Gamle tekster

Bønnen - Dens hemmelighed og kraft, R A Torrey

3. KAPITEL. Lydighed og Bøn.

1) Et af de mest betydningsfulde Vers i Bibelen angaaende Bøn er 1. Joh. 3, 22: "Og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham: thi vi holde hans Bud og gøre det, som er behageligt for ham."

Hvilken forbavsende Udtalelse! Johannes siger, at alt, hvad han beder om, det faar han. Hvormange af os kan sige: "Hvad som helst jeg beder om, det faar jeg!" - Men Johannes forklarer, hvorfor han faar alt, hvad han beder om: "Vi holder hans Bud og gør det, som er behageligt for ham." Med andre Ord: Den, der forventer, at Gud skal gøre alt, hvad han beder ham om, han maa ogsaa gøre alt, hvad Gud befaler ham. Dersom vi bøjer vort Øre til alle Guds Befalinger til os, saa vil han ogsaa bøje sit Øre til alle vore Bønner. Men dersom vi paa den anden Side vender det døve Øre til hans Befalinger, saa tvinger vi ham derved til at vende det døve Øre til vore Bønner. Her finder vi den hemmelige Grund til saa mangen ubesvaret Bøn. Vi lytter ikke til og adlyder Guds Ord, og derfor kan han ikke laane Øre til vore Bønner.

Jeg talte en Gang med en Kvinde, som havde været en bekendende Kristen, men som havde opgivet det. Jeg spurgte hende, hvorfor hun ikke fremdeles var en Kristen? Hun svarede, at det var, fordi hun ikke troede paa Bibelen. Jeg spurgte hende, hvorfor hun ikke troede paa Bibelen?

Hun svarede: "Fordi jeg har prøvet dens Forjættelser, og jeg har fundet, at de var usande."

"Hvilke Forjættelser?"

"Forjættelserne, der staar i Forbindelse med Bønnen."

"Hvilke Forjættelser angaaende Bønnen?"

"Siger Bibelen ikke, at hvad som helst vi beder om i Tro, det skal vi faa?"

"Jo, den siger noget lignende."

"Jeg bad i fuld Tillid til, at jeg skulde faa, men jeg fik intet, og saa svigtede Troen."

"Var den Forjættelse Deres Ejendom ?" spurgte Jeg.

"Ja, selvfølgelig, den er da til alle Kristne, er den ikke?"

"Nej, Gud beskriver omhyggeligt hvem disse "I" er, hvis troende Bøn bliver besvaret."

Jeg viste hende da til 1. Joh. 3, 22 og læste Beskrivelsen af dem, hvis Bønner har Magt med Gud.

"Nu," spurgte jeg, "holdt De hans Bud og gjorde, hvad som var behageligt for ham ?"

Hun bekendte ærligt, at hun havde ikke været saadan, og at Fejlen var hos hende selv. Og det er Manglen ved saa mangen en ubesvaret Bøn: den, der bad den, var ikke lydig.

Dersom vi vil have Magt med Gud i Bønnen, saa maa vi alvorligt granske Guds Ord for at udfinde, hvad der er hans Villie med os, og naar vi har set den, da maa vi gøre den. - En Synd, som vi ikke har bekendt for Gud, kan lukke hans Øre for mange af vore Bønner.

2) Men dette Vers gaar videre end til lige at holde Guds Bud. Johannes siger, at vi maa gøre det, som er behageligt for ham.

Der er mange Ting, som vi kunde vinde Guds Velbehag ved at gøre, men som han ikke absolut har befalet os. Et godt Barn indskrænker sig ikke til kun at gøre det, som Faderen har befalet ham at gøre. Han søger at udfinde Faderens Ønsker og Villie, og dersom han kan tænke sig, at der er noget, som kan behage Faderen, saa gør Barnet det med Glæde, skønt Faderen aldrig har givet ham nogen særlig Ordre til at gøre det. Saadan er det med et sandt Guds Barn. Han gør det, ikke fordi nogle Ting er befalet, og nogle Ting er forbudt, men han søger at blive klar over sin Faders Villie i alle Ting.

Der er mange Kristne nu om Dage, som gør Ting, der mishager Gud, og som undlader at gøre Ting, der vilde behage ham. Naar du taler med dem derom, vil de øjeblikkeligt vende sig imod dig og spørge: "Er der noget Forbud i Bibelen imod at gøre det? Og dersom du ikke kan vise dem et Vers, i hvilket det bestemt er forbudt, saa tror de ikke, at de i mindste Maade er forpligtede til at opgive det. Men et sandt Guds Barn behøver ikke noget bestemt Bud. Dersom vi omhyggeligt søger Klarhed over, hvad der behager Gud, saa skal vi faa det at se, og lykkelige er vi, naar vi gør det for at behage ham; thi han vil da omhyggeligt undersøge, hvad der kan behage os og være til vort sande Gavn. Og her finder vi atter Aarsagen til, at saa mange Bønner ikke bliver besvarede: vi undersøger ikke omhyggeligt, hvad der behager vor Fader, og derved hindres vore Bønner.

Tænk et Øjeblik paa Spørgsmaal, som atter og atter møder os, nemlig angaaende at gaa i Teater, at danse og at bruge Tobak. Mange, som elsker disse Ting, vil spørge triumferende : "Siger Bibelen noget om, at man ikke maa gaa i Teater, at man ikke maa danse, og at man ikke maa ryge?" - Nej, men det er heller ikke Spørgsmaalet, men Spørgsmaalet er: "Behager det vor himmelske Fader at se sine Børn gaa i Teater, danse og ryge?" - Dette Spørgsmaal maa enhver rette til sig selv, idet han i Bøn søger den Helligaands Lys over dem. "Hvad ondt er der i disse Ting?" er der mange, som spørger. Det er ikke vor Opgave her at besvare dette Spørgsmaal udførligt, men et stort Onde medfører de: "De berøver vore Bønner deres Kraft." -

3) Den 145. Salme, 18. Vers, kaster en Del Lys over Spørgsmaalet om, hvorledes vi skal bede: "Herren er nær hos alle dem, som kalde paa ham, hos alle dem, som kalde paa ham i Sandhed." -

Dette lille Udtryk "i Sandhed" er værd at granske. Dersom du vil tage en Bibelordbog og ved Hjælp af den gennemgaa Bibelen, saa vil du finde, at Udtrykket betyder "i Virkelighed", "i Oprigtighed". Den Bøn, Gud besvarer, maa være virkelig, - Bøn, der begærer noget, som man oprigtigt ønsker at erholde.

Megen Bøn er uoprigtig. Folk beder om Ting, som de ikke ønsker. Mangen en Kvinde beder om sin Mands Omvendelse, men i Virkeligheden ønsker hun ikke, at hendes Mand skal blive omvendt. Hun tror, at hun ønsker det, men dersom hun vidste, hvad hendes Mands Omvendelse indbefatter, hvorledes den vilde bevirke, at der skete en fuldstændig Revolution i hele hans Forretning, og hvorledes det vilde forringe deres Indtægter, saa de kun vilde faa ganske lidt i Forhold til, hvad de før havde, saa vilde hendes Bøn, dersom hun da vilde være oprigtig overfor Gud, blive: "O, Gud, - omvend ikke min Mand."

Hun ønsker ikke hans Omvendelse paa Bekostning af saa meget.

Mangen en Menighed beder om Vækkelse, som dog ikke ønskes. De tror, de mener det, thi i deres Bevidsthed betyder Vækkelse Forøgelse af Medlemmer i Menigheden, Forøgelse i Indtægter og en mere fremskudt Stilling iblandt de andre Menigheder; men dersom de vidste, hvad en virkelig Vækkelse medfører, hvorledes enhver enkelt Kristen maa gaa i Rette med sig selv og rense sit Hjerte, hvilken radikal Forandring den vil virke i den enkelte Persons Liv, i det hjemlige Liv og i det offentlige Liv - og mange andre Ting der vilde finde Sted, dersom Gud udgød sin Aand i Fylde og Kraft; dersom alt dette stod klart for dem, saa vilde en saadan Menighed bede: "O Gud, forskaan os for at faa Vækkelse." -

Mangen en Prædikant beder om den Helligaands Daab uden i Sandhed at ønske den.

Han tror, han ønsker at erholde den; thi for ham betyder den Helligaands Daab en ny Glæde, en ny Kraft til at prædike Ordet, større Anseelse iblandt Mennesker og mere Indflydelse i Kristi Kirke. Men dersom han var klar over, hvad den Helligaands Daab vilde betyde for ham, - hvorledes den absolut vilde bringe ham i Opposition til Verden og til de uaandelige Kristne, hvorledes den vilde have til Følge, at hans Navn blev forhadt, og det maaske blev hans Lod at ofre en god og behagelig Levevej for at gaa ned og arbejde iblandt de elendige i Samfundet - eller at gaa ud til fremmede Lande; - dersom han var klar over alt dette, saa vilde han maaske bede af hele sit Hjerte: "O, Gud fri mig fra at blive døbt med den Helligaand."

Men naar vi kommer til at staa paa det Punkt, da vi i Sandhed ønsker at faa vore Venner omvendt, hvad det end skal koste, - virkelig ønsker en Udgydelse af Aanden, hvad den end kan medføre, - virkelig ønsker Aandens Daab, komme hvad der komme vil, - naar vi ønsker enhver Ting i Sandhed, som vi beder Gud om, og vi da beder Gud om det, saa vil Gud høre vore Bønner.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media