Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. XV, Gaven til at helbrede - og gøre Underværker.

Gud har betroet os meget i denne sidste Tid, og der hvor meget er givet, skal meget kræves. Herren har sagt os: "I er Jordens Salt, men hvis Saltet mister sin Kraft, hvormed skal der da saltes? Det duer ikke længer til noget, uden at kastes ud og nedtrædes af Menneskene."

Vi ser denne samme Tanke i et andet Udsagn af Jesus: "Om nogen ikke bliver i mig, da kastes han ud som en Gren og visner, og man sanker dem sammen og kaster dem paa Ilden, og de brænder." Paa den anden Side fortæller han os, at "dersom I forbliver i mig og mine Ord forbliver i Eder, da bed om hvad I vil, og det skal vederfares Eder."

Hvis vi ikke gaar fremad med Herren i disse Dage og vandrer i Lyset af den aabenbare Sandhed, da bliver vi ligesom det saltløse Salt og den visne Gren. Der er en Ting, vi maa gøre, det er at glemme alt, som er bag os, Velsignelser saavel som Nederlag, og strække os ud efter det som er foran, til den Sejerspris, som Gud har kaldt os til der ovenfra i Kristus Jesus.

I mange Aar har Herren ført mig frem og bevaret mig fra aandelig Stagnation. Da jeg var i den Wesleyanske Kirke, var jeg sikker paa, at min Frelse og alt var rigtig, men Herren sagde til mig: "Kom ud," og jeg gik ud. Da var jeg en Tid blandt Plymouthbrødrene og var sikker paa, at alt var ret der, men Herren sagde: "Kom ud," og saa gik jeg til Frelsesarmeen, I den Tid var den fuld af Liv, og havde Vækkelse overalt. Men saa gik den ind paa den naturlige Vej, og de store Vækkelser, den havde i de første Dage, blev borte. Herren sagde saa til mig: "Kom ud," og jeg gik ud. Jeg maatte gaa ud 3 Gange,

Jeg tror, at denne Pinsens Vækkelse vi lever i nu, er det bedste Gud har givet, men jeg tror, at Gud vil tage noget ud af denne, som vil blive endnu bedre. Gud har ikke Brug for nogen, der ikke hungrer og tørster efter mere af ham selv og hans Retfærdighed.

Herren har bedt os lede efter de bedste Gaver, fordi disse vil give ham den største Ære. Vi behøver Helbredelsens Naadegave og Miraklerne i vore Dage. Nogen siger, at det er nødvendigt at have Gaven til at bedømme Aander i Tilknytning til Helbredelsens Naadegave. Selv om vi ikke har denne, saa tror jeg den Helligaand vil give os en guddommelig Forklaring over ethvert enkelt Tilfælde, naar vi behandler de syge. Størstedelen af Folket synes at kunne prøve Aanderne, eller rettere: de siger de kan, men hvis de vilde vende sig til sig selv for en Tid af 12 Maaneder, vilde de næppe føle Trang til at bedømme mere, Gaven til at prøve Aander er ikke til at kritisere. Jeg er forvisset om, at det vi netop trænger til i vore Pinseforsamlinger i Dag, er mere fuldkommen Kærlighed.

Den fuldkomne Kærlighed vil ikke prøve enhver Ting, den vil aldrig tage en andens Plads, den vil altid være villig til at sætte sig nederst.

Naar vi kommer til en Konference, er der altid nogen, som kommer med et Budskab og som ønsker at blive hørt. Hvis du ønsker at gaa til en Konference, da skulde du undersøge tre Ting, først: Ønsker jeg at blive hørt? Ønsker jeg at blive set? Eller er det Penge jeg ønsker? Hvis jeg har noget af dette i mit Hjerte, da har jeg ingen Ret til at være der. Den ene Ting, der skal tilskynde os, maa være en inderlig Kærlighed efter at tjene Herren! En Prædikant bliver altid uden Kraft, hvis hans Tanker er optaget af Finanser. Den eneste Maade en Pinse-Prædikant maa være interesseret i Finanser paa, er at bevæge Folket til at hjælpe vore Missionærer paa det finansielle Omraade. En Mand, som faar stor Kollekt for Missionen, behøver ikke at bekymre sig for sine egne Finanser, for dem sørger Herren for.

En Prædikant skal ikke komme til et Sted og sige, "at Gud har sendt ham dertil." Naar jeg hører en saadan Udtalelse, er jeg altid bange, Hvis han er sendt af Gud, da vil de Hellige vide det. Gud har en Plan for sine Tjenere, og vi maa saaledes leve i denne Plan, saa han kan sende os, hvor han vil. Hvis du søger Guds Vilje i alt, da vil han sætte dig paa det rette Sted, i rette Tid. Jeg ønsker at vise Eder, at Helbredelsens Gave og Kraften til at gøre Underværker er indbefattet i Aandens Plan, og vil komme til Stadfæstelse, dersom vi vandrer Aandens Vej. Jeg behøver at føle Aandens Ledelse og Guds Røst. Jeg maa forstaa Guds Vilje, dersom jeg vil se Aandens Gaver i Virksomhed.

Helbredelsens Gave er saa mangfoldig. Du kan gaa til 10 syge og ikke eet Tilfælde er ens. Jeg er aldrig lykkeligere i Herren end naar jeg er i et Sovekammer med en syg Person. Jeg har haft flere Aabenbarelser med Herren i et Sovekammer end noget andet Sted. Naar vore Hjerter møder de syge i dyb Medlidenhed, da stadfæster Herren sin Nærhed,. Du vil da være i Stand til at forstaa deres Stilling og tillige erkende, at du maa fyldes med Aanden for at være Situationens Herre.

Naar Folk er syge, da vil du finde, at de er meget uvidende om Skriften. I Almindelighed ved de om 3 Steder i Skriften. De ved om Paulus' "Torn i Kødet", at Paulus bad Tim. tage lidt Vin for sin Mave, og at Paulus efterlod sig en syg et Sted, men de har glemt Navnet og husker ikke Stedet, og ved ikke hvor Kapitlet er. De fleste tror, at de har en "Torn i Kødet". Den vigtigste Ting, naar vi har med syge at gøre, er at forstaa deres Stilling. Hvis du tjener Gud i Aanden, da vil han lade dig forstaa, hvad det er, som kan hjælpé dem og opflamme deres Tro.

Da jeg var Smed, elskede jeg at bede for de syge. Øjeblikkelig Bud kunde komme, saa jeg ofte ikke havde Tid til at vaske mig, og med en sort Haand og et elskende Hjerte prædikede jeg for de syge. Du maa have Hjertet med, naar du beder for de syge. Du maa gaa lige til Bunden af det onde, med en guddommelig Medlidenhed, og da vil du se Aandens Stadfæstelse.

En Aften Kl. 10 blev der sendt Bud efter mig til en ung Kvinde, som var opgivet af Lægerne og døende af Tuberkulose. Da jeg saa hende, forstod jeg, at hun ikke kunde leve, uden at Gud greb ind. Jeg vendte mig til Moderen 'og sagde: "De maa gaa tilsengs." Hun svarede: "Jeg har ikke været af Tøjet i 3 Uger." Jeg sagde derefter til Datteren, at "hun ogsaa maatte gaa tilsengs," men de vilde ikke. Det samme var ogsaa Tilfældet med Sønnen.

Da tog jeg min Overfrakke paa og sagde: "Farvel, - jeg gaar!" "Aa nej, gaa ikke fra os," bad de, men jeg sagde, at jeg intet kunde udrette der. Men da de hørte det, sagde de: "Hvis du vil blive her, saa skal vi gaa i Seng." Jeg forstod jo, at Gud ikke kunde gøre noget i en Atmosfære af Vantro og naturlig Sympati.

De gik alle i Seng, og jeg blev hos den syge. Det var i Sandhed en underlig Stund, da jeg knælte ned ved Sengen, Ansigt til Ansigt med Død og Djævel. Men Herren kan forandre den vanskeligste Situation, og lade os forstaa, at han er den Almægtige. Der blev en Kamp. Det syntes, som om Himlen var af Kobber. Jeg bad fra Klokken 11 til 3,30 om Morgenen, Jeg saa da et Lysglimt over den syges Ansigt, idet hun gik bort. Da sagde Djævelen: "Hvad er du her for? Du er kommet fra Bradford, og Pigen er død mellem dine Hænder!" Jeg sagde: "Det er ikke sandt! Gud har ikke sendt mig hertil for intet, men dette er en Stund, da jeg kan tiltage i Styrke." Jeg erindrer det Ord som siger, at vi "skal bede og ikke tvivle", Døden var indtraadt, men jeg ved, at min Gud er almægtig - og han, som delte det Røde Hav, er den samme i Dag. Dette var en Stund, da jeg ikke vilde have "Nej", naar Gud sagde "Ja", Jeg saa hen til Vinduet, og i det Øjeblik saa jeg Jesus! Det syntes som om en Million Straaler kom fra hans Ansigt, og da han saa paa den Døde, kom Farven tilbage i hendes Kinder, hun vendte sig i Sengen og sov. Men da havde jeg en dejlig Stund. Om Morgenen vaagnede hun tidlig, tog sin Morgenkjole paa og gik til Pianoet og sang og spillede en dejlig Sang. Moderen og Søstrene og Broderen var kommet for at lytte til. Herren havde grebet ind. Et Mirakel var sket!

Ind paa denne Vej kalder Herren os. Jeg er Gud taknemmelig for vanskelige Tilfælde. Herren kalder os til Hjerteforening med sig selv. Han vil, at hans Brud skal have et Hjerte og en Aand med ham selv, og gøre, hvad han vil gøre, Dette Tilfælde var et virkeligt Mirakel, Lungerne var borte, men Herren gav en fuldkommen Helbredelse. Der er en Aandens Gave, som maa ledsage Helbredelsens Gave, og det er Taalmodighed. Den Mand, som er kommet der, saa Gud kan bruge ham til Helbredelser, han maa være en taalmodig Mand. Han maa altid være rede med et Trøstens Ord. De syge kan ikke se alt Ansigt til Ansigt som du, derfor maa du være overbærende mod dem. Den Herre Jesus Kristus var fyldt med Medynk, og levede og rørte sig i Taalmodets Atmosfære, og vi maa gaa ind til det samme Sted, hvis vi vil hjælpe de forkomne.

Der kan være Tider, naar vi beder for de syge, at vi kan være noget strenge. Men husk, at det er en Magt, der binder den syge. Dit Hjerte er fyldt af Kærlighed og Medlidenhed til alle, men du bliver paalagt en hellig Vrede, naar du ser den Plads, Satan har taget i den syges Legeme.

En Dag fulgte en pæn lille Hund efter sin Ejerinde, da hun skulde forlade Huset, og stadig sprang den rundt om hendes Ben. Hun sagde til Hunden: "Kære, jeg kan ikke have dig med i Dag." Hunden logrede lidt med Halen og gjorde et Hop, hvorpaa hun gentog: "Gaa hjem, kære," men Hunden gik ikke. Tilsidst raabte hun: "Gaa hjem!" Da gik den. Nogen behandler Djævelen ligesaa, og han holder af al den Komfort, du giver ham. Kast ham ud!!! Du har ikke med Personer at gøre, men med Djævelen. Dæmoniske Magter maa besejres i Jesu Navn. Megen Sygdom kommer af, at vi ikke er i Guds Vilje, og derved faar Satan en Anledning til at gribe ind. Nødvendigheden er at omvende sig og bekende, hvor man har givet Plads for Djævelen, saa han kan blive behandlet efter Fortjeneste.

Naar du har et Tilfælde af Kræft for dig, husk da, at det er en levende, ond Aand, som er i Færd med at ødelægge Legemet.

Jeg skulde bede for en Kvinde i Los Angeles en Gang, som led af Kræft, og saasnart Sygdommen var forbandet, stoppede Blødningen. Det eneste, der skete, var, at det naturlige Legeme pressede Kræftsvulsten ud, Legemet har ikke Brug for en død Ting, og den kom ud som en stor Bold med Titusinder af Fibre, der havde spist sig ind i hendes Legeme. Disse onde Magter ønskede at underlægge sig det menneskelige System, men i det Minut de dræbes, i Kraft af Jesunavnet, maa de slippe Taget.

Jesus sagde til sine Disciple, at han gav dem Magt til at løse og at binde. Saaledes er det vort Privilegium at løse de af Satan bundne og lade dem gaa.

Læs 1. Joh. 1-4 og tro, at "den, som er i Eder er større end den, som er i Verden." Husk saa, at det er ikke dig, som skal overvinde den ondes Magt, men den stærkere, som er inde i dig. O, hvad det betyder at blive fyldt af ham. Du kan intet gøre af dig selv, men ham, som lever i dig, vinder Sejr! Dit Legeme er blevet et Tempel for den Helligaand. Din Mund, dine Tanker, din Personlighed vil blive taget i den Helligaands Tjeneste.

Jeg var i en By i Norge, Forsamlingssalen rummede ca. 1500 Mennesker, og da jeg kom til Huset, var der fuldt, og Hundreder søgte at komme ind. Der var ogsaa nogle Politifolk til Stede. Det første jeg gjorde var at tale til Folket udenfor Lokalet, og saa sagde jeg til Politiet, at jeg syntes det var kedeligt, at der var flere Folk ude end der var inde. Jeg ønskede, at de kunde give mig Tilladelse til at prædike paa Torvet, saa jeg kunde naa Folket. Der blev ordnet en Tribune i en stor Park for mig, saa jeg var i Stand til at prædike for Tusinder. Efter Prædikenen havde vi nogle mærkelige Helbredelser. En Mand kom langvejsfra og havde Mad med sig. Han havde ikke spist noget i en Maaned, som Følge af, at han havde en stor Kræftbyld i Maven. Han blev helbredt, han aabnede sin Madpakke og begyndte at spise, saa alle kunde se det.

Der var ogsaa en ung Kvinde med en stiv Haand. I Stedet for at Moderen skulde have ladet Barnet prøve at bruge Armen, havde hun tilladt hende at holde den stille, indtil den var helt stiv. Da hun stod der for mig, kastede jeg den onde Aand ud i Jesu Navn, og Armen blev fuldstændig helbredet, saa hun kunde svinge den helt rundt.

Ved Slutningen af dette Møde kom der to, som havde Anfald. Naar Djævelen aabenbarer sig selv, da er det paa Tide at faa ham ud. Begge blev befriet og stod op, takkende og prisende Gud.

Vi trænger til at vaagne op og tro Gud! Før Herren førte mig til denne Plads, maatte han knuse mig Tusinder af Gange. Jeg har grædt, jeg har været haard, jeg har vaaget mange Nætter, før Gud kunde bryde mig ned. Det forekommer mig, at hvis ikke Gud faar os brudt ned, kan vi ikke have denne Taalmodighed med andre, og vi kan heller aldrig faa Helbredelsens Gave og Udførelsen af disse kraftige Gerninger, uden at vi lever i den Kraft, som Gud giver os, og staar fast i Tro til Gud.

Vi har set vidunderlige Mirakler i disse sidste Dage, og endnu er det bare en lille Del af det, vi venter at faa at se. Jeg tror, at vi bare staar paa Dørtærskelen til disse vidunderlige Ting, men jeg vil endnu en Gang betone, at disse alene kommer til Udførelse i den Helligaands Kraft, I maa aldrig tro, at disse Gaver falder over eder som moden Frugt, nej, vi skal betale vor Pris for enhver ny Ting, vi modtager, Vi maa søge efter Guds bedste Gave, og sige Amen til alle Forberedelser, som Herren fører os igennem, for at vi kan blive ydmyge og brugbare Kar, gennem hvilke han selv kan arbejde ved Aandens Kraft! Amen!