Gamle tekster

Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Fjerde dag - Jesus den korsfæstede

"Denne Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort baade til Herre og Kristus". Ap. G. 2, 46.

Vi har talt om Kristus som Konge i mere end en Henseende. Men der er endnu et Ord, som ikke maa savnes. Denne Konge er ingen anden end den korsfæstede Jesus. Alt, hvad vi har at sige om ham, hans guddommelige Kraft, hans blivende Nærværelse, han underfulde Kærlighed, lærer os ikke at kende ham rigtigt, medmindre vi besidder den dybe Bevidsthed om, at denne vor Konge er den korsfæstede Jesus. Gud har stillet ham midt for sin Trone som et Lam, der var blevet slagtet, og det er saaledes, at Himlens Hærskarer tilbeder ham. Det er saaledes, vi tilbeder ham som Konge.

Kristi Kors er hans højeste Ære. Ved dette har han besejret hver Fjende og vundet sin Plads paa Guds Trone. Og det er deri, han ogsaa vil delagtiggøre os, hvis vi skal kende fuldt ud, hvad Sejren over Synd betyder. Naar Paulus skrev: "Jeg er korsfæstet med Kristus, Kristus lever i mig", lærte han os, at det var som den korsfæstede, Kristus regerede paa hans Hjertes Trone, og at Korsets Aand vilde herske over os, som den gjorde det i ham.

Dette var sandt om Disciplene. Dette var deres dybeste Beredelse for at kunne modtage Hellig Aanden. De var bleven korsfæstet med deres Herre for Verden. Det gamle Menneske var bleven korsfæstet: i ham var de døde for Synden, og deres Liv var skjult med Kristus i Gud. Hver enkelt af os trænger til Erfaringen af Samfundet med Kristus i hans Kors, hvis Pinseaanden virkelig skal tage os i Besiddelse. Det var gennem den evige Aand, Kristus hengav sig som et Offer og blev Konge paa Guds Trone. Det er som vi bliver "ligedannet med hans Død", i vor Viljes fuldstændige Overgivelse, i vor gamle Naturs fulde Selvfornægtelse, og i den afgjorte Adskillelse fra denne Verdens Aand, at vi kan blive værdige Tjenere for en korsfæstet Konge, og vore Hjerter værdige Templer for hans Ære.

Denne hjemmeside aomin.dk Copyright 2025