Den trofaste forjætter
af John Ross Macduff

Den 5te dag.
”Han er trofast, som gav Forjættelsen”. (Ebr. 10, 23.)

””Satan begjærede eder for at sigte eder som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke skal aflade”. (Luk 22. 31,32)

Hvilket skue fremstilles ikke her for os! Satan frister – Jesus beder! Satan sigter – Jesus strider for os; den stærke mand angriber – den, der er stærkere end den stærke, slaar ham tilbage! Troende sjel! Heri ligger din sikkerhed midt under alle fristelser. Du har en Frelser ved din side, der siger til den truende bølge: ”Saa langt maa du gaa og ikke videre!” Gud tillader ofte sine at komme lige til afgrundens rand, for at minde dem om deres egen skrøbelighed, men aldrig længere end til randen. Den almægtiges høire haand er rede til at frelse dem. Om de end falder, skal de ikke omkomme, thi hans høire haand opholder dem. Ulven kan nok hyle efter sit bytte, men hvad kan den skade, naar hyrden stedse er der med sit aarvaagne øie, som ”ikke slumrer og ei sover?” (Ps 121.4) Hvilken troende kan ikke underskrive det vidnesbyrd: ”da min fod snublede, da opholdt din miskundhed mig, o Herre!” (Ps 94.18) Hvilken troende kan se tilbage paa sin tilbagelagte pilegrimsvandring uden at se, hvormange gange Herren har hjulpet, og udbryde: Du har frelst min sjel fra døden, mine øine fra graad og min fod fra fald!” min sjel, hvor vilde du have været paa denne dag, hvis ikke Herrens magt havde bevaret dig?

”Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!”