Altid voksende tro, Smith Wigglesworth

Kap. XVI. Den profetiske Gave.

I 1. Kor. 12,10, hvor der tales om de forskellige Gaver ved den samme Aand, siger Paulus: "til en anden profetisk Gave".

Vi kan se Betydningen af denne Gave i 1. Kor.14,1. Der er vi formanet til at "jage efter Kærligheden, stræbe efter de aandelige Gaver, men mest efter at tale profetisk", - Vi ser ogsaa, at den, som taler profetisk, taler for Mennesker til Opbyggelse, Formaning og Trøst. Helt nødvendig er det vel ikke, at vi har denne Gave i Forsamlingen, for at de hellige maa opbygges og blive gjort stærke og fyldes med Gud. Men det er med denne som med alle andre Gaver, vi skulde se til, at den er i Virksomhed ved Aandens Kraft og Ledelse, saa at enhver, der hører en Profeti, som fremkommer, skal vide og forstaa, at det er Gud, der frembringer dette til Opbyggelse for den, som hører derpaa. Det er Guds Aand, der tager af de Ting, som hører Gud til og forklarer det for Profeten, og leder ham saa til at fremsige for Folket det, som er forklaret ham af Gud.

Profetisk Tale er en bærende Kraft, som belyser Sandheden for dem, der hører. Profeti er ikke en Tankereflektion, det er noget meget dybere end det. Ved den profetiske Kilde modtager vi Oplysning om Guds Tanker, og naar vi fremfører den velsignede friske Tale, vil hele Forsamlingen løftes, indtil Aandens Rige. Vore Hjerter, Tanker og vort hele Væsen modtager en Fornyelse gennem det direkte Ord, givet gennem Aanden. Naar Aanden fører en Profeti frem, da erfarer vi, at der er Helbredelse, Frelse og Kraft i hvert Ord. For den Sags Skyld er dette en Gave, vi behøver at jage efter. Imens vi modtager sande Profetier, maa vi erindre, at Skriften advarer os mod de falske. "Elskede, tro ikke enhver Aand, men prøv Aanderne, om de er af Gud, thi mange falske Profeter er gaaet ud i Verden". Johs. fortæller os ogsaa, paa hvilken Maade vi skal kunne skelne mellem den sande og den falske Profet: "Paa dette skal I kende Guds Aand; hver Aand, som bekender Jesus Kristus at være kommen 1 Kød, er af Gud, og hver Aand, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og dette er Antikristens Aand, som I har hørt kommer, og den er allerede i Verden."

Der: er Røster, som ligner Profeti, og mange er kommet i Mørke og Vildrede ved at lytte til saadanne Efterligninger af sande Profetier.

Sande Profetier ophøjer altid Kristus, Guds Søn, og taler om Kristi Blod, og formaner de Kristne til at prise og tilbede den sande Gud.

Falske Profeter kommer altid med Ting, som ikke opbygger, og tager Sigte paa at ophidse Tilhørerne og faa dem i Vildrede.

Nogle maler Satan som en stor, styg Skikkelse med store Ører, Øjne og Hale, men Skriften giver os ikke dette Billede af ham. Han var en herlig Skikkelse, men hans Hjerte blev stolt. Han tilbeder sig selv overalt i Dag i en Lysets Engels Skikkelse, Han er stolt, og hvis du ikke vaager, da vil han nok faa dig til at tro, at du er noget. Det er den svage Side ved mange Prædikanter - mest Mænd - at de vil være noget. Der er nogen af os, som intet er, og jo mere vi forstaar, at vi intet er, jo mere kan Gud bruge os som Kanaler for sin Kraft.

Min kære Herre, frels os fra alle disse stolte Sidelinier, som i Sandhed er Djævelens Trappestiger.

Sand Profeti vil vise os, at Kristus er alt i alle, og at vi intet er i os selv. Falske Profetier vil aldrig ophøje Kristus, men de vil hjælpe dig til at tænke, at trods alt, saa vil du nok blive en stor Person, og da kan du være sikker paa, at dette har sit Udspring fra Stolthedens Søn. Jeg ønsker at formane Eder til ikke at fortsætte med at lytte efter "Røster", Se i Bibelen, der har vi Guds Røst, som i mørke Stunder og under forskellige Omstændigheder talte i fordums Dage til Fædrene ved Profeterne, og i disse sidste Dage har talt til os ved Sønnen. Spring ikke af Sted med noget andet! Hvis du hører Guds Røst, da er den altid i Samklang med Skriftens Sandhed, givet os i inspirerede Ord.

I Aab. 22, 18-19 ser vi, hvad der er lovet for den, der lægger til eller trækker fra denne Bogs Profetier. Sand Profeti hverken trækker fra eller lægger til det, som er givet os fra Gud, men belyser og levendegør det samme. Den Helligaand vil bringe i vor Erindring alt det, som Jesus sagde og gjorde.

Nogen spørger: "Naar vi har Skriften, hvad behøver vi saa Profetien for?" Skriften selv besvarer dette Spørgsmaal. Gud har nemlig sagt: "I de sidste Dage vil jeg udgyde min Aand over alt Kød, og eders Sønner og eders Døtre skal profetere", Herren ved, at i denne sidste Tid vil Profeti være en virkelig Velsignelse for os, og paa Grund heraf er det, vi regner med, at Herren ved Aandens Kilde, gennem sine Tjenere og Tjenerinder, giver os sande profetiske Budskaber.

Som en Advarsel mod "Røster", Jeg var til et Møde i Paisley i Skotland, og der kom jeg til at kende to unge Kvinder. En af dem bar en hvid Bluse, men den var tilsølet med Blod. De var i stærk Sindsbevægelse, Disse to var Telegrafistinder, og var i Virkeligheden to brave unge Kvinder. De var døbte i den Helligaand, og de ønskede begge at blive Missionærer, men paa hvilket aandeligt Standpunkt vi end maa være, saa kan vi være Genstand for Fristelser. En ond Aand kom til en af disse Kvinder en Dag og sagde: "Hvis du lyder mig, saa vil jeg gøre dig til en af de mest fremragende Missionærer, som er rejst ud." Dette var Djævelen, eller en af hans Tjenere i en Lysets Engels Skikkelse. Hun blev øjeblikkelig saa begejstret og saa vigtig, at hendes Søster saa, der maatte være noget galt med hende, og saa bad hun Bestyreren om at faa fri en Tid. Da hun tog hende med sig ind i et Værelse, kom Satans Kraft for at efterligne Guds Aand og stadfæstede sig selv i en Røst, der forledede disse to unge Kvinder til at tro, at deres Missionspenge skulde blive givet dem den Aften, hvis de vilde lyde. Den onde Aand sagde: "Fortæl ikke dette til nogen, uden til din Søster." Jeg tror, at enhver Ting af Gud kan fortælles til hvemsomhelst. Hvis du ikke kan prædike, hvad du lever, da er dit Liv forfejlet. Hvis du er bange for at fortælle, hvad du gør i det skjulte, da skal dette en Dag raabes ud fra Hustagene. Tro ikke, at du vil undgaa det. Det, som er rent, kommer til Lyset, "Den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger maa blive aabenbare, thi de er af Gud."

Den onde Aand fortsatte med at tale til den unge Kvinde: "Du kan gaa til Jernbanestationen i Aften, der ankommer et Tog Kl. 7,32. Køb en Billet til dig og din Søster, og saa vil du have 6 pence tilbage. Inde i en Vogn vil du finde en Kvinde, klædt som Sygeplejerske, og lige overfor hende sidder en Herremand, han har alle de Penge, du behøver." Hun købte Billet og havde netop saa mange Penge tilbage, som Aanden havde sagt. Det første faldt rigtig ud, og Toget kom ind Kl. 7,32, som det var sagt, men - det næste indtraf ikke. De gik fra den ene Ende af Toget til den anden, mens det stod paa Stationen, uden at de saa Tegn til noget af det, som var blevet sagt. Da Toget forlod Stationen, kom Røsten igen og sagde: "Over paa den anden Perron!" Hele Aftenen gik de to unge Kvinder fra Perron til Perron. Da Klokken var 9,30, kom den samme Aand og sagde: "Nu ser jeg, at I vil lyde mig, og derfor vil jeg gøre Eder til de største Missionærer." Altid noget stort! De maatte have kunnet forstaa, at dette var noget galt. Saa sagde den onde Aand igen: "Denne Herremand vil tage Eder med til en Bank i Glasgov, og der vil han sætte disse Penge ind for Eder." Bankerne er ikke aabne paa den Tid af Døgnet i Glasgow. Hvis de var gaaet til den Gade, Aanden nævnte, saa havde der maaske heller ikke været nogen Bank.

Alt, hvad disse havde behøvet, var kun en lille Smule Forstand, og da mener jeg, de vilde have forstaaet, at det ikke var Herren. Hvis du har et Hjerte aabent for den Slags "Røster", da vil du snart komme i Uføre. Vi maa altid erindre, at der er mange onde Aander i Verden.

Blev disse to befriet? Ja, efter en haard Kamp blev de fuldkommen befriet, Deres Øjne blev aabnet, saa de kunde se, at disse Ting ikke var fra Gud, men fra Djævelen.

Disse to Søstre gør nu Herrens Gerning med stor Velsignelse i Kinas.

Hvis du kommer i Vanskelighed paa din Vej, saa pris din Gud, at der er en Vej ud af det. Jeg takker Gud for, at han bryder os ned, indtil al Stolthed forlader os.

Paulus skriver som en Befaling fra Herren: "Men af Profeter taler to eller tre, og de øvrige bedømmer det, og faar den anden en Aabenbaring, mens han sidder der, da skal den første tie, thi I kan alle tale profetisk, en ad Gangen, for at alle kan lære og alle blive formanet!"

Hvis du ikke er ydmyg nok til at lade din Profeti prøves, da er den ligesaa vist forkert som du selv er forkert, Profeti maa prøves! Et Møde som det, Paulus ønsker, vilde sikkert blive det bedste Møde, du har kendt. Pris ske Gud - Tiden vil nok komme for disse Møder ogsaa. Alt vil blive fuldkomment, naar Guds Forsamling er løst og fri til dette ene: at ophøje Jesus.

I Forbindelse med Profetiens Gave vil du have en anden Aandens Frugt, nemlig: Godhed. Det var hellige Mænd, der talte profetisk i gamle Dage, eftersom Aanden bød dem at tale. Saaledes ogsaa i Dag. Den Profet, vi kan forlade os paa, er den Mand, som er fyldt med Godhed, med den Slags Godhed, som er Frugt af Aanden. Men, hvis man forlader denne Stilling og stoler paa sin egen Individualitet, da er man i Fare for at blive vigtig, og saaledes blive et Redskab for Fjenden.

Jeg kender et Par Mennesker, som ejede en meget fin Farm i et frugtbart Landskab. De lyttede til en "Røst", som bød dem sælge enhver Ting, og derpaa rejse til Afrika. Denne "Røst" skyndede saadan paa dem, at de knapt havde Tid til at faa alt solgt. De solgte til stor Underpris. Saa fortalte "Røsten" dem om Navnet paa det Skib, de skulde rejse med, og paa Stedet, hvor de skulde gaa ud fra, og da de gik til det omtalte Sted, fandt de, at der var intet Skib ved det Navn. Det var vanskelig at faa dem til at forstaa, at dette var falskt; de sagde, at det maaske var Herrens Tanke at give dem en anden Baad, og straks var "Røsten" rede med et nyt Navn paa en ny Baad.

Da de omsider naaede Afrika, kendte de intet til Sprogene, som taltes der, men "Røsten" lod dem ikke slippe med det. De kom tilbage nedbrudte og sønderknuste i deres Hjerter, og havde mistet al Frimodighed til alle aandelige Ting.

Hvis nu disse Folk havde haft sund Fornuft nok til at gaa til en Guds Mand, som var fyldt af Aanden og søgt hans Raad i Sagen, da vilde de straks have forstaaet, at det ikke var Guds Stemme.

Dette at lytte til saadanne "Røster" bringer altid aandelig Hovmod, og faar vedkommende Mennesker til at tænke, at de er mere end andre, og saaledes bliver det overflødig for dem at raadføre sig med Brødre, som de tænker ikke er saa fyldt med Aanden som de selv er. Hvis du hører en "Røst", som vil faa dig til at tro, at du er dem overlegen, som Gud har sat i Forsamlingen til at styre den, da vaagn opl!!! Det er — sikkert — Djævelen!!!

Vi læser i, Aab., at Jesu Vidnesbyrd er Profetordets Aand, og du vil finde, at den samme Profeti altid ophøjer Guds Lam. Ingen profetisk Tale er god, uden at der er Ild i den. Jeg forventer ikke at blive brugt af Gud, uden naar Ilden brænder, Jeg føler, at hvis jeg skal tale, da maa det være i Aanden.

Paa samme Tid maa vi erindre, at Profeten maa profetere efter sit eget Maal af Tro. Hvis du staar op i din Svaghed, men fyldt af en Kærlighed, som søger at ære Gud, da vil du finde, at Guds Kraft er over dig. Handle i Tro, og Herren vil møde dig! Maa Herren tage os og føre os ind til Troens sande Virkelighed, og maa vi saaledes leve i Aanden, at Gud kan virke gennem os og bringe det frem, som er hans egen guddommelige, gode Vilje! Amen!