|
Gamle tekster
Fællesbønnens hemmelighed
af Andrew Murray
Sjette dag - Ikke af denne verden
"De er ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden", Johs. 17, 14. 15.
DEN sidste Nat forsøgte Herren at gøre det klart for sine Disciple, at der var et uoverstigeligt Svælg mellen ham og Verden og ogsaa mellem dem og Verden (Joh. 16, 16-21). Om Aanden havde han sagt: Verden kan ikke modtage den, fordi den ikke ser ham, ejheller kender ham". "Fordi I ikke er af Verden, derfor hader Verden eder.
Disciplenes vigtigste Kendetegn var saaledes, at ligesaa lidt som Kristus var af Verden, skulde de være af Verden. Kristus og de var blevet forenet i Korset og Opstandelsen; begge hørte de til en anden Verden, Himmeriges Rige. Denne Adskillelse fra Verden skal være Tegnet paa alle Disciple, som længes efter at blive fyldt med Aanden,
Hvorfor bliver Troen paa Hellig Aanden prædiket og praktiseret saa lidt i Kristendommen? Verden regerer for meget i de Kristnes Liv. De Kristne lever altfor lidt det himmelske Liv, hvortil de er kaldet i Kristus Jesus. "Verdens Kærlighed" (1. Joh. 15. 16); "Kødets Lyst", Behag i Mad og Drikke, i Behagelighed og Velvære; "Øjnenes Lyst", Glæde i alt, hvad Verden tilbyder af Skønhed og Besiddelse; Livets Forfængelighed, Selvtilliden til det, som Menneskets Visdom og Magt har frembragt - alt dette berøver Hjertet dets Modtagelighed for og Ønske om den sande Selvfornægtelse, som gør skikket til at modtage Hellig Aanden.
Lad hver enkelt, som vil optage Pinsebønnen om Hellig Aandens Kraft, undersøge sig selv, om ikke Verdens Aand er den hemmelige Aarsag til den manglende Kærlighed til Bøn, som er absolut nødvendig for hver den, der vil bede om Faderens Forjættelser. Maatte Herren indriste dette dybt i hvert Hjerte, at Verden ikke kan modtage Hellig Aanden! "I er ikke af Verden, ligesom jeg ikkeé er af Verden".
|