Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray

Femte dag - Apostlene

"Denne Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort baade til Herre og Kristus". Ap. G. 2, 46.

"Og da han havde forsamlet dem, befalede han dem ikke at drage bort fra Jerusalem, men at bie paa hans Faders Forjættelse".

MENIGHEDENS andet Kendetegn skal Disciplene være, hvem Herren havde beredt til at modtage hans Aand og være hans Vidner.

Vil vi ret forstaa Hellig Aandens Udgydelse som Svar paa Disciplenes Bøn, maa vi fremfor alt spørge: Hvad var der 1 disse Mænd, som gjorde dem skikket til saadan mægtig, virkende Bøn og Løftets underfulde Opyldelse, som kom til dem? De var almindelige, ulærde Mænd med mange Fejl, som Herren havde kaldt til at forsage alt og følge ham. De havde dette, saa vidt de kunde; de fulgte ham i det Liv, han levede, og det Arbejde, han gjorde. Skønt der var megen Synd i dem, og de endnu ikke havde Kraft til helt at fornægte sig selv, hængte deres Hjerter dog ved ham i dyb Oprigtighed. Under hyppig Snublen fulgte de ham dog til Korset. De delte med ham hans Død; ubevidst, men dog virkeligt, døde de med ham for Synden, og blev oprejst med ham i et nyt Livs Kraft. Det var dette, som gjorde dem skikket til Bønnens Kraft og til at blive iført Kraften fra det høje.

Lad dette blive den Prøve, hvormed vi prøver os, om vi virkelig har overgivet os til Samfund med Kristi Lidelser og Død, og om vi har hadet vort Liv og korsfæstet det, og har modtaget Kristi Livs Kraft i os. Dette vil give os Frihed til at tro, at Gud ogsaa vil høre vore Bønner og give os sin Hellig Aand at virke i os det, som vi og han ønsker, om vi virkelig er enige om at optage Disciplenes Bøn og faa Del i Svaret. Ligesom, de maa vi være villige Elever i Jesu Skole, og fremfor alt søge det inderlige Samfund med ham, som vil gøre os skikket til at bede Pinsebønnen og modtage dens Svar.