Den trofaste forjætter
af John Ross Macduff

Den 10de dag
”Han er trofast, som gav Forjættelsen”. (Ebr. 10, 23.)

”Jeg har helvedes og dødens nøgler”. (Aabenb. 1.18)

Fra hvem skulde jeg faa trøst i døden uden fra dig, velsignede Jesus? Du har ikk ealene navn af dødens overvinder, men du har ogsaa selv engang været død. Du har helliget graven ved din egen nærværelse og borttaget alle dens rædsler. Min sjel! Frygter du stundom for denne din sidste fiende? Om du under din pilegrims vandring nyder en stille fred, hviler der kanske alligevel en mørk og truende skygge over dens ende, naar du tænker paa døden? Frygt ikke; naar du skal vandre gjennem dødens skygges dal, saa vil han, som har ”helvedes og dødens nøgler”, være med dig og hans kjep og hans stav, de skulle trøste dig. (Ps 23.4). Døden er et fredens sendebud. Din Frelser kalder dig. Naar du ser dens mørke bølger, saa vil du vel være tilbøielig til at frygte ligesom hans forskrækkede disciple, der sagde: ”Det er et spøgelse, og raabte af frygt” (Matth 14.26). Men en blid stemme vil høres høit over stormen; ”Det er mig! Frygt ikke!” (V.27). Døden, der er sy ndens sold, maa vistnok ogsaa af den troende betragtes som en fiende; men, o velsignede tanke, det er din sidste fiende, - aarsagen til din sidste taare. Inden saa korte øieblikke skal Gud borttørre hvert spor af den. ”Død! Hvor er din braad? Helvede! Hvor er din seier? Gud være tak som giver os seier formedelst vor Herre Jesum Kristum”. (1 Kor 15, 55, 57). Velkommen du overvu ndne fiende, der bringer mig ind i himlen! - ”At dø er mig en vinding”. (Fil 1, 11).

”Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!”