1. Kor. 13, at om jeg har "Tro, som kan flytte Bjerge, men ikke Kærlighed, da gavner det mig intet", Men om min Kærlighed er saa nedsænket i Gud, at jeg alene arbejder for ham og søger hans Ære, da vil Gaverne være der til Stadfæstelse. Gud ønsker at aabenbare sig for ydmyge Hjerter.

Et tvivlende Hjerte kan aldrig modtage nogen Gave. Der er to nødvendige Ting, først Kærlighed, saa Sikkerhed og Frimodighed 1 Troen, Dette vil tilskynde Gud til at fuldbyrde sit Ord, Da jeg blev døbt i den Helligaand, havde jeg en vidunderlig Stund, idet jeg talte i Aanden, eftersom Aanden gav mig at tale. Derefter gik der en lang Tid, da jeg ikke havde Tungerne, men en Dag, da jeg var ved at hjælpe en anden, der søgte Aandens Daab, gav Herren mig at tale igen.

En Dag, jeg gik henad Gaden, kom Tungerne igen, og jeg talte en lang Tid. Der var nogle Gartnere, som arbejdede i Nærheden, og disse rakte Hovederne frem for at se, hvad der var paa Færde. Jeg sagde til Herren: "Du har noget nyt for mig i Dag, du har sagt, at naar en Mand taler i Tunger, skal han bede om Tydning, og dette er, hvad jeg nu gør, og jeg bliver staaende her, indtil du giver mig den." Fra den Stund af har jeg haft Tydningen!

En Tid var jeg i Linconshire i England, og traf der sammen med en Pastor af den episkopale Kirke. Han blev meget interesseret, og bad mig ind i sit Bibliotek. Jeg har aldrig hørt noget yndigere end den Bøn, den gamle Mand bad, mens vi laa paa vore Knæ: "Herre, gør mig hellig! Herre, retfærdiggør mig!" Jeg raabte ud: "Vaagn op nu - sid op i Deres Stol." Han satte sig op for at se paa mig, mens jeg sagde til ham: "Jeg tænkte, De var hellig!" Han svarede: "Ja." Jeg sagde videre: "Hvad faar Dem saa til at bede Gud om det, som han allerede har gjort for Dem?" Da begyndte han at le, og saa talte han i Tunger.

Lad os gaa ind til Troens Rige og leve der, saa Gud faar sin Vej! Amen!