Den trofaste forjætter
af John Ross Macduff

Den 13de dag.
”Han er trofast, som gav Forjættelsen”. (Ebr. 10, 23.)

”Alle ting tjene dem til gode, som elske Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldte.” (Rom 8,28)

Min sjel, vær stille! Du er i en naadig Guds hænder. Dersom dit livs sælsomme omvekslinger var skjæbnens eller tilfældets værk, maatte du vel tabe modet, men alle ting og saaledes ogsaa det, der nu ængster dig, skal paa en forunderlig maade tjene dig til gode, saa sandt du elsker Gud. Stol paa din Gud! Han vil ikke bedrage dig, - du er i sikker forvaring hos ham. Naar det ser ud, som om alt gik dig imod, saa hold dig ved troen fast til hans forjættelse. Hvorofte tilspærres ikke vor vei med torne, for at nøde os til at kaste vor sorg paa ham! Hvor sjelden formaar vi at se, at alle ting virkelig tjener os til gode! Men det er saligt ikke at se og dog tro. Om alt er mørkt og truende omkring mig, saa vil jeg sætte min lid til dig, velsignede Frelser, og være forvisset om, at du, hvem al magt er given i himmelen og paa jorden, gjør alting saare vel. Den samme haand, som engang blev naglet til korset, svinger nu thronens scepter. Hvorledes kan jeg, selv under de forunderligste førelser herneden, tvivle paa hans visdom, trofasthed og kjærlighed, naar jeg ved, at alt er i hans hænder, som har giver mig det sikreste pant, som han kunne give, paa sin inderlige kjærlighed og omhu for min sjels vel,, i det han har givet sig selv for mig.

”Kom det Ord i hu til din tjener, paa hvilket du lod mig haabe!”