Sejrsliv
af D L Moody

I 1ste Joh. brev Ste kapitel, vers 4-5 læser vi sådan: "Thi alt det, som er født af Gud, overvinder verden, og dette er den sejr, som har overvundet verden, vor tro. Hvem er den, som har overvundet verden uden den, som tror, at Jesus er Guds Søn."

Når et slag udkæmpes, er alle ivrige efter at få at vide, hvem der bliver sejrherre. I disse vers fortælles der os, at vi skal vinde sejr her i livet. Da jeg blev omvendt, begik jeg en stor fejltagelse. Jeg tænkte, at jeg allerede var sejrherre, og sejrskronen var min. Jeg troede, alt det gamle var forbi for altid, og at alt allerede var blevet nyt, - at min gamle Adam var død. Men jeg fandt ud af, efter at jeg havde tjent Kristus i nogle få måneder, at omvendelsen betød blot, at jeg var optaget i Herrens hær, - at der var en kamp, der stadig stod på, og at hvis jeg ville vinde kronen, måtte jeg kæmpe for den.

Frelsen er en gave, - lige så fri som den luft, vi indånder. Den opnås på samme måde som alle andre gaver, - uden at man betaler for den. Den gives, ikke til den, der arbejder - eller "gør gerninger", - men til den, som tror. Men hvis vi ønsker en sejrskrans, må vi arbejde for den.

Hvis vi skal blive sejrherrer, må vi begynde indvendig fra! En fjende inde i fæstningen er altid langt farligere end en, der er udenfor.

Skriften lærer os, at hver troende har to naturer, der strider imod hinanden. Paulus siger i Romerbrevet: "For vi ved, at loven er åndelig, men jeg er kødelig, solgt under synden, for det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, og det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg. Jeg glæder mig efter Guds lov i det indvortes menneske, men jeg ser en anden lov i mine lemmer, der strider mod mit sinds lov og gør mig til fange under synden, som er i mine lemmer." Og i brevet til galaterne siger han: "Thi kødet strider imod ånden, og ånden imod kødet, disse to står nemlig hinanden imod, så du ikke kan gøre, hvad du har lyst til."

Når vi bliver fødte af Gud, får vi Hans natur, men vor gamle natur bliver ikke øjeblikkelig taget bort. Hesten er tro mod sin natur, koen er tro mod sin. Men et menneske har to naturer, og lad ikke satan fortælle dig, at den gamle natur ikke eksisterer mere, for det er ikke sandt. "Regn jer selv som døde fra synden," - men hvis vi var døde, behøvede vi ikke at regne os for det, - vel? "Jeg bekæmper mit legeme og holder det i trældom," siger Paulus, men hvis han allerede var død, behøvede han ikke at holde den gamle natur i trældom. "Juridisk" set er jeg død, men den gamle natur er i live, og derfor vil den sejre, hvis jeg ikke bekæmper den og holder den i trældom. Mange mennesker lever hele deres liv i trældom under den gamle natur, medens de kunne leve i frihed, hvis de blot ville. Den gamle Adam dør ikke, - fra fodsålen til issen er der ikke noget sundt, - men vunder og sår. De er ikke bleven forbundet eller behandlet med olie!

En herre i Indien fik engang en tigerunge forærende og tæmmede den, og den blev hans kæledægge. Men en dag, da den var bleven voksen, smagte den blod, og dens gamle natur kom op i den, og man blev nødt til at dræbe den. Således er det også med den gamle natur i den troende. Den dør aldrig, skønt den bliver holdt i trældom, - og med mindre vi våger og beder, vil den få overhånd og få os til at synde! Når alt kommer til alt, er den værste fjende, vi har med at gøre, vort selv.

Da kaptajn T blev omvendt i London, var han en stor selskabsmand. Efter at han havde været omvendt nogle måneder, spurgte man ham: "Hvem har du fundet var din værste fjende, siden du er blevet en kristen?"

Efter at have tænkt sig om i nogle minutter, sagde han: "Vel, jeg tror, det er mig selv."

"Å," svarede den dame, som havde spurgt ham: "Kongen har taget dig ind i sin nærhed, - for det er, når vi er i Hans nærværelse, at vi lærer sandheden at kende."

Jeg har haft flere besværligheder med D. L. Moody end med nogen anden, der har krydset min vej. Hvis jeg blot kan bevare ham "rigtig", har jeg ingen besværligheder med andre mennesker! Hvis eet menneske i min familie altid "snerrer", vil han få hele familien til at "snerre". Det er sandt, hvad enten du tror det eller ej, at hvis du taler i en grim tone til andre, vil de gøre det samme over for dig.

Lad os f. eks. tage hidsighed - eller temperament. Jeg giver ikke meget for en mand, der ikke har temperament, - men når temperamentet bliver herre over en, og man selv bliver slave, bliver det til svaghed. Det kan blive en kraft i mig, som kan hjælpe mig, men det kan også blive min største fjende og røve min kraft, - og det er forbavsende, så lidt magt selv bekendende kristne har over deres sind. En ven af mig i England var ude på besøg, og mens han sad i dagligstuen, hørte han et rædsomt spektakel ude fra forstuen. Han spurgte, hvad det dog var, og det blev fortalt ham, at det var doktoren, der kastede sine støvler ned ad trappen, fordi han ikke syntes, de var ordentlig pudsede. En gammel hellig mand sagde: "Mange kristne kan bære tabet af et barn eller af al deres ejendom som helte, men de mister fuldstændig besindelsen, hvis et stykke porcelæn går i stykker, fordi en husassistent er skødesløs."

Jeg har fået dette spørgsmål af mennesker:

"Mr. Moody, hvordan kan jeg få sejr over mit heftige sind?"

Hvis du virkelig ønsker at få sejr over det, vil jeg fortælle dig, hvordan du kan få det, men du vil ikke synes om medicinen. Behandl det som synd og bekend det som synd. Folk ser på det som en slags "ond skæbne", - og en dame fortalte mig en dag, at hun havde arvet det efter sin far og mor. Måske havde hun det, men det er ikke nogen undskyldning.

Når du bliver vred igen og taler stygt til en anden, og du er klar over det, gå så og bed den person om at tilgive dig. Du vil ikke blive hidsig over for det menneske i de næste 24 timer. Det kan være, du bliver det efter 48 timers forløb, men gå så for anden gang, - og efter at du har gjort det et halvt dusin gange, vil du være over det.

En dame fortalte mig engang: "Jeg er kommet i vane med at "overdrive", når jeg fortæller noget, og mine venner bebrejder mig det og siger, at de kan ikke forstå det."

Hun spurgte, om jeg kunne hjælpe hende, og jeg sagde: "Ja, når De næste gang fanger Dem selv i en løgn, gå så hen til den, De har løjet for, og bekend det. Sig, det var løgn, - ryk den op med rod, - det er, hvad De behøver at gøre."

"Å," sagde hun, "jeg kan ikke lide at kalde det løgn," - men det var, hvad det var! Kristendom er ikke noget værd, hvis den ikke styrker din karakter. Jeg er blevet træt af ord og talemåder.

Er du rede til at begynde på dette sejrsliv, hvor du bekæmper dit legeme og holder det i trældom? Kender du nogen, der er blevet fornærmet på dig, gå så og sig til dem, at du er bedrøvet over det. Du siger måske, at det er ikke din skyld. Det gør ikke noget, - gå alligevel til dem og sig, at du er ked af det. Jeg har selv måttet gøre det mange gange. En impulsiv mand som jeg må gøre det ofte, men jeg har altid sovet bedre om natten, efter at jeg har fået tingene i orden.

Bekendelse bringer altid en velsignelse med sig. Jeg har somme tider måttet gå ned fra platformen og bede en mand om tilgivelse, før jeg har kunnet prædike. En kristen mand bør være en gentleman hele tiden, men er han det ikke og finder ud af, at han har såret eller forurettet en eller anden, bør han gå og få det klaret.

Du ved nok, der er en hel del mennesker, der bare ønsker kristendom nok til at gøre dem respektable. De tænker ikke på dette sejrsliv, der giver dem sejr hele tiden. De har deres "gnavne" dage, og børnene siger: "Moder er i dårligt humør i dag, så vi må passe meget på."

Vi skulle ikke have dette "op og ned" liv. Hvis vi lever sejrslivet, har det indvirkning på andre, og de vil få tillid til vor kristendom.

Grunden til, at et menneske ingen åndelig kraft har, er den, at der er synd, der bliver dækket over. Det vil ikke hjælpe, før synden bliver bragt for lyset. Bliv "rigtig" indvendig, - så kan vi gå ud som kæmper, der sejrer over verden.

Vi må være stærke i tro, i tålmodighed og i kærlighed, hvis vi skal have det rigtigt med Gud.

Hvor er det velsignet at møde et menneske, der har kontrol over sit sind. Der fortælles om Wilberforce, at en ven engang fandt ham i stort sindsoprør, fordi han havde forlagt et dokument, som et medlem af den kongelige familie ventede på at få tilsendt, - og for at gøre situationen endnu mere nervepirrende hørtes der nu støj fra børneværelset. "Nu," tænkte hans ven, - "det vil blive dråben, der får bægeret til at flyde over." Tanken var dog næppe opstået hos ham, før Wilberforce vendte sig om imod ham og sagde: "Hvilken velsignelse er det ikke at høre de kære børn! Tænk, hvilken befrielse det er at høre deres kære stemmer og vide, at alt er vel med dem."

Tænk på en ting som misundelse eller havesyge! Der tales mere i Bibelen om det end om drukkenskab. Jeg må af med det, få det ødelagt i bund og grund og ikke lade det herske over mig. Vi synes, at en drukkenbolt er en stor synder, - men en misundelig eller havesyg mand bliver der taget godt imod i kirken, skønt han i Guds øjne er lige så stor en synder som den, der drikker. Det farligste ved misundelse er, at den er så skændig, og det er, ligesom ældre mennesker lettere falder i den synd end de unge.

Bibelen siger, vi skal vogte os for havesyge, som er afgudsdyrkelse. Ingen havesyg har arv i Guds rige. "De, som vil vorde rige, falder i mange hånde fristelser og snarer, som ødelægger sjælen."

"Pengegerrighed er rod til alt ondt, den har fået nogle til at falde fra troen."

Det var havesyge, der greb Lot og drev ham til Sodoma. Den ødelagde Akan og hele hans hus. Det var den synd, Samuels sønner begik. Den forårsagede, at Gehazi blev spedalsk. Den sendte den rige unge mand bedrøvet bort fra Jesus. Den fik Judas til at sælge sin mester og herre. Den betød døden for Ananias og Safira. Hvilke ofre har den ikke haft ned gennem tiderne!

"Hvordan skal jeg komme af med havesyge?" spørger du måske.

Vel, jeg tænker ikke, der er nogen særlig vanskelighed ved det. Hvis du finder, at du er meget havesyg, hvis du ønsker at få fat i alt det, du ser, - så begynd at give bort! Sig til havesygen, at du vil ikke mere have med den at gøre, - nu vil du give bort i stedet for.

En velhavende landmand i staten New York, der var kendt for at være meget gerrig og selvisk, blev omvendt. Snart efter hans omvendelse kom en fattig mand til hans gård og bad om noget mad. Den nyomvendte tænkte, at han ville være god imod ham og give ham en røget skinke. Han gik for at hente den, og undervejs hviskede fristeren til ham: "Giv ham den mindste, du har." Han kæmpede mod fristerens stemme, og for at sejre bestemte han sig til at give ham den største, han havde.

Fristeren sagde: "Du er en tåbe."

Men han svarede: "Hvis du ikke tier stille, giver jeg ham hver eneste skinke, jeg har hængende."

Hvis du ser, at du er selvisk, - så giv noget bort. Bestem dig til at sejre over din selviske ånd. Hold dit legeme i trældom, hvad det end skal koste. - Gå og gør godt mod det menneske, du er misundelig på. Det er kuren mod misundelse. Det vil dræbe den. Misundelse er fra djævelen.

Der var engang to købmænd, der var store rivaler, og de havde temmelig bitre følelser over for hinanden. Den ene af dem blev omvendt, og han gik til sin præst og sagde: "Jeg er stadig misundglig på min rival, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal sejre over det."

Præsten sagde: "Hvis der kommer en ind i din forretning for at købe noget, og du ikke har det, vis ham så over til din rival."

Manden sagde, at det syntes han ikke om at gøre. Præsten svarede: "Gør det, - og du vil dræbe din misundelse."

Han sagde derefter, at han ville, og når der kom en kunde, som han ikke kunne tilfredsstille, sendte han ham over til den anden købmand. Lidt efter lidt begyndte rivalen at gøre det samme, - og misundelsen måtte vige.

Så er der stolthed. Det er en anden af de synder, som Bibelen fordømmer hårdt, men som mellem mennesker ikke engang altid regnes for synd. Et stolt hjerte er syndigt. - "Enhver, som er hovmodig i sit hjerte, er en vederstyggelighed for Herren, - og han skal ikke blive ustraffet."

Folk har den idé, at det kun er de velhavende, der er stolte. Men du kan finde stolte, hovmodige mennesker i baggaderne også. Det er i hjertet, ser du. Folk, der ingen penge har, kan være akkurat lige så stolte som dem, der har nogen. Vi må få det ud af os. Det er en fjende. Du behøver ikke at være stolt af dit ansigt, - for efter 10 dage i graven er der ikke noget at være stolt af. Lad os bede Gud fri os fra stolthed.

Du kan ikke folde dine hænder og bare sige: "Herre, tag det bort fra mig," - du må samarbejde med Ham.

Dræb din stolthed ved at opøve dig i ydmyghed. "Ifør jer ydmyghed," siger Bibelen. "Velsignet er de fattige i ånden."

Der er mange, der gyser tilbage for kristenlivet, fordi de mener, de vil blive set ned på. Og så er det sådan, at hvis "forfølgelse" ikke kan ødelægge en mand, så kan smiger gøre det. Tåbelige mennesker smigrer ofte en prædikant, og han føler sig som byens vigtigste person.

Vi har med en snedig djævel at gøre. Hvis han ikke kan overvinde os ved modstand, prøver han smiger, og hvis det ikke lykkes, har han andre metoder.

Men husk, at den, som har Kristus som sin hjælper, kan overvinde enhver fjende. Lad dem blot komme. Hvis vi har Kristus i os, vil vi sejre over dem alle. Husk, hvad Kristus er i stand til at gøre. Ned gennem tiderne har der været mænd og kvinder, der har været i større fristelser end du og jeg.

Nu, - enten må jeg overvinde verden, eller verden vil overvinde mig. Jeg må enten sejre over synd, eller synden vil sejre over mig.

Mange mennesker er tilfredse med nogle få sejre og tænker, det er alt, hvad der er at opnå; men jeg vil fortælle jer, mine kære venner, at der er mere end det. Det er en kamp hele tiden, men der er lovet os sejr. Husk, vi er Guds sønner!

KIRKEKLOKKENS FORLAG - KØBENHAVN