Gamle tekster

Bønnen - Dens hemmelighed og kraft, R A Torrey

7. Kapitel. Bliver i Kristus.

"Dersom I bliver i mig og mine Ord bliver i Eder, da beder om hvad som helst I ville, og det skal vederfares Eder." Joh. 15,7. - Hele Bønnens Hemmelighed findes i disse Ord af Herren. Her er den Bøn, der har grænseløs Magt: "Beder om hvad som helst, og det skal vederfares Eder."

Vi ser altsaa, at der er en Vej, ad hvilken vi kan bede om og opnaa hvad som helst, vi beder om. Kristus stiller to Betingelser for denne altbesejrende Bøn:

1) Den første Betingelse er: "Dersom I bliver I mig." - Hvad er det da, at blive i Kristus? Nogle af de Fortolkninger, der har været forsøgt angaaende dette Sted, har været saa mystiske eller saa indviklede, at enfoldige Guds Børn aldeles ikke kunde fatte Meningen. Men Jesu Mening er i Virkeligheden meget lige til og letfattelig. Han ligner sig selv ved et Vintræ, og hans Disciple er Grene paa Vintræet. Nogle Grene vedblive at være forenede med Stammen, det vil sige, de bevarer den levende Forbindelse med Træet, og derved kan Stammens Saft uafladeligt flyde ud i Grenene. De lever ikke noget Liv uafhængigt af Træet. Alt i dem er simpelthen et Udslag af det Liv, de har fra Stammen. Deres Knopper, Blade, Blomster og Frugt er i Virkeligheden ikke deres eget, men en Frugt af Træet. Andre Grene blev ganske afskaarne, eller der kom noget i Vejen, saa Saften ikke kunde tilflyde dem. Dette at "blive i Kristus" er at indtage det samme Forhold til ham, som den første Slags Grene til Træet; det vil sige: Vi maa ganske give Afkald paa at leve vort eget Liv; vi maa opgive at tænke vore egne Tanker, at fatte vore egne Beslutninger, at nære vore egne Følelser, og enfoldigt og uafladeligt se paa Jesus for at tænke hans Tanker, at fatte hans Beslutninger, at nære hans Følelser og at fremme hans Hensigter. Ja, det er at opgive alt Selv-Liv og at se hen til Jesus og tage mod den Livs-Strøm, han vil sende ind i vore Hjerter - og lade dette Liv virke i os. Naar vi gør dette - og i samme Maal, som vi gør det - vil vi gennem Bønnen erholde det, vi søger hos Gud.

Og det maa med Nødvendighed blive saadan, thi det er ikke vore Ønsker, men Kristi Ønsker, vi fremfører, og i Virkeligheden er det saa ikke vore egne Bønner, men Kristi Bønner vi fremfører. Saadanne Bønner vil al Tid være i fuld Overensstemmelse med Faderens Vilje, og Faderen hører al Tid Sønnen. Naar vore Bønner ikke bærer Frugt, saa er det, fordi det er vore Bønner. Vi har selv undfanget og fremført Bønnen i Stedet for at se hen til Jesus og lade ham bede gennem os.

Naar der tales om at blive i Kristus og i alle vore Bønner at se hen til ham og ikke bede selv, men lade ham bede gennem os, saa er det i Virkeligheden det samme som at "bede i Aanden". - Naar vi da saaledes bliver i Kristus, saa er Tankerne ikke vore egne Tanker, men hans; Glæden er ikke vor egen Glæde, men hans; Frugten er ikke vor egen Frugt, men hans, - just paa samme Maade som Knop, Blad, Blomst og Frugt paa det Træ, der er forenet med Stammen, ikke er Grenens eget, men Træets; hvis Liv gennemstrømmer Grenen og aabenbarer sig gennem dens Knop, Blade, Blomster og Frugter.

Og for at blive i Kristus, maa man allerede være i ham derigennem, at man antager ham, som den der gjorde Forsoning ved sit Blod og opstod fra de døde, og som den, der har Herredømme over al Synd og regerer ens Liv. Dersom vi da er i Kristus, saa er alt, vi har at gøre, - for at forblive i ham, at forsage alt Selv-Liv, - ganske at opgive enhver Tanke, enhver Beslutning, ethvert Ønske og enhver Følelse, der er vor egen, og Dag for Dag og Time for Time at se hen til Jesus for at kende og eje hans Tanker, Forsætter, Hensigter, Følelser og Ønsker i os. At blive i Kristus er i Sandhed en meget ligefrem Sag, endskønt der her er Tale om et underfuldt Livs Velsignelse og Kraft.

2) Men der er stillet en anden Betingelse i Verset, - endskønt den paa en Maade er indbefattet i den første: "Og mine Ord bliver i Eder."

Dersom vi skal vente, at alt, hvad vi beder Gud om, skal blive os til Del, saa maa Kristi Ord blive i os. Vi maa granske hans Ord, vi maa skatte og ære hans Ord, vi maa tage dem dybt til Hjerte og lade dem fylde vore Tanker, bevare dem i vor Hukommelse og uafladeligt adlyde dem i vort Liv, vi maa lade dem danne og forme vort daglige Liv og enhver Handling.

Dette er i Virkeligheden ogsaa det samme, der kan siges om at blive i Kristus. Det er igennem sit Ord, at Jesus meddeler sig selv til os. "De Ord, som han taler til os, er Aand og Liv." (Joh. 6, 63). Det er forgæves at forvente Kraft i Bønnen, dersom vi ikke grunder meget paa Kristi Ord og lader dem synke dybt i vore Sjæle, saa de rigtig fæster Rod i os. Der er mange, der ikke kan forstaa, hvorfor de har saa liden Kraft i Bønnen, men den simple Grund er den, at de har glemt eller tilsidesat Kristi Ord. De har ikke bevaret hans Ord i deres Hjerter. Det er ikke gennem lejlighedsvise sværmeriske Overvejelser eller Grublerier, vi naar frem til at blive i Kristus; det sker derved, at vi lever af hans Ord, hans skrevne Ord, som det findes i Bibelen, idet vi beder den Helligaand om i Naade at indplante dem i vore Sjæle og at gøre dem levende og frugtbringende i os. Dersom Kristi Ord saaledes bliver i os, saa vil de anspore os til Bøn. De vil saa at sige blive Formen, i hvilken Bønnerne skabes, og vore Bønner vil da med Nødvendighed blive efter Guds Vilje, og de vil finde Bønhørelse hos ham. Virkningsfuld Bøn er ganske utænkelig og umulig, der hvor man tilsidesætter eller glemmer Guds Ord.

Men udelukkende et Forstandsstudium er ikke nok, vi maa grunde paa det. Vi maa i vor Aand gennemgaa Sandhederne igen og igen, idet vi uafladeligt har vort Hjerte vendt til den Helligaand med Bøn om at levendegøre Ordet for Hjertet. Den Bøn, der er født ud af alvorlige Tanker om Guds Ord, finder let Vej til Guds lyttende Øre.

Der fortælles om George Muller, som var en af de mægtigste Bønnens Helte i de senere Tider, at han begyndte sine Bedetimer med at ransage og overveje Guds Ord, og han blev ved dermed, indtil Bønnen derved blev født i hans Hjerte. Paa den Maade blev Gud altsaa Bønnens Ophav, lige saa vist, som han var den, der besvarede de Bønner, som han ikke selv havde fremkaldt.

Guds Ord er det Middel, ved hvilket Guds Aand arbejder. Det er i mere end en Henseende Aandens Sværd, og den, der vil lære at kende Aandens Gerning, maa nære sin Sjæl ved Guds Ord; thi den Helligaand maa have noget, som han kan virke igennem Ordet, og for den, der tilsidesætter Ordet, er Bøn i den Helligaand en Umulighed. Dersom vi nærer Bønnens Ild ved Guds Ords hellige Brændsel, saa vil alle Vanskeligheder i Bønnen forsvinde.

Denne hjemmeside © 2019 - design: O Madsen Media