Den trofaste forjætter
af John Ross Macduff

Den 7de dag
”Han er trofast, som gav Forjættelsen”. (Ebr. 10, 23.)

”Han, som har begyndt en god gjerning i eder, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi dag.” (Fil 1.6)

Læser! Er den gode gjerning begyndt i dig? Er du hellig? Er synden bleven korsfæstet i dig? Er dit hjertets afguder, den ene efter den anden, omstyrtede? Er verden bleven mindre vigtig for dig, og evigheden af større betydning? Er mere af din Frelsers billede kjendeligt hos dig? Er din Frelsers kjærlighed bleven udgydt i dit hjerte? Er din salighedssag bleven dig vigtigere end alt andet? O, vogt dig! Der gives ingen mellemtilstand, ingen stillestaaen; dersom du mener, at det er saaledes med dig, da er du i en særlig tilstand. Ligesaa nødvendig som Frelserens blod er for at give dig adgang til himmelen, ligesaa nødvendig er hans Aand for at bedre dig til den. ”Om nogen ikke har Kristi Aand, denne er ikke hans”. (Rom 8.6) ”Fremad” maa være dit løsen. Der er ingen stillestaaen paa troens vei. ”Den mand”, siger Augustinius, ”som siger: nu er det nok, hans sjel er fortabt”. Du maa stræbe efter hellighed i al din omgjængelse (1 Petr 1.15) Kom i hu, at ”uden hellighed skal ingen se Herren” (Ebr 12.14) At være hellig, det er at være salig. De to ting er uadskillelige. Hellighed! Den er kilden til englenes glæde, og jo mere hellighed jeg opnaar paa jorden – jo mere nær jeg holder mig til Herren, destro vissere haab vil jeg have om den salighed, som venter mig i himmelen. O min sjel, lad det stedse være din alvorlige stræben at vorde hellig.

”Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!”