Gamle tekster
Bønnen - Dens hemmelighed og kraft, R A Torrey
8. Kapitel. Bøn med taksigelse.
Der er to Ord i Fil. 4, 6-7, som Paulus siger om Bøn, men som ofte bliver overset: "... Værer ikke bekymrede for noget, men i alle Ting lader Eders Begæringer fremføre for Gud i Bøn og Paakaldelse med Taksigelse. Og Guds Fred som overgaar al Forstand, skal bevare Eders Hjerter og Eders Tanker i Kristus Jesus." - De to betydningsfulde Ord, som saa ofte bliver overset, er "med Taksigelse".
Naar vi nærmer os Gud og beder om nye Velsignelser, maa vi aldrig glemme at sige Tak for, hvad vi allerede har modtaget. Dersom nogen af Eder vilde standse og spørge, hvor mange af de Bønner, vi allerede har bedet, der er bleven besvaret, og hvor mange Gange vi saa gik tilbage og sagde Gud Tak for Bønhørelsen, saa er jeg vis paa, at vi vilde blive overvældede af Skamfuldhed. Vi bør tage det lige saa alvorligt med Takken som med Bønnen. Vi kommer til Gud med mange forskellige Begæringer i vore Bønner, og naar vi siger Tak, saa er den meget ubestemt og almindelig.
Uden Tvivl er en af Grundene, hvorfor mange af vore Bønner ikke bliver besvarede - eller, at de har saa lidt Virkning, den, at vi glemmer at sige Tak for allerede modtagne Velsignelser. Dersom en eller anden atter og atter kom til os og bad om Hjælp, men der aldrig blev sagt saa meget som Tak for den Hjælp, der blev ham til Del, saa kan det nok være, at vi blev træt af at hjælpe en saa utaknemlig. Endog Omsorg for dem, vi vilde hjælpe, vilde afholde os fra at opmuntre en saadan Utaknemlighed. Og uden Tvivl vil vor himmelske Fader i den dybeste Omsorg for vort Vel ofte undlade at besvare vore Bønner, for at vi derigennem kan blive bragt til at erkende vor Uskønsomhed og blive mere taknemlige.
Vi bedrøver Gud meget ved al den Utaknemlighed og Uskønsomhed, vi gør os skyldige i. Da Jesus helbredede de ti Spedalske, var der kun een, der kom tilbage og gav ham Æren, og i Undren udbrød han: "Blev ikke de ti rensede, men hvor er de ni?" Luk. 17, 17.
Hvor ofte ser han ikke ogsaa ned paa os med Bedrøvelse over vor Glemsomhed over for hans mangfoldige og gentagne Velgerninger og hans uafladelige Svar paa vore Bønner.
At opsende Tak til Gud for modtagne Velsignelser forøger vor Tro og istandsætter os til at nærme os Gud med ny Forvisning. Uden Tvivl er Grunden til, at saa mange har saa lidt Tro, den, at de tager saa lidt Tid til at grunde over og takke Gud for hans Naadesbevisninger.
Eftersom man grunder paa Velsignelsen af de besvarede Bønner, bliver Troen mere og mere frimodig, og i Dybet af vort Hjerte føler vi os trygge ved Tanken om, at intet er umuligt for Herren. Naar vi paa den ene Side tænker paa Guds forunderlige Godhed imod os, og paa den anden Side betænker, hvor lidt taknemlige vi er, og hvor lidt Inderlighed vi lægger ind i vore Taksigelser, saa har vi i Sandhed Grund til at ydmyge os dybt for Gud og bekende vore Synder.
De mægtige Bønnens Mænd i Bibelen og gennem alle Tider i Kirkens Historie, har været Mænd, der levede i Taknemlighedens og Lovprisningens Aand. David var en mægtig Bønnens Mand, og hans Salmer er fulde af Tilbedelse og Taksigelse. Apostlene var mægtige Bønnens Mænd, og om dem lærer vi, at »de var stadig i Templet og lovede og prisede Gud«. Paulus var en mægtig Bønnens Mand, og hvor ofte udbryder han ikke i sine Breve i en helhjertet Taksigelse for Guds uudsigelige Gave og for de Velsignelser, han har modtaget som Svar paa Bøn. Jesus er vort Forbillede i Bøn, som i alt andet. Ved at studere hans Liv og den Maade, han frembar sin Tak paa, endogsaa ved det simpleste Maaltid, finder vi, at det var saa ejendommeligt, saa to af hans Disciple kendte ham derpaa, da han var opstanden fra de døde.
Taksigelse er en Frugt af Guds Aands iboende Fylde, og den, der ikke lærer at "frembære Taksigelse i alle Ting" kan heller ikke vedblive at bede i Aanden. Dersom vi vil lære at bede med Virkning, saa maa disse to Ord: med Taksigelse sænke sig dybt ned i vore Hjerter.
|